Her glider trafikken på en tysk motorvej ved München uden problemer. Tæt trafik og vejarbejde kan give lange køer.
Foto: Foto Matthias Schräder

Her glider trafikken på en tysk motorvej ved München uden problemer. Tæt trafik og vejarbejde kan give lange køer.

Rejser

Tyske trafikeksperter: Bliv væk fra Autobahnen den kommende weekend

Sommerferien i flere store tyske delstater er nu gået i gang. Derfor er der udsigt til ekstra lange køer på tyske motorveje.

Rejser

De tyske motorveje er i de kommende weekender så overfyldte af ferierejsende, at den tyske bilistorganisation Adac kommer med følgende råd: Undgå de tyske motorveje.

Adac oplyser dog ikke, hvordan man finder et brugbart alternativ til motorvejene. Man må regne med, at det vil tage meget længere tid, hvis man vil køre gennem Tyskland fra nord til syd på lande- og hovedveje.

Det er både tyskerne selv og feriegæster fra andre europæiske, der fylder op på de tyske motorveje. Dertil kommer vejarbejder, der giver forsinkelser og kødannelser.

Hjemrejse sammen med udrejse

Mange ferierejsende fra Skandinavien er netop nu på vej hjem fra ferie, mens tyskerne selv er på vej af sted på ferie.

Holland starter også sommerferie nu, og hollandske ferierejsende skaber altid trængsel et stykke nede på det tyske motorvejsnet.

Danskere på vej mod syd fra Jylland risikerer at møde de første køer, inden de er nået til Hamburg. Udvidelsen af motorvejen forventes først færdigt i 2018.

Desuden er der vejarbejde rundt om Berlin, mange steder i Ruhr-distriktet omkring Frankfurt og Köln samt i det sydlige Tyskland ved München og Nürnberg.

Ferie på forskellige tidspunkter

Sommerferien i de tyske delstater holdes på forskellige tidspunkter. Den folkerige delstat Nordrhein-Westfalen indledte skole- og industriferie op til den netop overståede weekend, og Adac udpeger næste weekend, 22.-23 juli, som en af de helt slemme: Her er der nemlig ferie i samtlige tyske delstater.

Adac giver et råd til de ferierende: Kør gennem Tyskland tirsdag-onsdag. Her er der ikke så meget ferietrafik, og der er færre lastvogne på motorvejen i sommerperioden.

Ved rejse til Frankrig skal man være opmærksom på, at der er indført midlertidig paskontrol, som kan have karakter af stikprøver. I lufthavne og på banegårde kan der være udvidet kontrol af bagage.

Rekorddag i lufthavnen i vente

Københavns Lufthavn i Kastrup oplever netop nu en af de travle sommerperioder:

»Strømmen vendte i fredags. De folk, der rejste tidligt på sommerferie, kommer hjem nu, og de, der holder lidt senere ferie, tager af sted nu. Vi ser også rigtig mange rejsende fra Sydeuropa lige nu, og fra august kommer italienerne«, siger kommunikationsrådgiver Lars Lemche.

Lufthavnens prognose viser, at i dag kan blive årets hidtil travleste dag med anslået 105.000 rejsende.

Beregninger fra lufthavne siger, at Grækenland og Spanien er ekstra populære i år, mens færre er rejst til Tyrkiet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce