Annonce
Politik 21. maj. 2010 KL. 15.09

Aamund: K handler i blinde

Det er forkert at skære i udviklingsbistanden, lyder det fra erhvervsmanden Asger Aamund.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der skal spares 24 milliarder for at få bragt Danmark tilbage på ret økonomiske kurs, og Dansk Folkeparti har traditionen tro - når der skal findes penge - foreslået at skære i udviklingsbistanden.

Både Venstre og de konservative har erklæret sig villige til at skære i udviklingsbistanden. Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har endda sat beløb på ved at tilkendegive, at de konservative er klar til at skære udviklingsbistanden ned til 0,8 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP).

Det sker på trods af, at det oprindelige økonomiske udspil fra regeringen lyder på at bevare udviklingsbistanden på det nuværende niveau, der ligger på 15,3 milliarder, hvilket svarer til 0,83 procent af BNP.

LÆS ARTIKEL K er klar til at skære i udviklingsbistanden

Udmeldingen møder kritik fra erhvervsmanden Ager Aamund, der ellers er en trofast støtte af den borgerlige fløj og er blandt de meningsdannere, man traditionelt lytter til i det Konservative Folkeparti.

»At skære ned i udviklingsbistanden er fuldstændig at handle i blinde. Vi skal hele tiden tænke på, at vi ikke giver ulandshjælp for at tækkes indenrigspolitiske interesser. Vi gør det for at give en lang række fattige mennesker hjælp til selvhjælp«, siger Asger Aamund.

Han mener, at man i stedet burde lave en undersøgelse af, om udviklingsbistanden er struktureret på den rigtige måde.

»I øjeblikket kan man godt være sikker på, at meget af den danske ulandshjælp går i de forkerte lommer. Der er - specielt i Afrika - ingen grænser for, hvor meget regeringerne udplyndrer og udnytter deres egne befolkninger«, siger han og fortsætter:

»Man burde lave en revisionsundersøgelse af den danske ulandshjælp for at finde ud af, om den virker eller ikke virker, og så kan man tage stilling til om der skal skæres eller tilføjes, når den er lavet«.

LÆS OGSÅ Organisationer frygter for verdens fattigste

Hvorfor tror du ikke allerede den undersøgelse er lavet?

»Problemet er, at racistkortet bliver spillet med det samme med at hvide mænd ikke kan kritisere sorte regeringer. Det er også det, de danske politikere er bange for«, vurderer Asger Aamund.

Han slår samtidig et slag for, at Danmark følger Verdensbankens principper om at give ulandsbistanden uden om regeringerne.

»Man burde sikre, at al fremtidig ulandshjælp suser uden om regeringerne og gives direkte fra de danske skatteydere og regeringen og ned til dem, der har brug for den – det vil sige fiskerne, bønderne og arbejderne«.

Nu sidder du jo hverken i regeringen eller Folketinget, så du kan påvirke regeringen – vil du forsøge at påvirke din datter, Malou Aamund (V) til at interessere sig for det?

»Nej, det er jeg alt for klog til, så får jeg nogen over trynen lige med det samme«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe