Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i dag præsenteret regeringens plan for, hvordan dansk økonomi skal hænge sammen i 2020.

Planen hedder 'Reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd' og skal indbringe 47 milliarder kroner, hvilket svarer til underskuddet i Danmarks pengekasse.

Politiken.dk giver et overblik over, hvad regeringen vil reformere.

Efterlønnen
Regeringens tilbagetrækningsreform er en del af dens reformpakke. Den indebærer, at Velfærdsaftalen fra 2006 rykkes frem. Det betyder, at efterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 til 62 år og pensionsalderen fra 65 til 67 år.

Derudover vil regeringen afskaffe efterlønnen løbende. Helt for dem, der ved udgangen af 2010 var under 45 år. For alle, der er ældre end 57 år, bliver der ikke ændret noget, og for dem derimellem sker en udfasning.

Tilbagetrækningsreformen, som regeringen har afsløret efter sin nytårstale, omfatter også en seniorførtidspension.

Reformen vil forbedre de offentlige finanser med 18 milliarder kroner.

SU-reform
Ordningen belønner unge, der bliver hurtigt færdig med deres studium, så samfundet kan få glæde af dem i flere år på arbejdsmarkedet.

Konkret betyder det, at der kun er SU til normeret tid. Samtidig er der en bonus til de studerende, der starter tidligt og bliver hurtigt færdig. Står det til regeringen, bliver der ikke SU til hjemmeboende under uddannelse.

Regeringen vil indføre start-SU og studiestartslån, så de studerende kan klare de udgifter, der er forbundet med at starte på en uddannelse.

Samtidig skal de studerende have bedre muligheder for at tjene ekstra penge ved siden af SU'en.

SU-reformen vil indbringe 1 milliard kroner.

Førtidspension og fleksjob
Førtidspension og fleksjob skal reformeres.

Førtidspension for danskere under 40 år afskaffes, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et arbejdsliv. I stedet for førtidspension skal unge igennem et udviklingsforløb, der skal få flere tilbage på arbejdsmarkedet.

Fleksjobordningen ændres, så personer med lavest løn får mest i tilskud. Dermed kan det bedre betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det første fleksjob kun gives for en periode på fem år. Samlet set skal færre ressourcestærke mennesker være på fleksjob.

Reformer af førtidspension og fleksjob sender knap 4.000 flere ud i fuldtidsjob på arbejdsmarkedet i år 2020. Tallet er 7.000 inklusive dem, der er i støttet beskæftigelse, for eksempel på fleksjob.

Ændringerne forbedrer de offentlige finanser med to milliarder kroner i 2020.

Besparelser i forsvaret
Regeringen vil tage 2 mia. kr. årligt fra 2015 fra forsvaret og i stedet bruge pengene på kernevelfærdsområderne. De 2 mia. kr. svarer til cirka 10 pct. af de samlede forsvarsudgifter i 2015.

Stram styring af offentlige udgifter
Regeringen vil indføre fireårige budgetter for kommunerne, der gør det lettere at holde snor i kommunernes udgifter.

Samlet set kan det offentlige forbrug vokse med ca. 0,8 pct. om året i 2014-2020. Det svarer til et årligt løft på ca. 4 mia. kr. i det offentlige forbrug.

FAKTALæs 'Reformpakken 2020' her(eksternt link)

I alt giver 'Reformpakken 2020' en forbedring af de offentlige budgetter på 23 milliarder kroner. De resterende 24 milliarder kroner, der mangler for at dække hullet i statskassen, kommer fra genopretningspakken, der blev vedtaget i juni 2010.