Annonce
Annonce
Rejser

Her er verdens 10 lækreste krydstogtskibe

En trappe lavet af Swarovski-krystaller, en udendørs biograf og en bar, der flytter sig tre etager, mens man sipper drinks. Gå ombord på verdens mest luksuriøse krydstogtskibe.

Gem til liste

Det er det australske rejsebureau Cruise1st, der har krydstogter som speciale, der netop har kåret de ti bedste krydstogtskibe på alverdens have lige nu.

Det er slut med dasende dage til søs, hvor det eneste du kunne foretage dig var at læse en god bog på dækket og ellers kigge ud over det blå hav for at fordrive tiden. Dagens krydstogtskibe er nærmest flydende byer, der allerede har masser af spændende aktiviteter at tilbyde ombord.

Om det er Cirque Du Soleil-lignende optræden, vandland, klatrevægge eller planetarier, man er til, så byder nutidens krydstogtskibe på stort set alt man kan drømme om på sin ferie.

Se billeder og læs mere om de 10 krydstogtskibe herunder:

Kilde: www.cruise1st.com.au

Oasis of the Seas - Royal Caribbean Line

Det nyeste og uden tvivl mest imponerende af Royal Caribbeans skibe. Oasis of the Seas er verdens største krydstogtskib og det dyreste. Skibet har kostet mere end 1 milliard amerikanske dollars (omkring 5,8 milliarder danske kroner).

Skibet er så stort, at det er opdelt i hele syv forskellige "bydele". I Central Park bydelen finder man 'Rising Tide Bar', der flytter sig tre etager op og ned, mens gæsterne sipper af en iskold margarita eller bunder en stor fadøl.

Skibets underholdningsmuligheder inkluderer en såkaldt 'zip-line', hvor du er garanteret et adrenalin-kick, når du flyver fra den ene ende af den øverste gangbro til den anden med svimlende udsigt over skibet. Du kan også prøve kræfter med skibets klatrevæg eller lære at surfe i en af de to 'FlowRider' surf-simulatorer.

Du kan vælge mellem fire swimmingspools, ti boblebade og det første ægte strandbassin til søs, så der er både noget for børnefamilier og dem, der bare vil slappe af.

Aftenunderholdningen byder på skøjteshows, teaterforestillinger, live musik og et helt nyt 'AquaTheatre' amfiteater hvor der bliver vist vandballet og aftenshows. Skibet har desuden 25 forskellige restauranter at vælge mellem.

Oasis of the Seas sejler for det meste i Caribbien, men det har faktisk sejlet under Storebæltsbroen en enkel gang.

Læs mere på: www.rccl.dk

Queen Mary 2 - CUNARD

Ifølge Cruise1st er Queen Mary 2 uden sidestykke det mest imponerende og luksuriøse skib, der nogensinde er bygget. Det er samtidig det eneste skib, der har et helt planetarium ombord.

Gæster kan vælge mellem 15 forskelige første klasses restauranter samt et utal af barer, inklusiv 'Veuve Clicquot Champagne Bar'.

Gæster bliver opfordret til at udvide deres horisont med bogklubber og diverse foredrag om historiske emner ombord.

Queen Mary 2, der er ejet af det britisk-amerikanske selskab Cunard, sejler over hele verden men bruges mest til at krydse Atlanterhavet. Skibet er også kendt for sin rundt om jorden rejse på 108 dage.

Læs mere på: www.cunard.co.uk

LÆS OGSÅOtte tips: Kom billigt på krydstogt

MSC Fantasia - MSC Cruises

MSC Fantasia er kendt for sin overdådighed og luksus. Et område ombord på skibet 'The MSC yacht club' kan prale af en trappe lavet ud af Swarovski krystaller såvel som en privat lounge med gennemsigtige lofter.

Vandlandet ombord byder på 150 oplyste springvand, der spiller musik, og for børnene har pool-området en vandrutsjebane.

Fantasia fornægter ikke sin oprindelse (MSC Cruises stammer fra Italien, og er i dag ejet af flere europæiske selskaber) og sejler derfor for det meste i Middelhavet. Men også Nordeuropa og Sydamerika får ind imellem besøg af det luksuriøse skib.

Læs mere på: www.msccruises.co.uk

Celebrity Solstice - Celebrity Cruises

Ombord på Celebrity Solstice er der sået rigtigt græs på den store 'Lawn Club', hvor passagererne kan nyde en picnic eller spille et spil boccia eller kroket.

Celebrity Cruises er desuden gået sammen med 'The Corning Museum of Glass' og tilbyder deres gæster et 'Hot Glass Show', hvor de kan overvære glaspustere der har gjort deres fag til et show.

Anden underholdning for børn inkluderer Fun Factory for børn i alderen 3-12 år, samt X Club for teenagere.

Celebrity Solstice, der er registreret i henholdsvis Ecuador og på Malta, sejler både i Middelhavet, i Caribbean samt på ture over Atlanterhavet.

Læs mere på: www.celebritycruises.com

LÆS OGSÅPå jomfrutur med det nye krydstogtsskib 'Epic'

Pacific Jewel - P&O Cruises Australia

Da det australske selskab i december 2009 satte deres nyeste skib Pacific Jewel i søen, var det med to helt nye tilbud ombord: Et cirkus- og trapezområde på toppen af skibet, samt det største spa ombord på et skib på den sydlige halvkugle. Spa- og fitness området er på størrelse med en olympisk pool.

Samtidig bød skibet på den første stjernekok restaurant på et krydstogtskib. Restauranten Salt Grill med kokken Luke Mangan. Der findes flere andre restaurantmuligheder i top-kvalitet ombord, såvel som kursus i at lave de lækreste cocktails, vinsmagning og 'lær at værdsætte god kaffe'-kurser.

Børnene kan hygge sig i en af de fire børneklubber, mens mor shopper i skibets shopping område - hvis hun da ikke bliver distraheret af chokolade caféen.

Pacific Jewel udforsker Australien, New Zealand og det sydlige Stillehav.

Læs mere på: www.pocruises.com.au

MV True North - True North

Nyd et majæstetisk cruise langs med Australiaens 'Top End' (den nordlige del) ombord på et af de mest luksuriøse australske krydstogtskibe, True North.

Passagerer kan komme helt tæt på den vilde natur, når seks mindre både sættes i vandet fra det store skib og sejler dem helt tæt ved og inde under vandfaldene, der vælter ned fra klippesiderne.

Skibet har sin egen helikopter ombord, der endda kan tage passagererne endnu mere øde steder hen til afsondrede søer, hvor de kan fiske, eller små koraløer, hvorfra de kan snorkle - snorkeludstyr er selvfølgelig gratis på en båd som denne.

Restauranten ombord byder på friskfanget fisk, mens romantikkerne kan komme på en helt uforglemmelig middags-oplevelse - en såkaldt "heli-picnic"..

True North har mange forskellige krydstogter rundt omkring Australien og sejler fra 2010 også til Salomon øerne.

Læs mere på www.aussiecruising.com

LÆS OGSÅKrydstogtpassagerer får rettigheder

Celebrity Century - Celebrity Cruises

Celebrity Century gennemgik en total renovering i 2006 og kan nu blandt andet prale af kahyter med private altaner. Passagerer som booker en suite har desuden en personlig butler.

Dette populære krydstogtskibs Martini Bar er desuden hjemsted for den første "is bar" ombord på et skib. Baren har en flydende væg, som fryser til is og giver et skinnende, krystal-look. Bardisken er også frossen, ligesom flaskerne holdes kolde ved at være indefrosset i en kæmpe isblok.

Ifølge Cruise1st findes servicen ikke bedre på andre skibe, her er nemlig en ansat for hver anden gæst.

Celebrity Century, der ligesom søsterskibet Solstice er ejet af Celebrity Cruises, kommer til at sejle i farvandene omkring Australien i 2011.

Læs mere på: www.celebritycruises.com

Ruby Princess - Princess Cruises

Det nyeste medlem af Princess Cruises flåde, Ruby Princess, byder på et 'poolside' teater samt selskabets signatur 'Film under stjernerne' - lidt ligesom det danske 'Fri Film'-koncept.

Skibet har et område 'kun for voksne', det spa-inspirerede The Sanctuary, hvor massage hytter af palmeblade forsøger at skabe et rent voksen-paradis, mens børnene nyder en af de fem swimmingpools, inklusiv en hvor man skal svømme mod strømmen.

For dem der måtte ønske at forny deres ægteskabsløfte, blive gift på havet, eller bare er så heldige at møde manden eller kvinden i deres liv, så har Ruby Princess skam også et kapel ombord.

Ruby Princess sejler i Caribbien samt i Europa.

Læs mere på: www.princess.com

LÆS OGSÅDanskerne foretrækker at sejle på ferie

MS Panorama - Avalon Waterways

MS Panorama, planlagt til at blive sat i søen til maj 2011, ser ud til genopfinde luksus-genren for flodkrydstogter. Panorama bliver det første skib med to etager med kahyter der har vindue fra gulv til loft, hvorfra det er muligt at gå ud på sin egen private balkon.

Cruise nedad nogle af Europas smukkeste floder så som Rhinen og Danube mens du nyder det store Sky Deck med førsteklasses liggestole, et boblebad og en udendørs restaurant.

MS Panorama sejler på floder gennem Europa.

Læs mere på: www.avalonwaterways.com.au

MV Orion - Orion Expedition Cruises

For en helt unik femstjernet oplevelse, tag med på et cruise med Orion. Skibet er oprindeligt designet til ekspeditioner, men siden er det blevet ombygget til ren kuksus. Gæster kommer på opdagelse på forskellige destinationer og bliver transporteret i land i en af de 10 oppustelige gummibåde ombord.

Tilbage på Orion kan de så lytte til foredrag fra nogle af skibets ansatte eller gæsteforelæsere eller nyde en middag af den prisvindende Sydney-kok, Serge Dansereau, kendt fra restauranten The Bathers' Pavilion.

MV Orion sejler i Kimberley regionen i det nordlige Australien, ved Papua New Guinea og omkring New Zealand.

Læs mere på: www.orionexpeditions.com

Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder, caféer og barer
Storby:Rom, Lissabon, Berlin, Århus, New York, Firenze, Se flere
Sol & strand:Gran Canaria,Costa Brava, Cypern, Mallorca, Istrien

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I November

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

London

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Istanbul

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Denne 100% håndlavede læderrem, med bredt nakkestykke, giver komfort i samme grad som den udviser stil. Remmen er 4.8 cm. bred i nakken, og kan indstilles i 4 længder mellem 120 til 157 cm.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Kabinekuffert Rullekuffert i håndbagagestørrelse med paneler af snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.785 kr. Alm. pris 2.099 kr. Køb
  • Rygsæk til børn<br>Juletilbud KUN 22. nov. Mini Kånken har en stor lynlås, som åbner hele hovedrummet, og er derudover forsynet med to siderum og en forlomme. I rygsækken medfølger et praktisk udtageligt siddeunderlag.

    Pluspris 425 kr. Alm. pris 499 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Øretermometer Omron GentleTemp 520 har den nyest infrarøde teknologi som sikre hurtige og meget præcise resultater. Den er meget brugervenlig med et ergonomisk flot design og kan måle øretemperaturen.

    Pluspris 299 kr. Alm. pris 359 kr. Køb