Borgen Staré Hrady er kendt for sit gennemførte drage-tema.
Foto: PR foto, Staré Hrady

Borgen Staré Hrady er kendt for sit gennemførte drage-tema.

Rejser

Slotte, drager og dukker: Tag børnene med på ægte eventyr

Drag nordpå i Tjekkiet til smuk natur, få turister og eventyrlige oplevelser.

Rejser

Glemt af omverdenen vil det være en overdrivelse at sige, at den nordlige del af Tjekkiet er. Men kommer man fra turisthorderne i Prag, er det at køre en times tid nordpå næsten som at rejse tilbage i tiden til noget enklere og på sin vis mere eventyrligt.

Her er man for alvor i Centraleuropas borg- og ridderland. Det myldrer med små og store borge i alle de små byer. Nogle ligger midt i byen, andre på bakketoppe og atter andre alene midt i landskabet. Og mange af dem er åbne for offentligheden.

Den mest besøgte borg i regionen omkring byen Hradec Kralove er Staré Hrady. Den blev for nogle år siden købt af en lokal familie og omdannet til en slags oplevelsesmuseum, hvor der uden smålig skelen til tidsperioder og emner er kastet genstande ind med rund hånd.

Det bærende tema er drager – der er dragefigurer overalt. En mellemstor drage lurer over døren, lige når man kommer ind i borgen, og derfra går det løs. Der er små drager i krukker, lyserøde drager med smykker hele vejen op til dragecenteret, hvor en fire meter høj dragekonge sidder med sin familie på borgens trone.

Den entreprenante ejerfamilie har bygget en række lokale eventyr op omkring dem – så meget, at man kan købe en række bøger, indtil videre kun på tjekkisk, om borgens drager. Børn får også et postkort, hvor de kan tegne en drage og – måske – inspirere til den næste historie.

En mellemstor drage lurer over døren, lige når man kommer ind i borgen, og derfra går det løs

Og her er ikke kun drager. Der er massive, iskolde kældre med nisser og kæmper, trolde og skeletter, et stort loft med en blanding af hekse og andre eventyrskikkelser, og for at fuldende det pluralistiske indtryk også rum viet til alt fra kaffe til gamle købmandsvægte. Det hele er krydret med lidt rustninger, hvide påfugle i haven og andet godt.

For voksne kan det virke overlæsset og kitschet, men ikke mindst mindre børn har en fest og kaster sig helt ind i eventyret. I gårdhaven er der mulighed for bueskydning og sværdkampe, og middelalderligt lignende boder sælger souvenirer, dragekostumer, træsværd, hjelme og andre ridderlige legesager.

I dukkernes verden

Oplev alle de imponerende tjekkiske dukker på Drak Teater.
Foto: Marcus Rubin

Oplev alle de imponerende tjekkiske dukker på Drak Teater.

Tjekkiet har en stolt tradition for dukketeater, som går helt tilbage til middelalderen. Mange af stykkerne er baseret på lokale eventyr og myter, og et sjovt sted at besøge er Drak Teater, der ligger i udkanten af Hradec Kralove. Udefra ser det ikke ud af det store, men indenfor er det ikke bare et teater, men et helt lille museum med snesevis af meget forskellige og imponerende dukker.

Der er japanske kejserinder og hæslige landsbykællinger, konger og dronninger, soldater og krigere. Alle sammen fint påklædt og håndlavet i museets lille værksted, der også er offentligt tilgængeligt. Dukkerne kommer fra de mange stykker, der gennem årene er blevet opført i teateret, som stadig er aktivt.

Forestillingerne er dog kun på tjekkisk, hvad der kan gøre det vanskeligt at følge handlingen, men i stedet kan man selv lege med dukkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tjekkiet har en århundredlang tradition for dukketeater, ofte baseret på lokale eventyr og myter – gerne med trolde og hekse.
Foto: Marcus Rubin

Tjekkiet har en århundredlang tradition for dukketeater, ofte baseret på lokale eventyr og myter – gerne med trolde og hekse.

Det er sværere end som så; flere af dem kræver op til tre menneskers indsats: En styrer hovedet, og to andre står for en arm hver. Eller man kan sammensætte nye dukker ved at kombinere ben, kroppe og hoveder fra tidligere teaterproduktioner på en computer. Særligt det sidste var et stort hit for min datter, der ikke var til at rive væk fra kontrollen, hvor man på muntreste vis eksempelvis kunne kombinere et kongehoved med en dragekrop og slutte af med benene fra en heks.

I hjertet af Centraleuropa

I byen Podorlický kan man se, hvordan tjekkerne levede tidligere. Her er indrettet et lille frilandsmuseum med gamle huse, vandmøller og hestevogne. Det er meget idyllisk og hyggeligt, men taler man med guiderne, dukker der hurtigt dystre minder frem om Tjekkiets nyere historie.

»Se det hus«, sagde en af guiderne eksempelvis og pegede ind i, hvad der bedst kan beskrives som et lille redskabsskur til en gård. »Her tvang kommunisterne en hel familie til at bo i mange år, efter at de havde taget resten af gården fra dem«, sagde han og rystede på hovedet.

At tiden bag jerntæppet har været hård, er i det hele taget åbenbart heroppe nordpå, hvor man også skal passe meget på med at tale om Østeuropa.

»Vi blev fanget af russerne i to generationer, det har kostet os dyrt. Vi plejede at være en del af Europa, Tjekkiet ligger i hjertet af Centraleuropa, og nu går folk og kalder os østeuropæere«, som en lokal kunsthistoriker stødt forklarede mig under en rundvisning i en kirke, efter at jeg af vanvare kom til at indikere, at Tjekkiet lå i Østeuropa.

Ifølge tjekkerne skal man hele vejen til Ukraine, før man er i Østeuropa. Men har årtierne under kommunistisk overherredømme kostet Tjekkiet dyrt, har det til gengæld også betydet, at mange af de mindre og mellemstore byer nordpå er både uberørte og meget charmerende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regionshovedstaden Hradec Kralove har et stort, hyggeligt og meget pittoresk torv med cafeer og glimrende restauranter og et imposant vagttårn, der kan bestiges indefra.

Det er en lang trappevandring med 2-300 trin, men så belønnes man også med en forrygende udsigt over Hradec Kralove og kommer også forbi selve klokken, der er landets tredjestørste. Klokken ringer om dagen stadig tiden ind, men mest af alt er charmen, at tiden er gået lidt i stå i dette områder. Eller i al fald går anderledes langsomt.

Politiken var inviteret af Czech Tourism.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce