For første gang siden folkeafstemningen i 2000 er et flertal imod, at Danmark bliver en del af eurosamarbejdet.

I en meningsmåling fra Megafon for Politiken og TV 2 siger 50 procent nej til at indføre euroen i Danmark, kun 43 procent vil stemme ja.

Målingen blev gennemført tirsdag efter en uge med dramatisk krise i græsk økonomi, der skabte uro på finansmarkedet og satte euroen under pres.

Toppolitisk snak skræmmer
Samtidig er magtfulde europæiske politikere begyndt at tale for et tættere finanspolitisk samarbejde og stærkere kontrol med de nationale økonomier.

Det har jaget en del danskere over på nej-siden, vurderer Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Ifølge Marlene Wind er det i høj grad ja-partiernes skyld, at danskerne reagerer negativt på de forslag, som kommissionen officielt lagde på bordet i går:

LÆS MEREEU's lånepakke kan koste Danmark ni milliarder kroner

»Eurotilhængerne er gået i defensiven og forsøger at nedtone alt, hvad der kommer fra Bruxelles. Ingen taler højt og varmt om de muligheder, det nye samarbejde åbner«.

»Og det er nærmest paradoksalt, for modstanderne har længe kritiseret eurosamarbejdet for, at det er uholdbart at koncentrere sig om inflation og budgetunderskud. Nu bliver der skabt mulighed for et bredere og stærkere samarbejde, hvor man kan sætte beskæftigelsen og den sociale dimension på dagsordenen«, konstaterer Marlene Wind.

S: Nu betaler vi prisen
Socialdemokraternes ordfører Kim Mortensen ærgrer sig over, at regeringen ikke i tide udskrev en afstemning og meldte Danmark ind i euroen.

For lige nu træffes der vigtige og langsigtede beslutninger, som Danmark ikke har nogen indflydelse på, mener ordføreren. Han forventer, at eurogruppen fremover vil få endnu større indflydelse på den økonomiske politik – også i Danmark:

»Vi betaler nu den politiske pris for, at regeringen har talt Danmark væk fra euroen i stedet for at tage den afstemning, de lovede«, siger Kim Mortensen.

V: En skrøne
Venstres EU-ordfører, Flemming Møller, betegner det imidlertid som en skrøne, at EU nu vil blande sig i de enkelte landes finanslove.

Når skrønen er manet i jorden, og det står klart, at euroen kommer styrket ud af krisen, vil stemningen vende igen, spår han.

»Så vil vi se en endnu større tilslutning til euroen, end vi havde før«, vurderer Flemming Møller.

TV-LUNDENu skal regningen for finanskrisen betales

Pia Olsen Dyhr (SF) ser ingen grund til at ændre på partiets modstand mod euroen. Men hun følger spændt med i debatten om de politiske konsekvenser af krisen.

Frankrig lægger op til et stærkere politisk samarbejde, der blandt andet vil gøre øget beskæftigelse til en målsætning for samarbejdet, mens Tyskland vil fokusere endnu mere på at begrænse underskud og inflation.

»Udfaldet af den debat kan få stor indflydelse på, om SF vil skifte holdning. Hvis det politiske indhold er nedskæringer og minimalstat, så kan vi ikke støtte det«, siger Pia Olsen Dyhr.