Sæt tænderne i Madrids store udvalg af kager. For eksempel glutenfrie kager fra Celicioso.
Foto: Hanne Olsen

Sæt tænderne i Madrids store udvalg af kager. For eksempel glutenfrie kager fra Celicioso.

Rejser

Her er det altid kagetid: Forkæl din søde tand med lækre kager i Madrid

Madrilenerne elsker kager. Uanset om det er morgen eller sen aften, er det kagetid, og byens udvalg af konditorier er bredt nok til at tilfredsstille selv det mest kræsne kagehjerte.

Rejser

1. Det mest efterspurgte bagværk

Duften af nybagte kager breder sig på hjørnet af Madrids centrale plads, Puerta del Sol, hvor Pastelería La Mallorquina ligger. Der er trængsel ved butiksvinduerne, som bugner af fristende søde sager fra småkager og wienerbrød til konditorkager med flødeskum, creme, chokolade og bær, og de fleste styrer også direkte videre ind i det 2-etagers konditori.

Siden 1845 har La Mallorquina bagt kager til madrilenere og turister, og hver dag langes der tusindvis af bestsellerne napolitana de crema (croissant med creme), palmera de chocolate (butterdejskage overtrukket med chokolade) og trufas (trøfler) over disken.

Gør som de lokale. Nap en hurtig kage stående ved disken bagest i lokalet. Du kan også gå op i salonen på 1. sal, hvor du kan sidde og nyde din kage med udsigt til Puerta del Sol.

Vælger du at købe kager ud af huset, pakkes de fint ind i dobbelt lag papir med lyserødt logo og en snor om maven.

pasteleriamallorquina.es

Pastelería La Mallorquina, Calle Mayor 2

Nap en hurtig kage ved disken, slå dig ned med morgenkaffen på 1. sal eller køb bagværk med hjem. Du bestemmer selv på Pastelería la Mallorquina i hjertet af Madrid.
Foto: Hanne Olsen

Nap en hurtig kage ved disken, slå dig ned med morgenkaffen på 1. sal eller køb bagværk med hjem. Du bestemmer selv på Pastelería la Mallorquina i hjertet af Madrid.

2. Ekstravagante franske klassikere Mamá Framboise ligger i det charmerende Alonso Martínez-kvarter, som filminstruktøren Pedro Almodóvar gjorde berømt isin seneste film ’Julieta’. Hovedpersonen Julietas opgang, med den karakteristiske hoveddør med en bronzehånd, ligger på samme gade (nr. 19).

Den prisbelønnede konditor Alejandro Montes bragte for seks år siden de franske kagetraditioner til Madrid. Ud over syv forskellige slags croissanter, crèpes, småkager og 20 slags macarons kan du få kunstfærdige kager som citron- og frugttærter, éclairs, sachertorte, gulerods- og kiksekager.

Mamá Frambiose er kendt for sin franske vintagestil og fristelser.
Foto: Hanne Olsen

Mamá Frambiose er kendt for sin franske vintagestil og fristelser.

Indretningen er fransk vintagestil, og kagerne serveres på Provence-tallerkner. Der er altid fyldt ved de store træborde, men de franske fristelser er værd at vente på. Prøv stedets macarons, der også fås i anderledes varianter som gin og tonic og jordbær og pistacie.

Mamá Framboise vokser hastigt, og der er seks andre afdelinger i Madrid.

mamaframboise.com

Mamá Framboise, Calle Fernando VI, 23

3. Royale småkager

Du finder El Riojano bag en herskabelig facade på boulevarden Calle Mayor. Træd ind i en lille tidslomme med historisk interiør og bagværk, der bages efter gamle, håndskrevne opskrifter.

Prøv de legendariske citronsmåkager på El Riojano.
Foto: Hanne Olsen

Prøv de legendariske citronsmåkager på El Riojano.

Konditoriet blev grundlagt i 1855 af en tidligere konditor for kongehuset. Dronning María Cristina Habsburg-Lorraine støtte konditoren og donerede den store disk i cubamahogni og det originale kasseapparat, der stadig står i butikken.

Bagest i lokalet finder du Salón de Té, der først er bygget til i 1990’erne, men indrettet i samme stil som butikken.

Sæt dig ved et af marmorbordene og bestil Pastas de Consejo – El Riojanos legendariske citronsmåkager. Det siges, at kagerne blev serveret for kong Alfonso XIII, som kedede sig under rådsmøderne, og de leveres stadig til både kongehuset og byrådet. Her får du også byens bedste torrijas (spansk udgave af fransk toast).

confiteriaelriojano.com

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pastelería El Riojano, Calle Mayor 10

4. Rustikke kager på Plaza de la Paja

Vil du sidde på en hyggelig plads og spise hjemmelavet kage ved et bord med prikket dug, skal du besøge Delic.

Stedet er så tilpas afslappet, spraglet og personligt, at det føles som at være inviteret til kaffe i kolonihavehuset.

Indenfor er væggene forede med billeder og plakater og hylder med gamle metaldåser. Omkring træbordene står bænke og farvede metalstole, og porcelænet er et sammensurium af farver, mønstre og former. Delic er egentlig en bar, men de hjemmelavede kager er så lækre, at det er dem, der lokker mange hertil.

På Delic på Plaza de la Paja kan du spise hjemmelavede rustikke kager.
Foto: Hanne Olsen

På Delic på Plaza de la Paja kan du spise hjemmelavede rustikke kager.

De rustikke kager står fremme på disken, og herlighederne tæller klassisk gulerodskage, chilensk chokoladekage, mandel-blåbærtærte, nøddekage med karamel og bær og pistaciekage med marengs.

Vil du have te til din kage, har Delic et pænt udvalg.

delic.es

Costanilla de San Andrés, 14

Delic, Plaza de la Paja,

5. Hipt og glutenfrit

På kanten til det hippe homokvarter Chueca, klos op ad boulevarden Gran Via, finder du Celicioso, der har specialiseret sig i glutenfri kager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke kun glutenallergikere, der er vilde med Celiciosos kager. Klientellet tæller også sportsatleter og andre, der er med på den glutenfri trend.

I cafeen kan du sidde under det newyorker-inspirerede loft og spise amerikanske kager. Specialiteten er cupcakes, som bl.a. fås med æble, banan, chokolade, citron og et gavmildt lag frosting. Udvalget tæller også og , cheesecakes og brownies, kager uden sukker og laktose samt glutenfri sandwich, burgere og salater.

celicioso.comq

Celicioso, Calle de Hortaleza 3

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce