Dyrelivet er i højsædet på Galapagos - det kan mærkes på øernes rolige dyr. De kan snildt tage en lur blandt de mange turister.
Foto: Diego

Dyrelivet er i højsædet på Galapagos - det kan mærkes på øernes rolige dyr. De kan snildt tage en lur blandt de mange turister.

Rejser

Dyrene på Darwins øer frygter ikke mennesket

I havet omkring Galapagos niver søløver dig i svømmefødderne, mens 3 meter lange hajer hviler finnerne på havbunden. De flytter sig ikke. For her er dyrene ikke bange for mennesker.

Rejser

Jeg har aldrig set nogen se så tilfreds ud med tilværelsen, som den gråhårede amerikaner Michael gør netop nu. Mundvigene er krøllet op i et underfundigt smil, og hans øjne hviler på et punkt ude i horisonten. Den lille gummibåd rokker, da vi bevæger os hen over de blide bølger, mens en skildpadde trækker luft ind og laver ringe i vandet, som solnedgangen har farvet rosa.

Michael har stadig røde mærker omkring øjnene, hvor snorkelmasken har siddet.

»Jeg har aldrig oplevet noget så ...«, siger Michael uden at gøre sætningen færdig. Vi er lige kommet op fra en 2-timers snorkeltur, hvor en hammerhaj svømmede lige under os, en plettet pilrokke tog en slapper på sandet, og en babysøløve holdte os med selskab. Selv om Michael mangler de sidste ord i sin sætning, forstår jeg, præcis hvad han mener. Jeg er også overvældet af snorkelturens magi.

Det store smil kommer uden tvivl frem efter en tur i havet med svømmerfødder og snorkelmaske på.
Foto: Diego

Det store smil kommer uden tvivl frem efter en tur i havet med svømmerfødder og snorkelmaske på.

Vores katamarantur i Galapagos begynder 2 dage tidligere med vingesuset fra en pelikan, da den lander få meter fra os på en lille træbro, hvor vi venter på vores lift ud til båden ’Nemo 1’. »That is sick, dude«, udbryder en dreng med langt hår og skateboard-T-shirt på og kalder entusiastisk på sin fætter. Men den jævnaldrende dreng ænser ham ikke, da han allerede er travlt optaget af at studere en havleguan, som daser i solen.

Jeg begynder at fylde min maske med vand indefra, rørt over dyrelivet.

Vi er 12 turister med Michael, der er i midten af 60’erne, som alderspræsident og de to teenageskateboardere i den modsatte ende af skalaen, som skal sejle med  den katamaran, der skal være vores hjem de næste 4 dage og bringe os til Galapagos’ sydligste øer og tilbage igen.

Du skal ikke lede længe efter havleguanerne, der blot nyder det rolige liv på Galapagos.
Foto: Diego

Du skal ikke lede længe efter havleguanerne, der blot nyder det rolige liv på Galapagos.

Den levende sten

Da jeg et par timer senere ligger med numsen i vejret på turens første snorkeltur, går det op for mig, at denne rejse vil blive helt anderledes end alt andet, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har kun lige vænnet mig til at se gennem brillernes plastikglas, da noget laver bobler i min øjenkrog.

Jeg kigger til siden og ser en stor brun pølse af en sæl, som kigger legesygt på mig. Den svømmer under mig og dukker op på den modsatte side. Vi får øjenkontakt, og den begynder at snurre rundt. Først da den efter et par minutter har mistet interessen for mig, ænser jeg de store stimer af små fisk, som farver vandet under mig. Jeg svømmer ned imod dem, og de danner formationer omkring mig som en gruppe dansere med en indøvet koreografi.

Jeg føler, at jeg er alene i verden, indtil vores guide tager fat i min arm og får mig til at svømme tilbage til den store sten, vi netop har passeret. Det er først, da vi dykker ned til den, at det går op for mig, at stenen har et ansigt. Den blinker. Det er den største skildpadde, jeg nogensinde har set. Jeg begynder at fylde min maske med vand indefra, rørt over dyrelivet.

Selv om ’Nemo 1’ er en lille båd, er der mange forskellige muligheder for bedst at se efter dyreliv – fra nettene i spidsen af katamaranen til soldækket på toppen.
Foto: Diego Toapanta Garcia

Selv om ’Nemo 1’ er en lille båd, er der mange forskellige muligheder for bedst at se efter dyreliv – fra nettene i spidsen af katamaranen til soldækket på toppen.

Da vi er kommet op fra snorkelturen, griner guiden Andres til mig. »Du blev vidst lidt følsom der, hva’, Maria?«. Jeg nikker.

Andres er vores fast tilknyttede naturguide, som er med os på hele turen og arrangerer vores ekspeditioner under og over vandet. Det er lovpligtigt på Galapagos, at man på disse ture har en uddannet guide med, som kan undervise om naturen, dyrene og livet på øerne og samtidig passe på, at turisterne ikke forvolder skade på miljøet.

»Jeg bliver også stadig rørt over dyrelivet, selv om jeg har boet her hele mit liv. Det er bare noget helt andet her end andre steder i verden«, siger han.

Selv om jeg har dykket og snorklet på næsten alle kontinenter, har jeg aldrig oplevet et dyreliv, der er så nysgerrigt og opsøgende, som den første snorkeltur afslørede. Her har dyrene aldrig haft mennesket som fjende, og det kan mærkes. På Galapagos-øerne findes 95 procent af de dyre- og plantearter, der levede her, inden mennesket kom, stadig, hvilket gør det til det sted i verden, hvor færrest arter er blevet udryddet.

»Derfor passer vi også på vores dyreliv«, siger Andres.

Man kan fornemme, at han mener det. Lige fra man lander i verdens første bæredygtige lufthavn, til man igen ser de smukke golde landskaber forsvinde bag sig, kan det mærkes, at borgerne her beskytter og værdsætter dyrelivet. Det ses på Andres’ glæde over at få et billede af en sjælden fugl og på vores kaptajn, som er den første i vandet, fordi han gerne vil ud og sige hej til de hajer, han kalder »sine venner«, inden han igen styrer båden videre.

Mr. Bean i parringsdans

Efter den første udflugt får vi tid til at lære vores nye hjem at kende. Det er en H-formet båd, hvor man skal klatre ned igennem vinduerne eller ad stejle trappetrin for at nå sin lille kahyt, hvor to mennesker knap nok kan stå oprejst ved siden af hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvad katamaranen mangler i kahytstørrelse, kompenserer den for med sit dæk: Længst fremme i båden er der store net, som er det perfekte sted at ligge fladt på maven og kigge efter hajer, delfiner og sæler. Tæt på kaptajnen er der et stort hyndedækket liggeområde, hvor man kan spejde efter djævlerokker flyvende over vandet i det fjerne, og øverst oppe en terrasse med bløde sofaer, der er beregnet til at opholde sig i, mens man nyder stjernehimlen, når natten falder på.

'Nemo 1' kan synes meget lille i det enorme Stillehav.
Foto: Diego

'Nemo 1' kan synes meget lille i det enorme Stillehav.

Jeg forelsker mig i båden med det samme, men jeg får ikke lov til at nyde den i lang tid, for lige efter vores frokost ringer Andres med en klokke, som enten betyder, at vi skal på udflugt, eller at vi skal spise. Og nu er agendaen, at vi skal ud på en lille ø, North Seymour, hvor et rigt fugleliv venter os.

En stor rød ballon med vinger flyver lige over os tynget af en enorm luftpose på dens underkrop, som får den til at vippe faretruende fra side til side. »Den ligner en fuld bold«, siger den ene teenagedreng og finder hurtigt gopro-kameraet frem. Det er en rød fregatfugl, som forsøger at imponere damerne på grenene under den. En søløve krydser stien for at snuse til vores ben, og en gullig landleguan danser i solen. Foran på stien står der to blåfodede suler, som med deres karakteristiske farvestrålende fødder er i gang med en parringsdans. De løfter først den ene fod, derefter den anden, i et show, der bedst ligner mr. Bean i et forsøg på at danse vals. Fuglene hverken flyver eller flytter sig, når vi nærmer os. Selv de flyvende dyr på Galapagos tager sig ikke synderligt af os mennesker.

