Annonce
Politik 28. maj. 2010 KL. 12.45 opdateret 28. maj. 2010 KL. 13.05

Lene Espersen undskylder for Mallorca-ferie

Afbud var den dummeste beslutning i hendes politiske liv, erkender K-lederen.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Jeg undskylder«.

Sådan siger formanden for de konservative, Lene Espersen, til politiken.dk.

Siden Espersen prioriterede en solferie med familien på Mallorca over det arktiske møde i Canada, hvor blandt andre USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, deltog, er kritikken haglet ned over partilederen.

Derfor kryber hun nu til korset.

»Over 60 dage har det her været en sag, der har fyldt alt i medierne, og jeg er nået frem til, at jeg har været alt for stædig – jeg er jo nordjyde, og jeg er vant til at stå ved det, jeg mener. Men i den her sag, har jeg truffet en forkert beslutning. Det er den dummeste beslutning, jeg har truffet i hele mit politiske liv«, siger Lene Espersen til politiken.dk.

Tilliden er svækket
Indtil i dag har hun imidlertid nægtet at undskylde for afbuddet . I stedet har Lene Espersen hidtil indrømmet, at hun har taget episoden »til efterretning«.

Siger du undskyld?

»Ja, jeg undskylder. Det gør jeg først og fremmest, fordi jeg har brugt de sidste 16 år i Folketinget på at opbygge en tillid mellem vælgerne og mig. En tillid til at jeg gør det så godt, som jeg kan. Den tillid har fået et knæk på grund af den her sag, det kan jeg se nu«.

SKRIV Hvad mener du om Lene Espersens undskyldning?

Der var jo tale om et møde med USA’s og Ruslands udenrigsministre, burde det ikke være indlysende, at sådan et møde, det tager man til?

»Jeg burde helt klart være taget af sted til det møde, uanset mødets indhold. Det handler om muligheden for at møde Hillary Clinton, når man er nyudnævnt udenrigsminister. Selv om jeg har mødt hende senere, så burde jeg selvfølgelig have benyttet mig af den første chance, der var«.

Elendige meningsmålinger
Hun er overbevist om, at tilliden er blevet yderligere svækket af, at undskyldningen har ladet vente på sig så længe.

»Det skyldes dels, at jeg traf en forkert beslutning, og nok så meget at jeg var for lang tid om at indse, at det var en forkert beslutning, at jeg stædigt blev ved med at forsvare mit synspunkt. Og det er der ikke nogen, der er mere kede af end mig«.

Siden afbuddet har meningsmålingerne set katastrofalt dårlige for de konservative. I seneste måling står de konservative til blot 7,8 procent af stemmerne - det dårligste siden VK-regeringen tiltrådte i 2001.

LÆS OGSÅHistorisk måling: Rent rødt flertal

Denne udvikling forsøger de konservative nu at vende.

Såvel Hillary Clinton som den norske udenrigsminister Jonas Gahr Større har efter det arktiske topmøde udtalt, at mødet har en særlig vigtig karakter.

»Det er forfejlet at tro, at mødet ikke er vigtigt. Hovedbeslutningerne bliver formet netop nu, og ikke først om mange år, som nogle mener. For os kyststater er det derfor vitalt at få det her på plads hurtigst muligt«, har Jonas Gahr Større tidligere sagt til politiken.dk.

LÆS ARTIKEL Norges udenrigsminister: Jeg ville aldrig tage på ferie

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.52

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe