I dag fremlægger regeringen sit forslag til en skattereform.

Men allerede nu er en del af reformens elementer blevet afsløret. Her er, hvad vi foreløbig ved om reformen, som regeringen vil forsøge at forhandle på plads med Folketingets øvrige partier:

Topskat: Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hæves til 467.000, så 250.000 danskere slipper for at betale den høje skattesats.

Beskæftigelsesfradrag: Det skattefradrag, som alle lønmodtagere modtager som belønning for at være i arbejde, forhøjes fra 5,6 procent til 10,65 procent. Samtidig forhøjes det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Rentefradrag: Rentefradraget, som giver folk med store boliglån en skatterabat, sænkes fra 33,7 procent til 25,7 procent. Det gælder for renteudgifter over 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for par.

Forslaget skal først træde i kraft i 2017 - altså efter næste folketingsvalg - fordi regeringen har lovet ro om rentefradraget i indeværende valgperiode. I 2020 vil fradraget være sænket til 20,6 procent.

Manøvren giver 3,9 milliarder kroner i provenu.

Overførselsindkomster: Regeringen vil indføre en langsommere stigning i overførselsindkomster såsom SU, dagpenge og efterløn i den periode, hvor skattereformen indfases, hvilket vil sige fra 2013 til 2022. I gennemsnit vil realvæksten for overførselsindkomsterne være 0,8 procent.

Folkepensionister vil dog blive kompenseret.

Finanssektoren: Banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber skal beskattes hårdere. Det skal ske ved at øge lønsumsafgiften fra 10,5 procent til 12,3 procent.

Erhvervsliv: Virksomheder skal have et højere skattefradrag for at investere i maskiner, værktøj og inventar i resten af 2012 og i 2013. Det skal sætte gang i vækst og jobdannelse. Iværksætterskatten fjernes.

Børnepenge: Personer eller par med større indkomster skal fremover have mindre i børnepenge. Konkret aftrappes brøne- og ungeydelsen med to procent af al indkomst over 700.000 kroner. Det sparer staten for 300 millioner kroner.

Afgifter: Flere afgifter stiger. Såeldes skal fedtafgiften, forbrugsafgifterne på kaffe, cigaretpapir, glødepærer og te, vandafgiften, vægtafgiften samt afgiften på dieselbiler frem til 2020 følge prisudviklingen og ikke være fastlåst på et bestemt beløb.

Østarbejdere: Østeuropæere, der arbejder i Danmark, skal også betale skat i Danmark. Desuden skal det såkaldte rejsefradrag sænkes fra 50.000 kroner til 25.000 kroner.

Firmabiler: Fri bil bliver beskattet hårdere. Således hæves miljøtillægget med 50 procent, hvilket skal gøre det mere fordelagtigt at købe en miljørigtig bil, og det skal ikke længere være muligt at opnå en skattemæssig fordel ved at indregistrere en bil i slutningen af året.

Kilde: Skatteministeriet