Annonce
Annonce
Danmark 4. mar. 2008 KL. 17.17

Danmark er magnet for prostituerede

Danmark bliver Nordens 'Red Light District', fordi landet snart er det eneste sted i Norden, hvor sexkøb er lovligt, frygter kvindeorganisationer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Om kampagnen

22 organisationer står bag initiativet »Forbyd sexkøb nu«.

De har arrangeret en demonstration på lørdag, i anledningen af kvindernes internationale kampdag.

Læs mere her.

Afstemning

Skal sexkøb forbydes?
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
0  har stemt

De udenlandske prostituerede strømmer til Danmark, der snart har Nordens lempeligste regler for prostitution.

Om få måneder vedtager det norske Storting at forbyde køb af sex, ligesom Sverige allerede har gjort for flere år siden. I Finland er det delvist forbudt.

I forvejen har Danmark oplevet en stigning i antallet af især udenlandske prostituerede.

»De nye EU-lande sender kvinder ind i Danmark, ligesom globaliseringen har gjort det billigere at transportere kvinder fra Østen og Afrika«, siger Dorit Otzen, der er leder af Reden i København.

Flere udenlandske prostituerede
Reden havde sidste år 247 flere besøgende end året før.

Andelen af udenlandske kvinder er samtidig steget 20 procent og udgør nu 38 procent af Redens besøgende. I de officielle statistikker vurderes det, at de udenlandske kvinder udgør mindst halvdelen, svarende til omkring 2.500 mennesker.

Også Rigspolitiet vurderer, at der siden 2002 er kommet flere udenlandske prostituerede, men at situationen nu er stabiliseret.

Farligere at være byggeleder
Dorit Otzen fortæller, at der gik ti dage fra, at Rumænien blev medlem af EU, til at rumænske kvinder prostituerede sig selv på Vesterbro.

Det er nemlig sværere for politiet at smide borgere ud af landet, når de kommer fra et EU-land.

»Det er meget farligere at være byggeleder, end at være ruffer og alfons, for bygningsarbejderen har fagforeninger som vagthund. De prostituerede har ikke nogen«, siger Dorit Otzen.

Vi bliver Nordens bordelbaggård
Reden er sammen med 21 andre organisationer med i initiativet 'Forbyd sexkøb nu'.

»Når initiativet er vigtigt netop nu, så er det fordi, Norge er på vej med et forbud«, forklarer Hanne Helth, talsperson for initiativet. Hun henviser til, at erfaringer fra Sverige viser, at kvindehandlen stagnerede, da de forbød køb af sex.

Ifølge det norske justistsministerium vil Norge beslutte det samme i løbet af et par måneder, og et norsk forbud vil så træde i kraft per 1. januar 2009.

»Så er det klart, at man kan frygte, at menneskehandlere vil øge deres aktiviteter i Danmark, og at vi dermed ender som Nordens bordelbaggård. Derfor bør vi handle nu, før det er for sent«, siger Hanne Helth.

Slap holdning i Danmark
Det er Dorit Otzen enig i.

»Der er ingen tvivl om, at bagmændene vil trække til Danmark. Det er almindelig markedspolitik; hvorfor skal man vælge et marked, hvor man risikerer at blive sat i fængsel, så hellere tage et land, der har en slap holdning, og det har Danmark«, siger hun.

Derfor vil initiativet have indført et dansk forbud mod køb af sex.

Prostitution er allerede skjult
Hanne Helth giver ikke meget for argumentet om, at et forbud blot vil skjule prostitutionen, men ikke reelt forhindre den. Hun mener, at prostitutionen tildels allerede er skjult, og henviser til, at 80 procent foregår indendørs eller via escort.

»Man skal samtidig huske, at hvis sexkøberne skal kunne finde de prostituerede, så kan politiet og socialarbejderne det også«, siger hun.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe