Regeringens større forslag i dette folketingsår:

SU-reform. Regeringens udspil fremlagt 19. november. Første politiske forhandling indkaldt til 8. marts. Alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance er med i forhandlingerne. Store dele af udspillet er allerede afvist af partierne bag det nuværende forlig, og derfor er det usandsynligt, at de bliver enige inden næste folketingsvalg. Dermed bliver reformen skudt til efter valget.

Folkeskolereform. Regeringens udspil 'Faglighed og Frihed' blev fremlagt 8. december. Partierne bag det nuværende folkeskoleforlig - regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet - er i gang med at afholde en række temamøder om enkelte områder i udspillet, det seneste blev blev afholdt 2. marts.

De egentlige politiske forhandlinger er endnu ikke begyndt, men oppositionen har på forhånd meldt ud, at den ikke vil støtte flere af udspillets hovedpunkter. Muligvis kan parterne blive enige om mindre forlig på enkelte områder, men en egentlig reform af folkeskolen anses for urealistisk at blive enige om på denne side af et valg.

Også flere ministre har udtrykt, at de ikke tror på, at forhandlingerne vil føre til noget i denne omgang. Bliver forligspartierne ikke enige om en ny aftale, er det politisk skik, at det nuværende forlig opsiges, og at det står der kan skabes en reform efter valget.

Førtidspensionsreform. Regeringen præsenterede sit udspil 1. december. Foreløbig har partierne bag det nuværende forlig - regeringen, radikale, Socialdemokraterne, SF og Kristendemokraterne - mødtes til fire møder af oplysende karakter. Der er flere møder i kalenderen, men parterne vurderer, at det er usandsynligt, at det vil føre til resultater i form af aftaler, når de egentlige politiske forhandlinger for alvor begynder.

Energiplan. Regeringen fremlagde 24. februar sit udspil til en energiplan frem til 2020. Både Dansk Folkeparti og oppositionen har udtrykt sig skeptisk om planen. Forhandlingerne er ikke startet endnu, men på forhånd karakteriserer SF det som usandsynligt, at der bliver lavet en aftale på denne side af valget.

Plan for udkantsdanmark. Regeringen lancerede sin plan for udkantsdanmark 3. september 2010. Forhandlingerne om planen brød sammen i januar, da S, R, SF, Enh. og KD forlod forhandlingerne, fordi regeringen kom med ultimative krav. Regeringens plan ventes vedtaget i april sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Tilbagetrækningsreform. Regeringens store udspil til en omlægning af arbejdsmarkedet, blandt andet afskaffelse af efterlønnen. Både Dansk Folkeparti samt oppositionspartierne på den røde blok har afvist at lægge stemmer til reformen, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har åbent talt om, at et sammenbrud i forhandlingerne om reformen kan føre til, at han udskriver valg. De politiske forhandlinger er ikke begyndt endnu. Først efter påske - når regeringen har fremlagt sin 2020-plan - vil regeringen indbyde til forhandlinger.

Konkurrencepakke. Før jul indkaldte regeringen til forhandlinger om en ny konkurrencepakke, som blandt andet vil tvinge kommuner til at udlicitere mere. Der er foreløbig afholdt fire møder. Det er ikke helt udelukket, at der kommer en aftale, men kilder ved forhandlingerne siger, at det ser »meget vanskeligt ud«.

Offentlighedslov. Regeringen fremsatte 8. december et lovforslag til ændring af offentlighedsloven. Både Socialdemokraterne, SF og de radikale har meldt ud, at de ikke kan støtte lovforslaget, som det ser ud nu. Loven er ikke forligsbelagt og kan dog vedtages alligevel, hvis regeringen kan finde flertal for den.

Finanslov. Finansloven for 2011 blev vedtaget i efteråret med støtte fra regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Aftalen indebærer blandt andet en ny ghettostrategi, et pointsystem for at få ægtefæller til landet og en øget indsats mod socialt bedrageri.

Udspil på vej fra regeringen:

Forslag om at indføre principper for optjening til sociale ydelser, blandt andet folkepension og børnecheck, skal vedtages som følge af finanslovsaftalen. En arbejdsgruppe fremlægger forslag i marts. Oppositionen har på forhånd afvist at støtte.

Derudover fremlægger regeringen midt i april sin 2020-plan, der er regeringens langsigtede økonomiske plan. Den plan skal ikke forhandles.

Brede forlig:

Det er kun blevet til et større, bredt forlig i Folketinget i de seneste måneder, nemlig Helmandplanen. Forliget, der støttes af alle partier undtagen Enhedslisten, sætter rammerne for Danmarks indsats i Afghanistan. Planen bliver vedtaget en gang årligt, senest 22. februar, og støttes traditionelt altid af et bredt flertal.