Annonce
Politik 24. maj. 2010 KL. 22.02

Lægeforeningen: DF-forslag kan koste dyrt

Lægeforeningen retter skarp kritik mod Dansk Folkepartis forslag om at fjerne den gratis tolkning for udlændinge på hospitaler.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kan være brud på sundhedsloven, når Dansk Folkeparti vil fratage udlændinge gratis tolkning, som de i dag har adgang til på hospitaler og i kommuner.

Det frygter Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

»I sundhedsloven står, at man skal have let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Hvis man fjerner tolkene, kan det være en barriere, som betyder, at man bryder loven. Desuden er det vigtigt, at budskaberne bliver modtaget rigtigt af patienten, for at lægen kan sige, at der er tale om et informeret samtykke«, siger Mads Koch Hansen.

LÆS OGSÅDF vil spare penge på tolke

»Hvis man ikke kan få det, så kan lægen komme i en situation, hvor han ikke kan give den nødvendige behandling«, siger Mads Koch Hansen, som frygter, at familiemedlemmer i stedet vil overtage rollen som tolke.

»Vi kan komme til at opleve, at 10-12-årige børn skal tolke for deres kræftsyge forældre. Det kan give nogle meget ubehagelige situationer«, siger han.

Skaarup: Oplagt sted at spare
Forslaget fra Dansk Folkeparti er en del af den spareplan, som regeringen forventer bliver forhandlet på plads i dag.

Regeringen har foreslået at spare 24 milliarder kroner over de næste tre år ved at fastfryse overførselsindkomsterne og ved at udskyde de skattelettelser, som de rigeste danskere skulle have haft til nytår.

Støttepartiet har ikke været tilfreds med en række af de besparelser, som regeringen har foreslået, og er derfor kommet med alternative finansieringsforslag.

»Det vil være en besparelse for staten, kommunerne og regionerne, hvis man lader udlændinge – for eksempel familiesammenførte eller nogen, der har fået opholdstilladelse – selv betale for de udgifter, der rent faktisk er, når man søger kontakt hos det offentlige«, siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, som nævner, at man alene i Albertslund bruger 400.000 kroner på tolkning.

Indvandrerne skal også bidrage
Dansk Folkeparti er især optaget af, at den sociale profil i pakken ikke bliver skæv. De rigeste skal bidrage forholdsmæssigt lige så meget som de fattigste.

Alligevel mener Pia Kjærsgaard ikke, at det er et problem, at en del af forslagene rammer indvandrere og flygtninge, selv om en del af dem har lave indkomster.

»Jeg har den holdning, at når det her skal gøres, så er der ingen grupper, der skal friholdes. Heller ikke flygtninge og indvandrere«, sagde hun, inden hun gik ind til aftenens forhandlinger.

Spareplanerne

Planen fra Venstre og Konservative har kort sigte og vil finde 24 mia. kroner inden for tre år for at have ligevægt i budgetterne i 2013. Pengene skal findes her:

De offentlige udgifter må ikke stige

De automatiske årlige stigninger i skattegrænser og overførselsindkomster fastfryses

Den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes

Sundhedsudgifter må fortsat stige, hvorfor andre områder skal spare tilsvarende

Ministrene går fem procent ned i løn

Alle initativer gælder fra 2011 til 2013.

Oppositionens plan har langt sigte og vil skaffe 48 mia. kroner. Der er ingen tidsplan for, hvornår pengene er i hus. Pengene skal findes her:

Danskerne skal arbejde godt en uge mere om året

Unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet

Mindre erhvervsstøtte

Ekstraskat på millionærer

Større forbrug i den offentlige sektor

Ekstra offentlige anlægsinvesteringer for at skabe arbejdspladser

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Danmark
13. feb. KL. 12.23
EFTERLYST. Jeanett Rask har været sporløst forsvundet siden fredag eftermiddag. - Foto: Privatbillede

Mor til to er forsvundet på tredje døgn

Jeanett Rask fra Nørrebro i København har ikke været set siden fredag eftermiddag.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe