Annonce
Annonce
Annonce
Budapest For abonnenter

Kommunisternes torturkælder er østeuropæisk turistmagnet

Terrorhuset i Budapest er et museum for ofre for nazisternes og kommunisternes tortur. 96-årige fader Placid alias Károly Olofsson blev mishandlet i den forhadte bygning - og overlevede.

Andrássy-boulevarden er den ungarske hovedstad, Budapests, svar på Champs-Élysées i Paris med mærkevarebutikker som Louis Vuitton, traditionelle cafeer og kulturpaladser som Operahuset.

Andrássy er præget af smukke bygninger, men for den nu 96-årige fader Placid forbindes patricierejendommen i nummer 60 ikke med skønhed, men derimod med tortur, fornedrelse og mord.

»Kommunisternes politi hentede mig 6. juni 1946 ved halvfemtiden om morgenen og førte mig til Andrássy 60. Når man gik ind ad døren til nummer 60, vidste man, at man aldrig ville blive den samme igen. Under forhørene blev de tilbageholdte slået, torteret og i værste fald myrdet. Alle vidste, hvad der foregik i Andrássy 60«, fortæller den spinkle gamling bag sit skrivebord i sin lille sirlige etværelses lejlighed på Bartók Béla-gaden i Budapest.

I dag er Andrássy 60 indrettet som museum til minde om ofrene for først nazisternes overgreb i 1940’erne og siden kommunisternes.

Fader Placid gestikulerer og smiler det meste af tiden, men når samtalen falder på hans forhør i henholdsvis Andrássy 60 og Marok-fængslet i 1946, bliver hans furede ansigt fyldt med smerte og sorg.

Afhørte ved midnatstid
I første omgang blev præsten forhørt af ungarske kommunister, som ikke torterede ham, men da de russiske besættelsesstyrker tog over i august 1946, blev han udsat for en særdeles hårdhændet behandling.

»De tog som regel folk ned til afhøring ved midnatstide. Bortset fra to stærke lamper, som lyste direkte ind i mit ansigt, var der fuldstændig mørkt i lokalet. Jeg sad helt nøgen, mens de afhørte mig om begivenheder, der aldrig havde fundet sted. De russiske forhørsledere var bevæbnet med pistoler, gummiknipler og jernstænger. De slog mig, til jeg var ude af stand til at stå på mine ben«.

Abonnér og få fuld adgang til artiklen, samt alt på politiken.dk for 66 kr. per måned.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce