Annonce
Annonce
Rejser

Storbyferie i foråret? Bo på 10 af Europas fineste B&B

Venedig, Barcelona, Prag og Amsterdam har personlige og hjemlige overnatningsmuligheder.

Annonce

1. Chez Papa, Barcelona (billedet herover)

Som navnet antyder, er der noget hjemligt over Chez Papa, hvor den franske ejer, Hervé, tager hjerteligt imod.

Chez Papa ligger i en bygning fra 1901, og det ses, når du ankommer og bliver indlogeret i værelser, hvor husets oprindelige atmosfære og stemning er intakt. Her er højt til loftet, farvede, mønstrede fliser, ligesom indretningen er krydret med loppemarkedsfund og møbler fra 1930'erne og 1940'erne. Her er fire værelser med balkon med udsigt til de omkringliggende modernistiske husfacader og havet i det fjerne.

Du spiser godt og 100 procent økologisk hos Chez Papa, hvor morgenmaden er helt i top med lækkert brød, spændende oste og lokal honning.

Chez Papa ligger centralt med 10 minutters gang til La Sagrada Familia og La Pedrera. Kirken La Sagrada Familia betragtes som arkitekten Antoni Gaudís mesterværk, og han er også arkitekten bag La Pedrera, en modernistisk bygning med buet stenfacade og karakteristiske buede smedejernsbalkoner, som i 1984 kom på Unesco's liste over verdensarv.

www.chez-papa-barcelona.net

GUIDEFem skjulte pladser i Barcelona

2. Casa Amora, Lissabon

Foto:  Casa Amora Casa Amora består af fem værelser i en bygning fra begyndelsen af det 20. århundrede, der er smukt renoveret i 2012. Renoveringen af bygningen er foregået med respekt for det oprindelige, og her er velbevaret stuk, smukke fliser og velbevarede balkoner, der sammen med smukke farver og tapeter giver en særlig stemning. Hvert af de fem værelser er en hyldest til en stor personlighed i portugisisk kunst fra det forrige århundrede, det være sig musik, litteratur eller film.

Her er også en lille have, hvor du kan slappe af, nyde roen og spise i grønne omgivelser.

Casa Amora ligger i kvarteret Praca das Amoreiras i det centrale Lissabon, og i kvarteret kan du blandt andet se en ækvadukt fra det 18. århundrede, som overlevede det store jordskælv i 1755. Det er også her i området, at du finder museerne Museum Vand og Vieira da Silva Museum. Og der er gåafstand til antikvitetsforretninger og historiske kvarterer som Bairro Alto og Chiado.

www.casaamora.com

WEEKENDGUIDENy havnefront genføder Lissabon

3. Chez Dupont, Bordeaux

Foto:  Chez Dupont Chez Dupont har fungeret som restaurant og serveret lokale retter i mere end 25 år i Bordeaux. Nu tilbyder stedet også udlejning af værelser i hjertet af byens smukke Chartron-kvarter.

Chez Dupont ligger særdeles centralt fem minutters gang fra Bordeauxs historiske centrum og 50 meter fra promenaden, der løber langs floden Garonne.

De fem værelser, der ligger i en lejlighed i en bygning fra det 18. århundrede, er særdeles charmerende og smukt indrettet. De har navne som 'Frère Placide' og 'François Seignouret' og har hver sit udtryk, forskellige farver og detaljer, der giver hvert rum personlighed.

Fra Chez Dupont er der udsigt til kirken St. Louis des Chartrons, der stod færdigt i 1880, og kirkens orgel er helt unikt. Det er bygget i 1881 af Georges Wenner og bliver betragtet som hans mesterværk.

www.chez-dupont.com

GUIDE10 spektakulære hjem, du kan holde ferie i

4. Atelier Lidia Polla, Trieste

Opera.  Værelset 'Carmen' er opkaldt efter Georges Bizets opera af samme navn. Foto: Atelier Lidia Polla Operaerne 'Carmen' og 'Madame Butterfly' har lagt navn til to af værelserne i Atelier Lidia Polla, som ligger i Trieste, en havneby med godt 200.000 indbyggere i det nordøstlige Italien ved grænsen til Slovenien.

Selve stedets navn refererer til den lokale maler og skulptør Lidia Polla, der levede fra 1911 til 1997, og som boede og arbejdede i selv samme lejlighed, som i dag huser denne hyggelige og intime bed and breakfast, der er dekoreret med malerier og skulpturer.

Lejligheden ligger på 1. sal i en bygning fra det 19. århundrede og er centralt placeret i forhold til Triestes attraktioner og kun få minutters gang fra byens togstation. Piazza dell’Unità d’Italia, byens smukke og imponerende torv, der har udsigt ud mod Adriaterhavet, ligger i kvarteret, og det samme gør flere smukke kirker som den neoklassicistiske kirke S. Antonio Nuovo. Morgenmaden er i særklasse og indeholder blandt andet hjemmelavede kager og marmelade.

www.atelierlidiapolla.com

GUIDEHer er seks enestående steder i Toscana og Umbrien

5. Arcadia Residence, Prag

Foto:  www.arcadiaresidence.com Arcadia Residence ligger i bogstaveligste forstand i hjertet af Prag og kun få minutters gang fra det historiske torv, der ligger mellem Wenzelspladsen og Karlsbroen. Her ligger blandt andet kirkerne Vor Frue Kirke og den barokke St. Nicholas Kirke, og det er også her, du finder et middelalderligt astronomisk ur, der er placeret på det gamle rådhus. Uret blev installeret i 1410, hvilket gør det til verdens tredjeældste astronomiske ur.

Du kommer også nemt til Karlsbroen, der er den mest kendte af de 18 broer, der fører over floden Vltava. Broen er 516 meter lang og næsten 10 meter bred og prydet med skulpturer og statuer.

Efter en spændende byvandring blandt historiske monumenter, er det en fornøjelse at komme hjem og slappe af i et af de smukt indrettede og rummelige værelser på Arcadia Residence. Du får morgenmaden serveret på værelset, mens du kan nyde udsigten til byens tårne og spir.

www.arcadiaresidence.com

WEEKENDGUIDEBesøg Prags kvarter, der blomstrer netop nu

6. Cima Rosa, Venedig

Foto:  Cima Rosa Cima Rosa ligger i en smuk bygning fra det 15. århundrede med udsigt over Venedigs Canal Grande, og herfra er der blot en lille gåtur, før du står på Rialto-broen. Du kan således følge med i hverdagsliv og leben på nærmeste hold, men har samtidig mulighed for at trække dig tilbage, da Cima Rosa har en smuk gårdhave med kunst, statuer og klatrende grønt i skøn forening.

Ejerne Brittany og Danielle er eksperter på Venedig og perfekte at spørge til råds om spisesteder og mindre kendte spots. De er også begge arkitekter og designere, og de har virkelig formået at bibringe stedet det bedste, når det gælder indretningen, der er smagfuld og moderne med referencer til stedets fortid.

I indgangspartiet sætter smukke lanterner scenen, støvede grå og blå nuancer går igen, og udsigten fra værelserne er helt i top. Nyd eksempelvis synet af gondolerne, der passerer tæt forbi, og som er særlig smukt om aftenen, hvor byens lys reflekteres i vandet.

www.cimarosavenezia.com

HOTELTJEKBo som Milanos adel anno 1900

7. The Old Lady, Amsterdam

I et af Amsterdams berømte kanalhuse tilbyder The Old Lady moderne værelser med wi-fi, tv og privat badeværelse.

De moderne bekvemmeligheder står i skærende kontrast til det 400 år gamle hus, der ligger 10 minutters gang fra det royale palads, der er en af byens største attraktioner. Slottet blev oprindeligt bygget som rådhus i den hollandske guldalder og blev officielt åbnet af byens borgmester Cornelis de Graeff i 1655.

Det er også i dette område, du finder Dam Square, der ligger i byens historiske centrum. Det er et torv, der med sine bemærkelsesværdige bygninger og mange events gør det til et af de mest kendte steder i Amsterdam.

Selv om The Old Lady ligger på grænsen til Red Light District, er denne del af byen både malerisk og fredfyldt og et smukt område at bevæge sig omkring i til fods eller på cykel.

The Old Lady ahr to værelser, der udlejes som bed and breakfast. Ejeren selv bor i huset og er behjælpelig med viden om området og ikke mindst en fremragende morgenmad.

www.theoldlady.nl

WEEKENDGUIDEHyggelige gyder og baggårde: Kom bag facaden i Amsterdam

8. Sint Niklaas B&B, Brugge

Bygningen, hvor du i dag kan indlogere dig i Brugges Sint Niklaas B&B, siges at have været et sted for pilgrimme og rejsende i i middelalderen, der trængte til kost og logi. Også i dag åbner huset i den belgiske by dørene for rejsende, der har brug for et sted at sove, og huset er blevet renoveret af de nuværende ejere med respekt for dets oprindelige karakter og charme.

Sint Niklaas B&B ligger centralt, men fredfyldt, og du kan nemt gå til Steenstraat, Brugges hovedgade og et eldorado, når det gælder shopping. På kort tid er du også fremme ved byens smukke torv, Markt, som i 1995 blev gennemrenoveret, og det var blandt andet på dette tidspunkt, at pladsen blev gjort bilfri. Pladsen er omkranset af karakteristiske bygningsværker.

Brugge er indbegrebet af hygge med lokal øl og chokolade, sejlture på kanalerne, kunst og et væld af forretninger og restauranter.

www.sintnik.be

9. Hommage à Magritte, Berlin

Foto:  www.hommage-a-magritte.com Hommage à Magritte er, som navnet, antyder en hyldest til den belgiske maler Magritte, og alle værelser er dekoreret med forskellige vægmalerier, der indeholder karakteristiske Magritte-motiver og hans særlige teknik. Ved en sengegavl kommer et stykke himmel til syne bag tapetet, og et andet sted er et fristende rødt æble malet direkte på væggen.

Tanken har været at skabe en række værelser, der tilbyder mere end blot tag over hovedet og en seng at sove i. Hommage à Magritte er et opgør med standardiserede hotel- og morgenmadsløsninger, der ofte ender som en tro kopi af hinanden. Her er højt til loftet, smuk stuk og en skøn gårdhave, og stedet er minimalistisk, men komfortabelt indrettet..

Beliggenheden er helt i top med adressen på Grolmanstrasse, tæt på Kurfürstendamm, byens store handelsgade, der strækker sig over 3,5 kilometer fra Breitscheidplatz til Rathenauplatz i Grunewald.

www.hommage-a-magritte.com

HOTELTJEKBo på billigt designhotel i det centrale Berlin

10. Town House 62, Rom

Foto:  Town House 62 Town House 62 ligger midt i Rom og er perfekt sted at overnatte, hvis du gerne vil bo i gåafstand til de populære turistattraktioner, da det ligger tæt ved Piazza Navona, Vatikanet og Piazza di Spagna.

Værelserne er elegante og luksuriøse og ligger på 3. sal i en smuk bygning fra det tidlige 1900-tal, som ligger i det berømte historiske område Prati på Via Cicerone.

Der er et busstoppested lige uden for døren, og metrostoppet Lepanto ligger kun 400 meter væk, så der er altså nem adgang til offentlig transport, hvis du ønsker at komme rundt til andre bydele. Men også Castel Sant’Angelo og den smukke plads, Piazza del Popolo, med den over 3.000 år gamle og 24 meter høje obelisk ligger i gåafstand fra Town House 62.

www.townhouserome.it

GUIDEAlle de bedste steder: Her skal du spise i Rom

Kilde: theguardian.com

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

10 spektakulære hjem, du kan holde ferie i

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce