Selv om dansk politik kan være for viderekomne, hører det trods alt til sjældenheder, at en formand ikke ønsker at pege på sit eget partis kandidat.

Og særligt, når kandidaten har en god chance for at vinde en af landets mest betydningsfulde poster.

Det var ikke desto mindre tilfældet, da SF’s partileder for nylig blev spurgt af Ekstra Bladet, om han vil støtte børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaards bestræbelser på at blive Københavns næste overborgmester ved kommunevalget til november:

»Det vil jeg ikke blande mig i«, svarede Villy Søvndal.

Du må da kunne svare på, om du støtter dit eget partis overborgmesterkandidat?

»Det ville være nordkoreanske tilstande, hvis jeg blandede mig«, gentog Villy Søvndal.

SF's støtte er til at ovese
Støtten til den kontroversielle Bo Asmus Kjeldgaard har i det hele taget være til at overse i SF’s landsledelse, der sidste år forsøgte at gøre folketingspolitikeren og retsordføreren Anne Baastrup til partiets spidskandidat til kommunevalget i november. Blot for at se Bo Asmus Kjeldgaard løbe med sejren ved afstemningen.

Siden er der stødt et nyt problem til, efter at Villy Søvndal og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er blevet et makkerpar, der går efter at danne regering sammen efter næste folketingsvalg.

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokraterne vil vinde borgmesterposterne i landet fire største byer, hvortil København som bekendt hører.

Det erklærede mål er at få valgt tidligere justitsminister Frank Jensen (S) til posten, som den nuværende overborgmester, Ritt Bjerregaard, har opgivet at genvinde efter at have måttet se sin plan om 5.000 boliger til 5.000 kroner fordufte.

Prisen for toppost kan blive for høj
I modsætning til tidligere kommunevalg har der denne gang været en reel mulighed for, at over 100 års ubrudt socialdemokratisk styre kunne blive brudt, og kampen om overborgmesterposten mellem Frank Jensen og Bo Asmus Kjeldgaard ville blive en tæt affære, fordi SF har så stor medvind i meningsmålingerne.

Samtidig har en vurdering været, at de borgerlige partier på rådhuset godt kunne se en landspolitisk interesse i at bryde socialdemokraternes magtmonopol i hovedstaden og hjælpe en SF’er til magten i lyset af, at de ikke selv står til at vinde overborgmesterposten.

Men nu er Bo Asmus Kjeldgaard ikke længere så sikker på, at det er prisen værd at besætte den højeste stilling i Københavns Kommune.

I hvert fald siger han til Politiken, at han vil være parat til at pege på Frank Jensen som ny overborgmester; også selv om SF skulle gå hen at blive det største parti efter valget.

Fattige børn skal hjælpes
»For mig er politikken vigtigere end personen, og hvis SF kan få gennemført sine mærkesager ved at pege på Frank Jensen, gør vi det. Det er ingen hemmelighed, at vores forhold til Ritt Bjerregaard har knirket gevaldigt, men jeg ser nogle helt nye muligheder for at samarbejde med Frank Jensen, som jeg har haft nogle gode samtaler med«, siger Bo Asmus Kjeldgaard, der betegner sig selv som spidskandidat, men ikke overborgmesterkandidat.

I sit nye valgoplæg med titlen ’Storby-socialisme med både græs, sten og kant’ lægger Bo Asmus Kjeldgaard op til et anderledes nært forhold til Socialdemokraterne i fælles kamp for busbilletter til en tier, en to-lærerordning i folkeskolen og hjælp til byens fattige børn:

»Sammen viser vi, at der er et alternativ til den borgerlige regering«, skriver SF’s børne- og ungdomsborgmester.

Det lyder nærmest som det fælles udspil fra Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt. Med samme rollefordeling.