To sætninger. Så kort kan det gøres.

»I morgen ? torsdag ? vedtager Folketinget den ny EU-traktat ? Lissabontraktaten. Nu er tiden så kommet til at tage fat på de danske undtagelser«.

Sådan skrev Venstre i går i sit nyhedsbrev og fik dermed sat et effektivt punktum for debatten om en af de største traktater i EU?s historie, som i dag bliver vedtaget under en tredjebehandling i Folketinget. Den kom aldrig til folkeafstemning, og et flertal af partierne er allerede blevet enige om at stemme ja til traktaten.

»Der er larmende tavst«
Så selv om den vil afføde en vis rituel debat fra Folketingets talerstol, er vi ifølge EU-eksperter langt fra tiden i 1980?erne, hvor danskerne højlydt diskuterede alt fra krumme agurker til EF-pakken og det indre marked over middagsbordene. Eller nogle år senere, hvor danskerne efter en ophedet folkeafstemning sagde nej ØMU?en ? den fælles EU valuta.

I dag er der tavst, mener leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind:

»Og ikke bare det. Der er så larmende tavst, at man ville kunne høre en knappenål falde til gulvet i Folketinget«.

EU-eksperterne mener, at den manglende debat er et demokratisk problem. Historisk set har der nemlig været en tradition for EU-debatter i den brede befolkning i forbindelse med de store folkeafstemninger. Og når de ikke er der, så forstummer debatten:

»Derfor har politikerne på jasiden en ekstra forpligtelse til at tage EU-spørgsmål op. Det har de ikke gjort, og dermed har de forsømt at få EU på dagsordenen i en grad, så det nærmest ligner en skandale«, siger Marlene Wind, der er blevet inviteret til et hav af EU-debat arrangementer af blandt andet 3F, LO og Konservative Studerende. Men aldrig af de politiske partier på Christiansborg.

Et råddent æg
Hun bakkes op af professor i EU-ret på Københavns Universitet Hjalte Rasmussen, som beskylder politikerne for at trumfe EU-politikken igennem hen over hovedet på folk:

»Den europæiske elite har simpelthen knægtet den tradition, vi har for at engagere folk gennem folkeafstemninger«, siger han og fortsætter:

»For med EU er det som et råddent æg: Det er aldrig det rigtige tidspunkt at diskutere det på. Når folk vil snakke om det under valgkampen, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen, at tiden ikke er inde. Og når de så vil have en folkeafstemning for at diskutere det, så er der også tavst. Hvornår i alverden skal folket så engagere sig«, spørger professoren.

Ifølge EU-eksperter er Venstres behandling af traktaten i nyhedsbrevet derfor meget symptomatisk for den måde, hvorpå de EU-venlige partier i modsætning til tidligere har begravet EU-debatten i tavshed. Og det er der en meget god grund til, siger Marlene Wind:

»Politikerne ønsker at fastholde et billede af, at det er dem, der bestemmer, og at det hele sker på Christiansborg. Men de bluffer. For i virkeligheden sker de helt store ting sker i Bruxelles. I EU. Vi tør bare ikke tale om det«.

Merkel satte det i gang
Historien om Lissabontraktatens skæbne startede for tre år siden, hvor hollænderne og franskmændene stemte nej til den såkaldte forfatningstraktat. Da Tyskland overtog formandskabet, kaldte den tyske forbundskansler Angela Merkel de forskellige EU-lande til sig.

»Hun ville ikke have mere slinger i valsen, fortalte hun de forskellige regeringsledere. Og herefter blev traktaten gjort spiselig. Men helt ærligt: De har fjernet en bums på en smuk kvinde. Hun er der endnu. I realiteten er det nemlig den samme traktat. Bare uden flag og nationalsang«, siger Hjalte Rasmussen.

Hos Venstre afviser partiets EU-ordfører, at politikerne har handlet hen over hovedet på folk:

»Vi snakkede i dag herinde (på Christiansborg red.) om, at det har været en af de mest diskuterede EU-traktater overhovedet. Vi har haft høringer, vi skriver blogs, vi debatterer via hjemmesider. Samtidig er der blevet stillet over 500 paragraf 20-spørgsmål til regeringen om traktaten, så præmissen om, at vi er tavse, køber jeg ikke«, siger Michael Aastrup Jensen.

Han understreger samtidig, at Venstre i et tidligere nyhedsbrev i detaljer har beskrevet Lissabontraktaten og dens fordele for Danmark.

Og så retter han skytset mod pressen:

»Jeg vil æde min gamle hat på, at pressen ikke får et ord ud om debatten i dag i Folketinget. Bare for at sige, at man også der har et ansvar«, siger Michael Aastrup Jensen.

Lige præcis her er Marlene Wind enig:

»Pressen har en tendens til at nedprioritere EU-stoffet. Tænk hvis medierne brugte lige så mange kræfter på EU-stoffet som på historier om Lars Løkkes bilagsrod. Det ville give EU en helt anderledes plads i danskernes bevidsthed«, siger hun.