God plads og lækre møbler kendetegner ferielejligheden på Samsø. Et fyldt køleskab giver også point.
Foto: PR-foto

God plads og lækre møbler kendetegner ferielejligheden på Samsø. Et fyldt køleskab giver også point.

Rejser

Hotelgæsterne har talt: Bo småt på ferien - og bliv mest glad

Små overnatningssteder med opmærksomme værter opnår typisk de højeste karakterer i undersøgelse af kunders tilfredshed.

Rejser

Søg væk fra storbyernes kædehoteller, og tag ud til de mindre byers små overnatningssteder, hvis du vil have et ophold på ferieturen, som du virkelig vil være tilfreds med.

Det er konklusionen i den årlige uddeling af priserne i Guest Review Awards hos hotelsøgemaskinen booking.com. Her er det anmeldelser fra gæsterne, der udløser priserne.

I Danmark er der intet overnatningssted, der opnår den højeste karakter, der er 10. Men tre steder kommer op på 9,9, og de ligger på Samsø, i Nakskov og Billund. På listen over stederne med de bedste karakterer (se faktaboksen) opholder vi os udelukkende i mindre byer i provinsen, og der er ikke et eneste regulært hotel blandt overnatningsstederne, der får de bedste karakterer fra gæsterne.

De danske topkarakterer bliver givet til tre overnatningssteder. Det er ferielejligheden BalsamCo Apartment i Ballen på Samsø, Langø Overnatning ved Nakskov og Bache House i Billund.

Topkarakter til lav pris

Det er ikke kun i Danmark, at der er højest karakter til overnatningssteder, der ligger ude i de mindre byer. Det samme gælder for Storbritannien. Her leder vi forgæves efter London på top-10-listen, men falder i stedet over bynavne som Wolsingham i det nordøstlige England, Newquay i Cornwall og Llandudno i Wales.

Nr. 1 på den britiske liste er Angate Cottage i Wolsingham, som ligger 30 kilometer fra Newcastle. Trods topkarakteren er det udpræget billigt at bo i denne lejlighed, der er på 50 kvadratmeter: 1.038 kroner for to voksne i to nætter, når man booker til hverdage i maj. Man kan ikke nøjes med at booke en enkelt overnatning.

I Storbritannien har i alt 56 steder fået topkarakteren på et rent 10-tal.

Nærvær tæller mest

Traditionelle hoteller har tilsyneladende svært ved at gøre kunderne så tilfredse, at det kan udløse et 10-tal på karakterskalaen. Booking.com siger, at de mest tilfredse gæster har haft et ophold i lejligheder, feriehjem eller villaer.

Af alle 10-taller er 70 procent udløst i disse kategorier, og som eksemplerne fra Danmark viser, behøver det ikke være den ypperste luksus til en høj pris eller en beliggenhed midt i en pulserende storby med et spændende natteliv, der tæller mest for kunderne. Det er mere simple ting som nærvær og opmærksomhed fra værterne, der påskønnes.

»70 procent af de gæster, der har afleveret anmeldelser, siger, at de får den bedste oplevelse, når de kan føle sig hjemme på det sted, hvor de overnatter. De vil gerne have en personlig kontakt til værterne og personalet på stedet«, lyder det fra booking.com.

I hele undersøgelsen er der 486 overnatningssteder, der har fået topkarakteren 10. 466 af dem har under 10 værelser, og booking.com konkluderer, at det er lettere at holde et højt serviceniveau, når man ikke skal tage sig af for mange gæster. Der er kun 11 egentlige hoteller, der har opnået et 10-tal.

Italien nævnes af booking.com som landet med flest overnatningssteder med høje karakterer. USA er nr. 2 efterfulgt af Frankrig, Tyskland og Spanien.

Booking.com betegner alle brugeranmeldelser som »ægte«. Forbrugerombudsmanden har tidligere kigget på denne type anmeldelser, da det kan være svært at gennemskue, hvor troværdige de er. Fra Forbrugerombudsmanden er det blandt andet indskærpet, at en erhvervsdrivende skal offentliggøre alle anmeldelser, både negative og positive. Desuden skal det oplyses, om anmelderen har fået penge for at skrive pænt om det pågældende sted.

På booking.com findes over en million overnatningssteder. I 2016 blev der indgivet 355.000 anmeldelser fra gæsterne, og det er dem, der er grundlaget for den aktuelle karaktergivning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

    
    Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, der debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind".
    Hør om Tove Ditlevsen:

    Vi har været i arkiverne og fundet gamle interviews. Med den unge digterinde, der havde alt foran sig. Og med den ældre forfatter, der glædede sig til, at livet – efter depressioner og misbrug og fire ægteskaber – snart var slut. Her kan du høre Gudrun Marie Schmidt læse sin artikel om forfatterikonet højt.

Annonce