Fra blåt hav til blå fødder. På Galapagos findes der mere end 180 fuglearter, heriblandt den blåfodede sule.
Foto: Diego

Fra blåt hav til blå fødder. På Galapagos findes der mere end 180 fuglearter, heriblandt den blåfodede sule.

En fordel at være lille

Da vi næste dag vågner til et fuldt program tegnet op på en lille tavle, lærer vi hurtigt, at vi ikke kommer til at bruge særlig lang tid på ’Nemo 1’s dæk. Turen har en tætpakket tidsplan, der gør, at vi sjældent har tid nok til at vaske havvandet af, inden vi igen skal ud på eventyr. Fra morgenstunden skal vi op og snorkle et par timer. Så ud at se på fugle på en lille ø. Frokost. En snorkeltur mere efterfulgt af en snack og så lige et par timer i vandet igen for at se hammerhajer.

Livet under havoverfladen skal udforskes - et mekka for dyreelskere!

Livet under havoverfladen skal udforskes - et mekka for dyreelskere!

Det er en badeferie for dyreelskerne, og de bøger, som jeg havde planlagt at få læst, ligger urørt på en hylde i kahytten. I stedet bruger vi tiden på dækket til at kigge i opslagsbøger og identificere de fisk, vi har set på snorkelturene. Stemningen bliver hurtigt familiær, for med bare 12 mennesker på den lille båd lærer vi hurtigt hinanden at kende på tværs af forskellige aldre og nationaliteter.

En sen eftermiddag, hvor vi spiller terning på dækket, glider en stor 3-etagers båd forbi os.

»Godt, jeg ikke er med den!«, udbryder Michael.

Vi andre nikker. ’Nemo 1’ er uden sammenligning den mindste turistbåd, vi har set på vores tur. Og det er en stor fordel. Den smyger sig ind i små bugter. Når vi skal på ture på landjorden, er vi kun en lille gruppe mennesker på de øde øer, og på snorkelturene kan vi alle komme til at se skorpionfisken, som kamuflerer sig på en sten. Det giver os fornemmelsen af at have hele nationalparken for os selv, selv om vi godt ved, at Galapagos er populært turistmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Øerne og skærene, vi besøger, som dagene går, er vidt forskellige. Hvor nogle øer er golde, stenede og rå, har andre hvide sandstrande og grønne planter. På en ø har kaktusserne lange pigge, på den næste helt bløde hår, fordi den ikke har nogen fjender her. Darwins evolutionslære, som i første omgang har gjort Galapagos-øerne kendt i hele verden, tilføjer stedet en helt særlig mystik, da det aldrig er helt til at vide, hvilket dyre- og planteliv som overrasker én på den næste ø.

En af udflugterne fra 'Nemo 1' er en gåtur til toppen af vulkanøen Bartolomé. Her er der udsigt over det golde landskab med havet som baggrund.

En af udflugterne fra 'Nemo 1' er en gåtur til toppen af vulkanøen Bartolomé. Her er der udsigt over det golde landskab med havet som baggrund.

Efter et par dage med oplevelser nok til at have fyldt en måneds rejse sætter vi kurs mod den sidste tur under vandets overflade. Jeg smiler til Michael. »Tror du, at det bliver en god snorkeltur?«, spørger jeg ham, inden vi hopper i. Om få timer sidder vi i gummibåden på et rosafarvet hav, mens vi smiler til hinanden med en usagt samstemmende forståelse af, at vi lige har delt en af de største oplevelser i vores liv.

Politiken var inviteret af Jysk Rejsebureau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce