Især italienere, russere, japanere og kinesere er blevet væk efter Paris blev ramt af terror i januar og november 2015.
Foto: Thomas Sanson

Især italienere, russere, japanere og kinesere er blevet væk efter Paris blev ramt af terror i januar og november 2015.

Rejser

Kæmpe investering skal trække turister tilbage til Paris

Kampagne til 45 millioner kroner skal relancere byernes by efter terrorangrebene i 2015.

Rejser

Med to frygtelige terrorangreb på 10 måneder var 2015 et rædselsår for Paris.

Midt i de menneskelige tragedier og de personlige tab, undtagelsestilstanden og de omfattende sikkerforanstaltninger, gjorde det også ondt på turismen, der har stor betydning for byens økonomi.

Derfor har hele 2017 været dedikeret til en massiv, global markedsføring af Paris med et samlet budget på 6 millioner euro (cirka 45 millioner kroner).

Paris skal simpelthen relanceres, fortæller Élodie Berta, der er projektleder hos turismeorganisationen Paris Info.

»Kampagnen er direkte udsprunget af konsekvenserne af terrorangrebene. Det har været frygtelig for byens økonomi«, siger Élodie Berta.

At nogle turister blev bange for at tage til Paris, kunne da også aflæses med det samme.

I august 2016 var flyrejser til Paris faldet med 8,8 procent i forhold til året før. Byens hoteller oplevede 10 procent færre reservationer. Og en central café tæt på Eiffeltårnet kunne melde om en tilbagegang i besøgende på 40 procent.

Tal som Politiken har fået fra Paris Info viser, at byen i skrækåret 2015 havde besøg af 11,3 millioner udenlandske turister. Det tal faldt til 10,4 i 2016, mens det fra januar til august i år, ligger på næsten otte millioner besøgende.

Nye fokusområder

Og det har altså sat i gang i en decideret opmærksomhedskampagne. For Paris sælger ikke bare sig selv længere.

»Vi kan ikke bare vente på, at turisterne kommer. Vi skal opsøge dem. Og vi skal forblive i folks bevidsthed og ikke bare håbe på, at folk kommer igen af sig selv«, siger Élodie Berta.

Hun taler om at genopfinde Paris. Derfor er den nye kampagne heller ikke ude på at fortælle om Montmartres barer eller de klassiske attraktioner. Dér skal turisterne nok finde hen under alle omstændigheder. Til gengæld er der fokus på yderområderne - arrondissementerne fra 11 - 20.

»Vi er gået sammen med turistkontorerne de forskellige steder og tager fat i fem temaer, moderne kunst, street art, kanaler og vand, natteliv og det multikulturelle. For vi vil gerne have fat på de unge«.

Élodie Berta forklarer, at Paris' yderområder ikke er vant til at få besøg af turister, men er kommet i de besøgendes søgelys på grund af Airbnb. Det er især de unge, dem som normalt tager til Barcelona eller Berlin, som Paris nu gerne vil have fat i.

»Vi ser efterhånden turister, der aldrig sætter deres fod i centrum af Paris. Derfor hjælper vi nu de lokale med at markedsføre deres områder og finde steder, vi synes er værd at besøge«.

Tallene fra Paris Info viser i øvrigt, at det i 2016 især var italienerne, russerne, japanerne og kineserne, der blev væk fra Paris.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce