Annonce
Politik 2. jun. 2010 KL. 17.55

Afslutningsdebat: Konservative kritiseres for at sælge ud

De konservative må forsvare forringelser i børnepenge og topskat.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De konservative har glemt deres egne mærkesager.

Sådan lyder kritikken fra folketingssalen under dagens afslutningsdebat, hvor folketingsårets politiske regnskab gøres op.

SE OGSÅFoto: Folketingets afslutningsdebat

Socialdemokrater, SF, radikale, Liberal Alliance og flere løsgængere sender byger af spørgsmål til de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær.

De vil have svar på, hvorfor K kan stå inde for den genopretningsplan, regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om.

Hvor ender regningen?
Især kritiserer flere, at børnepengene bliver beskåret.

»Hvordan kan det være i overensstemmelse med konservative værdier?«, spørger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, der minder om, at de konservatives tidligere familieminister, Carina Christensen, erklærede, at hun mente, danskerne skal have flere børn.

Og den radikale Anne Marie Geisler Andersen undrer sig over, at de konservative på deres hjemmeside skriver: »Vi smider ikke regningen på børneværelset«.

»Gælder det stadigvæk?«, vil hun vide.

K: Børnene kommer alligevel
Ifølge Henriette Kjær gør spareplanen nok ondt på børnefamilier og arbejdsløse. Men det afgørende er, at planen tager ansvar for danskernes - også børnenes - fremtid.

Og så skal børnefamilierne nok klare sig trods færre børnepenge.

LÆS OGSÅAfslutningsdebat: Thorning og Løkke i åben kamp

»Det er altså ikke proportionalt, hvor mange børnepenge man får, og hvor mange børn man får. Det er langt mere afgørende, om man har gode pasningsmuligheder, og om man har en livsledsager, man er glad for. Jeg tror ikke, det er børnefamilieydelserne, der er afgørende for, om folk får flere børn«, svarer Kjær tilbage.

K: Genopretningsplanen er nødvendig
Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll kritiserer også den udskudte lettelse af topskatten, mens løsgængeren Pia Christmas-Møller og partiet Fokus' Christian H. Hansen vil have forklaret, hvordan de konservative kan gå med til at indføre millionbesparelser på handicap-området.

Hvorfor ikke i stedet spare på aktiveringsindsatsen, »hvor man årligt bruger 950 millioner kroner, for at folk kan komme på kurser i at finde ud af, om de er en ørn eller en ugle«, vil Christian H. Hansen vide.

LÆS OGSÅAfslutningsdebat: S går i flæsket på Venstres slogan

Henriette Kjær erkender, at dele af genopretningsplanen gør ondt at gennemføre.

»Der er ikke nogen let løsning, når man skal lave sådan en genopretningsplan. Man kommer til at ramme grupper, man ikke har lyst til at ramme. Jeg vil såmænd gerne være med til at kigge på disse aktiveringsordninger. Men vi kommer ikke udenom de elementer, der er med i regeringens genopretningsplan«, siger den konservative ordfører.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe