Jesper Kjøller brugte en uge på en dykkerrejse til Revillagigedo, hvor han boede på en båd. Det er relativt dyrt at tage på dykkertur til Mexicos svar på Galapagos - 30.000 til 35.000 kroner, vurderer han.
Foto: Foto: Jesper Kjøller, www.dyk.dk

Jesper Kjøller brugte en uge på en dykkerrejse til Revillagigedo, hvor han boede på en båd. Det er relativt dyrt at tage på dykkertur til Mexicos svar på Galapagos - 30.000 til 35.000 kroner, vurderer han.

Rejser

Hotspot for et rigt dyreliv: Mexico får Nordamerikas største nationalpark

Det unikke dyreliv ved øgruppen Revillagigedo, der anses for Mexicos svar på Galapagos, får bedre beskyttelse.

Rejser

Isoleret et stykke ude i Stillehavet ligger en lille perle af et økosystem, der anses for at være ganske unikt. Revillagigedo består af en lille øgruppe på fire ubeboede øer (med undtagelse af en militærbase på øen Socorro) 540 kilometer syd for den californiske halvø Baja, og området får nu status af nationalpark, oplyser den mexicanske regering ifølge National Geographic.

Revillagigedo blev sidste år udnævnt til biosfæreområde inden for Unesco-programmet, og den status forsvinder ikke, oplyser Unesco til Politiken. Titlen nationalpark betyder, at området kommer under streng beskyttelse, og alt fiskeri forbydes. Det glæder Thomas Kirk Sørensen, programleder for havbeskyttelse i Verdensnaturfonden (WWF). For fiskeri er en af de største trusler mod økosystemet.

»Fredningen af området sender et utroligt stærkt signal. Der er ikke mange steder på jorden, som kan bryste sig af det, de har i det område. Det er simpelt hen et hotspot for et rigt dyreliv, som findes her i massivt antal, og det er enormt vigtigt at sikre. Derfor glæder det mig, at Mexico tager ansvar for at beskytte det«.

Fredningen af området sender et utroligt stærkt signal

Mexicos svar på Galapagos

Øgruppens fire øer, Socorro, Clarion, San Benedicto og Roca Partida, er hjemsted for mange fugle, reptiler og planter, der kun findes her. Under vand lever her bl.a. store flokke af djævlerokker, flere hajarter og pukkelhvaler.

Jesper Kjøller arbejder professionelt som dykkerinstruktør i Dubai og er tidligere chefredaktør for det danske dykkermagasin DYK. Han har over 4.000 dyk fordelt på over 30 lande, og i 2011 dykkede han ved Revillagigedo efter en sejltur ud til øerne på 24 timer.

»Det er specielt at være så langt fra land på et kæmpe ocean på en lille båd uden mobil- og internetdækning«, husker han.

Det er typisk for hvidtippede revhajer, at de bruger en del af dagen på at hvile sig på havbunden og ved klippesprækker - ofte i grupper. Foto: Jesper Kjøller, www.dyk.dk

Det er typisk for hvidtippede revhajer, at de bruger en del af dagen på at hvile sig på havbunden og ved klippesprækker - ofte i grupper. Foto: Jesper Kjøller, www.dyk.dk

Øgruppen betegnes som Mexicos svar på Galapagos og er på de fleste passionerede dykkeres absolutte ønskeliste, fortæller Jesper Kjøller. Det, der også præger Revillagigedo, er de forskellige havstrømme, der mødes her. På den ene side af øerne kan man dykke i varmt vand og med koraller og på den anden side af øen i koldt vand med de store havdyr.

»Stillehavsmantaerne (djævlerokker, red.) er kæmpe store og som folkevogne med vinger. Det er helt fantastisk«.

Jesper Kjøller så også stimer med hammerhajer, en hule, hvor revhajer nærmest lå i bunker, og delfiner. På dykkene husker han, hvordan kraftfulde lyde fra pukkelhvaler ramte midt i brystet, og fra båden så han de enorme hvaler med deres unger springe op af vandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En pukkelhval er kendt for at være nysgerrig og er ikke sky overfor mennesker, så ofte kan man komme ganske tæt på. Og se dem springe op af vandet. Foto: Jesper Kjøller, www.dyk.dk

En pukkelhval er kendt for at være nysgerrig og er ikke sky overfor mennesker, så ofte kan man komme ganske tæt på. Og se dem springe op af vandet. Foto: Jesper Kjøller, www.dyk.dk

Svært at overvåge nationalparken

Med status som nationalpark inddrages et markant større område under beskyttelsen. Før var de fire øer samt seks sømil ud fra dem beskyttet, og nu får det beskyttede område et areal på 147.000 kvadratkilometer svarende til lidt mere end tre gange Danmarks størrelse.

Forskning inden for havmiljø viser ifølge Thomas Kirk Sørensen fra Verdensnaturfonden, at naturen heler allerbedst efter mange års udnyttelse, hvis den bliver et såkaldt no take-område, hvor alt fiskeri er forbudt, og området i det hele taget får helt ro.

Derfor er kontrol altafgørende. Udfordringen ved et område som Revillagigedo er dog, påpeger Thomas Kirk Sørensen, at det er svært at overvåge, fordi det ligger langt fra land. I dag agerer private både som f.eks. dykkerbåde i høj grad vagthunde over for ulovligt fiskeri. Derfor skal der kontrol til, hvis det ikke skal blive en ’papirpark’.

Jesper Kjøller synes, at beskyttelsen af er en fantastisk god nyhed, og han understreger også vigtigheden af kontrol og patruljering.

»Når det er så langt fra land, bliver det ofte lidt for nemt for de store fiskeflåder at rovfiske. Jeg har set områder, som er rovfisket og ødelagt af trawl, hajer, som har fået finnerne skåret af og er smidt levende i vandet«.

Mere kystbeskyttelse

Ifølge en rapport om nationalparken udgivet i september af den mexicanske regering vil den »systematiske overvågning« foregå i et samarbejde mellem den mexicanske miljøstyrelse og landets flåde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aktiviteter som dykning vil fortsat være muligt, og det er der planer om at udvikle yderligere.

Inden 2020, skal mindst 10 procent af kyst- og havområder ifølge international aftale på verdensplan være beskyttet. Og ifølge Thomas Kirk Sørensen har flere lande i de seneste år udpeget meget store nationalparkområder, som etableres langt væk fra kysterne. Det er noget mere kontroversielt at udpege beskyttede områder tættere ved kyster.

»Hvis vi for eksempel beskyttede en mindre del af Kattegat, ville der komme ramaskrig fra erhvervsfiskere og andre interessenter. Derfor er det populært at opnå målene med beskyttede områder langt fra land, for der er færre interessenter at bakse med. Men det er ved kystområder, at presset på havet i form af forurening, havmøller, sandsugning, og fiskeri ofte er størst. Vi må ikke glemme også at passe på den natur, der ligger tættere på kysterne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce