Annonce
Annonce
Barcelona

Oplev livlige Barcelona, som kun de lokale kender den

Barcelona har et væld af tilbud til kulturforbrugeren, gourmanden, historienørden, festaben og fodboldfanen. Tag blandt andet med til den anden rambla.

kreativ. Graffitikunst liver op i Barcelonas gader. - Foto: Erik Jensen

kreativ. Graffitikunst liver op i Barcelonas gader. - Foto: Erik Jensen

Gem til liste

Politikens rejseguides

BARCELONA, Cataloniens hovedstad, ligger godt og er begavet med gale, kreative sjæle. En rastløs storby, der skal opleves for Gaudís eventyrlige arkitektur, løssluppent natteliv, patriotiske fodboldfans og en madkultur, der har fostret nogle af verdens bedste kokke.

3 gode råd

1. Turen rundt i byen
Selv om Barcelona har et fint net af busser og metro, er byens velbevarede arkitektur og atmosfære en bedre oplevelse i mere adstadigt tempo. Så indtag den til fods, gående eller lej en cykel.

2. Spis – og nyd det
Takket være råd nummer et får du masser af motion i byen, så drop alle forestillinger om at leve sundt og spare på kalorierne, mens du er i den catalanske hovedby. Den og dens mange restauranter er som skabt til at nyde livet.

3. Billige flybilletter
Overvej en omvej. Den billigste måde at komme til Barcelona fra Danmark er via Girona, en times bustur nordpå. Hertil flyver Ryanair fra både Malmø og Billund, og bussen er tilpasset flyveplanen. I et nedlagt værkstedrestaurerer og raffinerer det sympatiske italiensk-catalanske par,Annamaria Amato og Ramón Solé gamle møbler, de har fået foræret, købt eller fundeti containere eller på gaden.

Der er kun ét problem forbundet med at bo i Barcelona: Det er forbasket svært at sende sig selv hjem til arbejdsbordet.

For i en by, der byder på alt, hvad hjertet måtte begære af nydelser, er det sin sag at forlade et boblende glas cava og en lun tapas på et af de gadehjørner i den ’nye’ bydel Eixample; tårnene på evighedsbyggeriet af den berømmede eventyrkirke La Sagrada Familia; indkøb af friske skaldyr på det store marked La Boqueria til tilberedning i eget køkken eller indtagelse af en iskold fadøl og iagttagelse af alverdens mennesker på La Rambla eller en aften i fodboldens katedral, Camp Nou, hvor spillets guder fra Barça elegant sætter de fleste modstandere til vægs.

Men prøv.

I denne guide bevæger vi os væk fra den mest fladtrampede turiststier i den by, titusindvis af danskere bevæger sig ned til hvert år. Om det ligefrem er Barcelonas hemmeligheder, vi forsøger at afsløre, er tvivlsomt.

LÆS OGSÅBarcelona classic: Få det bedste af byen på en weekend

I en af Europas bedst bevarede storbyer gemmer der sig talrige historier i de snævre gader i middelalderkvarterer som Barri Gotic og (El) Born(e). Selv folk, der er opvokset og har boet hele deres voksne liv i Barcelona, fortæller, at byen bliver ved at afsløre nye sider af sig selv for dem.

guiris, som de lokale kalder os fremmede, skal ikke sådan komme og føre sig frem med deres viden.

Ikke desto mindre opdager man interessante steder, der ikke lige står på side 1 i turistguiderne, når man giver sig til at slippe arbejdet og begiver sig ud i Barcelonas gader med fristelser og nydelse for alle sanser, man ikke finder mage til mange andre steder.

LÆS OGSÅEl Bulli er død: Men her kan du spise hos restaurantens kokke

FREDAG I BARCELONA

Kl. 14: Frokost hos familien

Byens gamle fiskerkvarter, la Barceloneta, er et sted for rejsende med kulinariske interesser. Her finder man talrige tapasbarer og gamle sømandsknejper, og på menuen er fortsat fisk og skaldyr, som mormor tilberedte det hjemme i sit lille køkken.

I modsatte hjørne af den livlige, centrale plads, Plaça Poeta BoscÀ, står næsten altid en gruppe mennesker uden for et par brune trædøre. Selv om man dårligt kan finde et navneskilt, gemmer en af Barcelonas bedste restauranter, La Cova Fumada (Den røgfyldte Hule) sig her.

Med mama som overvåger af aktiviteterne i det lille køkken og hendes to sønner som henholdsvis cheftjener og manden bag baren er det lille familieforetagende leveringsdygtig i blæksprutte, fisk, ansjoser, artiskok og den lokale specialitet, bombas (kugler af kartoffel med kød i midten).

Det kan dog være svært at hitte ud af, hvad ’Hulen’ egentlig har at byde på, da menuen kun er nedfældet med nærmest ulæselig skrift på en tavle. Men skyller man maden ned med vermouth er man helt i tråd med de bedste skikke i kvarteret.

La Cova Fumada, Baulard 56.

LÆS OGSÅInsiderguide: Her er Barcelonas bedste restauranter

FOTO:  Erik Jensen
Kl. 16: Strandpromenade

En af Barcelonas særkender er, at strandene strækker sig ud langs storbyen med Middelhavets blå vand som spejl for henholdsvis sol og måne. Fra Barcelonetas centrale plaça går turen gennem små gader, der skærer hinanden på kryds og tværs, under ophængt vasketøj på balkonerne og ned til strandene.

I Barceloneta-parken spiller det lokale hold FC Barceloneta med havudsigt, og den canadiske arkitekt Frank O. Gehrys store guldfisk, Peix, har været stødt på grund, siden De Olympiske Lege besøgte byen i 1992.

Efter en god tur langs stranden, når vi frem til Parc del Fòrum, hvis skæve vinkler og skarpe hjørner rager op på kanten af havet. Arkitekturparken fra 2004, der lægger grund til flere koncerter og den årlige sommerfestival Primavera, er det perfekte sted at iagttage solnedgangen på modernistisk vis.

Parc del Fòrum, Avinguda Diagonal 1.

FOTO:  Erik Jensen

Kl. 21.30: I en verden af vin

Er der noget, den nordspanske region Catalonien, hvor Barcelona er hovedby, formår, er det at fremavle fantastiske vine og den spanske variant af champagne, cava. Ingen steder i millionbyen møder man et så righoldigt udvalg af begge dele samt vine fra hele verden som på restaurant og vinbar Mon Vinic.

Lige indenfor døren sidder stedets vinkypere, flere blandt Europas bedste, i et lille børslignende kontor foran computerne og kommunikerer med vinavlere fra hele verden. Takket være deres indsats har restauranten en af Spaniens mest omfattende vinkældre, og der er gode chancer for at finde alt her.

Mon Vinic serverer også moderne fortolkninger af de catalanske køkken samt specialiteter som kalvetunge med det bedste fra hav og bjerge – hovedingredienserne i det righoldige, lokale køkken. Kan man ikke få bord, er der måske plads i vinbaren, hvor man kan nyde et glas fra de omkring 30 vine, som hører til dagens selektion.

Mon Vinic, Carrer Díputacío 249.

LØRDAG I BARCELONA

Kl. 12: Design i Raval

Efter loppemarkedets bjerge af ragelse er det en lise at træde ind i en overskuelig verden af opfindsomt og kreativt design af genbrugte møbler og inventar i det gamle arabiske kvarter, Raval.

I et nedlagt værksted restaurerer og raffinerer det sympatiske italiensk-catalanske par, Annamaria Amato og Ramón Solé gamle møbler, de har fået foræret, købt eller fundet i containere eller på gaden, hvor møbler, man ikke vil bruge længere, sættes på fortovet til fri afbenyttelse.

Gamle vinduesrammer anvendes til spejle, og parret kan lave alt om til stemningsfulde lamper. Ofte er der også små kunstudstillinger i parrets showroom under værkstedet og deres egen lejlighed. I slutningen af 2012 åbner Amato Sole en butik i Gracia, men man kan altid bestille et besøg i hovedkvarteret i Raval via hjemmesiden.

Amato Sole, Carrer Lleialtat 6.

LÆS OGSÅSpis i Barcelona på tre budgetter


Kl. 14: Den anden Rambla

Ramblaen, der går fra havnen til den centrale Plaça Catalunya, er Barcelonas mest kendte gade, men ikke den eneste Rambla i byen – den gamle arabiske bydel råder nemlig over en mindst lige så livlig rambla.

På Rambla Raval finder man servering af enhver art: fra de prostitueredes ydelser over kold øl og stærk, arabisk kaffe. Gaden forbinder moderne kunsttempler som Filmoteca og museet for moderne kunst, MACBA, hvis ydre er affyringsrampe for skateboard-atleter fra hele verden. Og i sidegaderne bugner det med lækkerier i delikatessebutikker og små, moderne perler med design.

Frokosten indtages på restaurant Suculent, som parret fra Amato Sole har indrettet smagfuldt. Bemærk f.eks., hvordan barstolene består af gamle skolestole, som er blevet forhøjet. Interiøret er hele besøget værd, men de gode fiskeretter er lige så smagfulde.

Suculent, Rambla Raval 43.

LÆS OGSÅGuide: Cool streetkultur i Barcelona


Kl. 20: Bold for underhunde

På det kun tre år gamle Estadi CornellÀ-El Prat løber fodboldspillerne ind for at kæmpe for Barcelonas blåhvide farve i bunden af La Liga, Primera Divsión. Der er ikke tale om byens berømte fodboldguder fra FC Barcelona men RCD Espanyol, der også spiller mod ligaens gode hold.

Og har en sjov historie, som de evige underhunde i Barcelona, hvor klubben ikke alene er dømt til altid at ligge pænt under Barça, men også er blevet beskyldt for at være både (alt for) spansk og på den fascistiske side i borgerkrigen.

Klubben har skiftet navn flere gange, afhængig af de politiske vinde i Spanien, senest i 1995, hvor man kløgtigt gik tilbage til det catalanske Espanyol. Men med bevarelsen af det kongelige er klubben stadig en torn i øjet på mange catalanske independistas. Men har man en svaghed for underhunde, er Espanyol et besøg værd.

RCD Espanyol, Estadi Cornellà.

Kl. 24: Natten falder på

Spis sen middag på en af Born eller Ravals tapasbarer og indtag så nattelivet. Besøg en af Europas ældste og måske efterhånden eneste klubber med livesex på scenen, Bagdad i Poblesec, diskoteker, natklubber, barer som den fede lille Café Royal i Barri Gotic, hvor der er funk om lørdagen eller nogle af de mere undergrundsagtige scener for elektronisk musik og heavy metal i Poblenou med de mange nedlagte fabrikker.

Men vi vælger rent undtagelsesvist at blive i centrum af på den maleriske Plaça Reial i den nedre ende af La Rambla.

I et hjørne her ligger jazzklub Jamboree, hvor der i to etager er livekoncerter, nogle af byens bedste dj’s og ind i mellem flamenco af høj kvalitet. Selvfølgelig er her turister – det er en livsbetingelse i Barcelona – men her er også lokalt, svedigt og swingende. PS: Er man i byen mere end en weekend, er mandagens jamsessions forrygende.

Jamboree, Plaça Reial 17.


SØNDAG I BARCELONA

Kl. 10: Skudhuller og kaffe

På en af byens smukkeste, mest maleriske pladser, Plaça de Sant Felip Neri, starter søndagen i ro og mag. Med mindre man kigger lidt for grundigt på hullerne i muren på den fine barokkirke fra 1752 på pladsen.

FOTO:  Erik Jensen

Det er skudhuller fra de hundredvis af mennesker, der blev henrettet her af Francos fascistiske styrker, efter at de havde erobret Barcelona og dermed definitivt vundet borgerkrigen i 1939

I månederne efter menes over 35.000 mennesker at være myrdet alene i den catalanske hovedby. Er det ikke død nok til morgenkaffen, mistede 20 børn livet på pladsen, da en bombe ramlede ned her tidligere i borgerkrigen. Og byens berømte arkitekt, Antoni Gaudí, var såmænd på vej til et besøg i kirken, da han gik ud foran en sporvogn og døde i 1928. Men hyggeligt er her alligevel.

Plaça de Sant Felip Neri.

LÆS OGSÅInsiderguide: Her er Barcelonas bedste restauranter


Kl. 11: Udsigt fra bjerget

Fra Montjuïc, Jødebjerget, ved havnen kan man beskue de olympiske anlæg fra 1992 eller opsøge freden i de dødes by, den enorme kirkegård Cementiri Sud-Oest, der breder sig over bjergskråningerne mod havet.

Igen stikker borgerkrigen sin lange næse frem og skygger for det moderne Spanien. Her er over 4.000 ofre for Francoregimet begravet i massegrave. Mindesmærket for martyrerne, El Fossar de la Pedrera, tegnet af arkitekten Beth Galí, er et fredeligt og melankolsk sted i den ellers så pulserende by.

Tag turen op i højderne til fods, med bus, det lille kabeltog eller den maleriske svævebane over havnen (kan ikke anbefales, hvis man har klaustrofobi eller højdeskræk).

Cementiri Sud-Oest, Mare de Deu del Port 56.


Kl. 14.30: Catalansk køkken

Spis turens sidste måltid i delfinens hus, Casa Delfin, i Born, hvor retterne fra det catalanske køkken har en størrelse og en pris, der gør, at man kan tage en solid søndagsfrokost med 4-5 smagsprøver.

Fristelserne fra det åbne køkken er mange, men man kan, som så mange andre steder, med fordel tage dagens menu (plats del dia). Fisk og skaldyr udgør hovedingredienserne i det catalanske køkken, der selvfølgelig er præget af beliggenheden ved Middelhavets kyst. Så en afsluttende paella, havtaske eller blæksprutte er værdige bud på en kulinarisk afskedskrammer fra Catalonien.

Casa Delfin, Passeig del Born 36, Born.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I November

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Denne 100% håndlavede læderrem, med bredt nakkestykke, giver komfort i samme grad som den udviser stil. Remmen er 4.8 cm. bred i nakken, og kan indstilles i 4 længder mellem 120 til 157 cm.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Kabinekuffert Rullekuffert i håndbagagestørrelse med paneler af snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.785 kr. Alm. pris 2.099 kr. Køb
  • Rygsæk til børn<br>Juletilbud KUN 22. nov. Mini Kånken har en stor lynlås, som åbner hele hovedrummet, og er derudover forsynet med to siderum og en forlomme. I rygsækken medfølger et praktisk udtageligt siddeunderlag.

    Pluspris 425 kr. Alm. pris 499 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Øretermometer Omron GentleTemp 520 har den nyest infrarøde teknologi som sikre hurtige og meget præcise resultater. Den er meget brugervenlig med et ergonomisk flot design og kan måle øretemperaturen.

    Pluspris 299 kr. Alm. pris 359 kr. Køb