I gamle dage flygtede landsbyboerne op i klippeformationerne, når der var krig. Nu er skovene fredelige og et yndet udflugtsmål.
Foto: Marcus Rubin

I gamle dage flygtede landsbyboerne op i klippeformationerne, når der var krig. Nu er skovene fredelige og et yndet udflugtsmål.

Rejser

Til fods i Tjekkiets betagende flotte stenbyer

På grænsen mellem Tjekkiet og Polen ligger de flotteste klippelandskaber.

Rejser

Det er en brandvarm dag, men hernede er der køligt, skyggefuldt og behageligt. Vi går ad en smal sti, hvor sollyset nærmest aldrig når ned. På begge sider tårner enorme klipper sig op omkring os, grå og stille, så man til tider får fornemmelsen af at være alene i en forladt verden.

Vi er i en af Tjekkiets såkaldte stenbyer. Det er en række naturområder med flere kilometer klippelandskaber så høje, at de kan minde om højhuse eller boligblokke, gennemskåret af et netværk af sprækker og stier. Mere end noget andet er de dog bare betagende flotte.

»Er de virkelige, eller har de selv lavet dem«, siger min syvårige datter ærefrygtigt, da vi vandrer rundt i labyrinten af stier og gangbroer. Og set med hendes danske øjne er der også noget næsten naturstridigt over klipperne her i Adrspach, der mange steder strækker sig snesevis af meter lodret op.

Tag en gåtur i det smukkeste klippelandskab.
Foto: Marcus Rubin

Tag en gåtur i det smukkeste klippelandskab.

For de lidt ældre er der mulighed for klatring og bjergbestigning, men for en syvårig og hendes far er der rigeligt med eventyr og oplevelse i at holde sig i bunden af klippelandskabet og stirre op. Vi går bogstaveligt talt i tidligere generationers fodspor – i århundreder har dette været en attraktion, folk kom langvejsfra for at se. Der er indhakket navne og autografer i mange af klipperne med årstal fra 1700-tallet og frem.

»Der er en slags hierarki i inskriptionerne«, forklarer guiden og viser, hvordan de rige og adelige i tidligere tider fik professionelle til at indgravere deres navne og monogrammer højt oppe på klippen, mens mere almindelige dødelige bare ridsede deres navn eller et årstal hernede, hvor vi går.

»Se – her er mindet, fra da Goethe var her«, forklarer hun og peger op på klippen, hvor man stadig kan se den berømte tyske poets navn stå stolt skrevet.

Gemmesteder i krigstider

Klipperne er mindre, men området på sin vis vildere og mere uberørt i Broumov, hvor der også er masser af klipper at bestige. Her er der også afmærkede stier, men klipperne mere oplagte – særligt for de mindre børn – at klatre på og gemme sig i. Det er lidt mere som på Kullen i Sverige, eller Bornholm, med klipper i menneskelig størrelse til at hoppe rundt på. Man skal dog være forsigtig, der er ingen afmærkning, og kommer man lidt ind i området, kan der sagtens være 10 eller 20 meter ned.

»Her plejede landsbyboerne at løbe op og gemme sig, når der var krig, og soldaterne kom. Det var ligesom deres borg, deres forsvar, og så ventede man her, til faren drev over«, forklarer en guiden.

»Men engang blev de forrådt. En ung mand var blevet tilbage i landsbyen og lod sig bestikke til at afsløre gemmestederne. Og så kom soldaterne og dræbte hele byen. Også den unge mand – de havde narret ham«, forklarer guiden og lover, at hvis jeg kommer uden børn næste gang, vil han gå mere i detaljer omkring, hvordan de stakkels indbyggere blev dræbt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var meget bestialsk. Meget ondt«, siger han.

Lej en løbecykel og tag på opdagelse i nærområdet.
Foto: Marcus Rubin

Lej en løbecykel og tag på opdagelse i nærområdet.

I dag virker krig som noget utroligt fjernt i området, der emmer af fred og landlig idyl. Nede ad bakken er der et virvar af små gårde og marker – stordriften i landbruget er tilsyneladende ikke kommet til denne del af Tjekkiet, her er det stadig blandede små landbrug med marker og lidt forskellige dyr, der dominerer. Sikkert ineffektivt, men unægtelig utroligt hyggeligt og godt for øjet.

Efter at have besteget klipperne i Broumov kan man leje løbecykler og ad et veludviklet netværk af stier og småveje suse ned i den nærliggende by og spise frokost. Det er en slags overdimensioneret løbehjul med håndbremser – og når man har fundet balancen, er det en suveræn måde at suse ned ad bakkerne på.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce