Annonce
Annonce
Annonce
Rejser

Sig farvel til dødssyge kædehoteller

Hoteller med fokus på historie og traditioner er på fremmarch.

Gem til liste

Boutiquehotel for begyndere

Har typisk under 100 værelser.

Har en butik tilknyttet. Avenue Hotel på Frederiksberg sælger f.eks. dansk design, lokalt fremstillet tøj samt lokalt produceret delikatesser. Ligesom der også sælges design, der findes på værelserne. Det gælder eksempelvis Bestlite-lamperne, så man konkret kan købe et minde fra hotellet med hjem.

Har fuld service, hvilket betyder, at gæsterne oftest kaldes ved fornavn, og gæsterne kan få leveret mad fra lokalområdets restauranter. Desuden informerer personalet livligt om lokale arrangementer.

Er oftest indrettet med fokus på moderne, nationalt og/eller lokalt design.

Hilton, Four Seasons, Marriot, Radisson og Hyatt er alle hotelkæder, hvor vi gæster ved, hvad vi får for pengene, når vi tjekker ind.

Komfort, luksus, god mad og en dejlig blød seng at sove i.

Præcis lige så blød, som den vi sov i, da vi sidst overnattede på Hilton, Four Seasons, Marriot, Radisson og Hyatt i en anden by, i et andet land.

LÆS OGSÅ Her er otte af verdens mest spektakulære hoteller

Men går udviklingen som hos den malaysiske hotelkæde YTL fra 1955, vil ensformigheden i de verdensomspændende hotelkæder stå for skud.

Den er i hvert fald død hos YTL, der gør en dyd ud af at indrette og drive hver enkelt af kædens 25 hoteller fordelt på syv lande vidt forskelligt.

»Vi laver signaturhoteller med signaturoplevelser til vores gæster ved at indfange og omfavne det lokale miljø. Vi forsøger at finde den lokale historie til hvert af vores hoteller, og lader historien gennemsyre hotellets indretning, opbygning og tilbud«, fortæller Luke Hurford, der er vicepræsident for salg og marketing i YTL.

Han tilføjer, at konceptet er udtryk for fremtidens turist, som han kalder for ’den sofistikerede rejsende’.

»Det er en type turist, som både vil have luksus og komfort med fra de mangestjernede hoteller og de unikke oplevelser, som det giver at bevæge sig ind på lokalt territorium under mere nysgerrige og primitive forhold. Altså en blandingstype mellem luksusturisten og backpackeren«.

LÆS OGSÅ Oplev vildt Gangnam-hotel med 500 ansatte og Ritter Sport til 50 kroner

Helt konkret kommer signaturen hos YTL til udtryk ved, at du f.eks. på Majestic Hotel i Kuala Lumpur bliver modtaget af en hvidklædt concierge med tropehjelm og hvide handsker. Straks er du tilbage i 1920‘ernes kolonitid, hvor stedets lokale og engelske bedre borgerskab huserede.

25 tropehjelme blev jagtet og købt hjem fra fjerne egne og vurderet af YTL’s ledelse, før den ’rigtige’ hjelm blev valgt. For det skulle være præcis sådan en hjelm, der blev brugt, da hotellet var byens mest populære hotel for flere generationer siden.

Velkommen.  På Majestic Hotel i Kuala Lumpur bliver gæsterne modtaget af en hvidklædt concierge med tropehjelm og er straks tilbage i 1920’ernes kolonitid. FOTO: Julie Vöge

Lidt over en times flyvning mod øst fra Kuala Lumpur ligger et andet af YTL’s hoteller, resortet Tanjong Jara. Her har en mand de seneste 30 år hver dag slået på gong gong’en, når nye gæster ankommer, og gamle tjekker ud.

Manden har et fint silkesæt på, der er den lokale festdragt, og ved spisetid får hans gong gong indimellem konkurrence af et trommende, festklædt optog, der marcherer forbi restauranten. Trommer og optog brugte man i området før i tiden for at signalere, at regionens sultan var på vej på besøg i landsbyen.

Four o’clock tea og scones
På Tanjong Jara er hver lørdag helliget lokale skikke og traditioner.

En stor, flok lokale kommer ind på resortet og viser gamle spil, lege, batikfærdigheder og madretter frem, hvorefter resortets gæster fra hele verden giver sig i kast med at hoppe mellem bambusrør, flette palmeblade, spille hacky sack-lignende fodbold med en bold lavet af gummitræ samt drikke kokosmælk fra en af de mange nødder, som en tæmmet abe lige har hentet ned fra et kokostræ.

Det er også interessant og autentisk at tjekke ind på YTL’s Cameron Highlands Resort i Malaysias højland. Her er velkomsten en four o’clock tea med scones og engelsk kagebord – lokalhistorien og området er begravet i fortællinger om englændernes betydning for højlandets teproduktion og udvikling.

LÆS OGSÅ Storbritanniens bedste og værste hotelkæder er udpeget

På øen Pangkor Laut kunne du snildt læse bøger i en uge i palmetræernes skygge med hvidvin i hånden og fødderne i poolen, men du kunne også krydre den luksus med et af det 5-stjernede resorts hands-on-ture, der fører dig på indkøbstur til fastlandets fattige fiskerby eller ind i øens vilde jungle fuld af grønne slanger og giftige svampe.

Og netop fordi, du vender tilbage til poolen og kan vaske junglesveden af dig, tiltrækker de primitive ekskursioner også ellers hardcore luksusdyr.

Te-tid.  På Cameron Highland Resort i Malaysia serveres der afternoon tea og engelsk kagebord. FOTO: Julie Vöge

Nyhavn Rejser er én af YTL’s internationale samarbejdspartnere, og det danske rejsebureau kan mærke på deres kunder, at YTL’s stil er populær.

»Når vores kunder bruger deres sparsomme tid og penge på at rejse ud, så vil de gerne komme hjem beriget med oplevelser, som de ikke fik sidste år, og som ikke kan fås magen til på et andet hotel eller i et andet land. YTL garanterer det, men andre mindre kæder som f.eks. Six Senses og mindre hoteller satser også på kolorit, indhold og oplevelser mere end ’bare’ luksuriøse kunderammer. En tendens, der globalt er i kraftig fremmarch«, siger Jakob Ro Jørgensen, produktionschef i Nyhavn Rejser.

Danmark har boutiquehoteller
Herhjemme er de store koncepthoteller stadig ensartede, men i hotel- og restaurationsbranchens hovedorganisation Horesta er man overbevist om, at YTL’s koncept vil vinde indpas i Danmark.

For som Jakob Ro Jørgensen er inde på, oplever branchen i Danmark den rejsende turist, som ønsker unikke oplevelser, og det har indtil videre betydet, at de såkaldte boutique-hoteller er kommet til landet.

»Og dem vil vi i fremtiden også komme til at se flere af«, mener Jonas Wilstrup, der er politisk direktør i Horesta.

LÆS OGSÅ Hoteltjek: Faulty Towers-hotel med cykler og billige priser

Boutiquehotellerne er en særlig type af hoteller, der giver gæsten oplevelsen af at få noget unikt, forstået sådan, at stedet typisk ikke har mere end 100 værelser, der er lagt vægt på en moderne indretning, som gerne afspejler nationalt og sågar lokalt design, der er rent fysisk en hotelbutik, og der er plads og tid til at kræse for hvert enkelt gæst.

»Da jeg for kort tid siden ankom til et boutiquehotel i Porto, fik jeg et glas portvin, mens jeg tjekkede ind. Det gjorde, at jeg blev mindet om, præcis hvor jeg var, og det unikke i det. Og den lille gestus fik mig til at føle mig taget særligt godt hånd om. Ligesom hvis jeg var tjekket ind på en kro«, siger Jonas Wilstrup.

Han mener, at tendensen med YTL og boutiquehotellerne i Danmark er udtryk for, at vi i højere og højere grad lever i et samfund, hvor vi alle stræber efter at gøre noget ud over det standardiserede.

Vi vil på vores ferie ikke længere bare slappe af men opleve noget ekstraordinært, som vi kan fortælle om på Facebook og Twitter. Og når vi rejser, vil vi gerne føle, at vi kommer ind under huden på lige netop det område, hvor vi er. Derfor vil vi også gerne bo et sted, der har en pensionat-følelse over sig. Og det har boutiquehotellerne.

Kræsne og kvalitetsbevidste
Avenue Hotel på Frederiksberg er et af de boutiquehoteller, der tilbyder gæsterne ekstraordinære oplevelser som f.eks. rulleskøjteture gennem København, dj-aftener i loungeområdet, samt designermadskåle og fløjlspuder til firbenede gæster. På indretningssiden er hotellet indrettet med store, hvide, lyse rum, egetræsplanker og med inventar af klassikere fra f.eks. Gubi.

Avenue har ingen restaurant, men samarbejder med restauranter i lokalområdet, der leverer den mad, som gæsterne nu måtte ønske. Hotellet har alligevel en fuldtidskok ansat, som blandt andet tager sig af at lave hjemmelavede marmelader og bage brød til morgenmaden.

Personalet er fuldt ud ajourført med, hvilke barer, cafeer, skaterbaner og udstillinger på Frederiksberg, de lokale selv synes er bedst.

LÆS OGSÅ Hotelpriser stiger, men er fortsat på 2006-niveau

»Vores gæster er kræsne og kvalitetsbevidste. De har researchet hjemmefra på sociale medier, så de ved, at de skal spise brunch på Granola på Værnedamsvej, og at de kan skøjte foran Frederiksberg Have i december. De gider ikke turistfælderne eller bruge tid på at se top ti-attraktioner som Den lille Havfrue og Rundetårn. For vores gæster er det langt vigtigere at få fornemmelsen af at gøre som de lokale, og det ønske kan vi hjælpe dem med at opfylde«, siger Philip Viscovich, direktør på Avenue.

Netop det med at gøre som de lokale, har givet Avenues dj-lounge-events vind i sejlene. Arrangementerne er så populære, at lokale kommer forbi og hænger ud, og det gør kun interessen fra turisternes side større.

»Jo mere lokalt og jo mere autenticitet, du kan fremelske, jo gladere er vores gæster. De er stadig prisbevidste, men den nye gruppe af turister vil gerne ofre de penge, det koster at få ekstra specielle og mindeværdige oplevelser med hjem«, siger Philip Viscovich.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I August

Hamburg

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Berlin

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Denne 100% håndlavede læderrem, med bredt nakkestykke, giver komfort i samme grad som den udviser stil. Remmen er 4.8 cm. bred i nakken, og kan indstilles i 4 længder mellem 120 til 157 cm.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Rullekuffert Rullekuffert i slidstærke materialer og med snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • Rygsæk fra Helly Hansen Klassisk 33-liters rygsæk med 3 eksterne rum og polstret ryg og skulderstropper. Rygsækken har holdbare spænder og nem adgang til lynlåse.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Pung til kreditkort Minimalistisk pung i slidstærkt G-1000 materiale - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 169 kr. Alm. pris 199 kr. Køb
  • Termoflaske Du ved allerede nu at plastik er dårlig for miljøet og for dig selv ! Men det er ikke den eneste årsag til at drikke af en S´Well flaske:

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 399 kr. Køb