Annonce
Annonce
Rejser

Babys første rejse: Sådan får I alle en god tur

Det er blevet populært for nybagte forældre at tage barnet med på en længere rejse. For familien Thing-Andersen blev det til to måneder på Bali.

Gem til liste

3 andre oplevelser

1. Fiskekiggeri
Fiskemarkedet i Jimbaran er det største marked med saltvandsfisk på Bali. Her er alt fra muslinger og rejer i alle størrelser til store tun, barracudaer og mahi-mahier. Markedet er tætpakket, og som turist skal man forberede sig på at være lidt i vejen. Her handles ? og ikke for turisternes skyld. De lokale fiskere er dog søde til at vise varerne frem. Alt er friskt og en del af det stadig levende, så pas på fingrene. Med barnevogn kommer man ikke så langt her ? en bæresele er en mere praktisk måde at have barnet med rundt på.

2. Middag på stranden
Hver aften ved solnedgang forvandles stranden i Jimbaran til et udendørs festlokale. Kulørte lamper vajer over de mange fiskerestauranter, der slår dørene op for turister og lokale. På grillristene ligger hele fisk, rejer og hummere. Her fås fisk og skaldyr på rustik balinesisk manér, med stemningen i top.

3. Kulturel storbyudflugt
Er lidt storbyliv tiltrængt, så tag til Seminyak nord for Kuta, hvor der er masser af butikker. De hullede fortove kan være lidt af en udfordring for selv den mest terrængående klapvogn, så brug en bæresele i stedet. Her er rigeligt med gode cafeer til en pause og et sted at hvile indkøbsposerne. Her dikkedikker tjenerne babyen, mens mor og far indtager kaffe og milkshake.

Sådan gjorde vi

Vi tilbragte en måned i det nordlige Bali, en måned i det sydvestlige Bali og tre dage i Singapore på vej hjem. På Nordbali boede vi på resort i fiskerbyen Pemuteran. Vi lejede en lille bungalow med et værelse og et badeværelse samt en lille overdækket veranda med ly for regn og sol. På Sydbali indlogerede vi os i en lejet villa i byen Jimbaran. Her var der køkken, så vi selv kunne lave mad, en lille pool i forhaven, og vi havde flere værelser, så der var plads til gæster hjemmefra. I Singapore boede vi på hotel.

Vi rejste fra midten af januar til midten af marts 2012 og var dermed på Bali i den våde sæson, men slap til gengæld for en dansk isvinter.

Rundrejse eller fast base?
Erkend, at I ikke kommer på den store kulturrejse, når I har en baby med. Barnet har behov for en base, så planlæg hjemmefra nogle steder, I kan gøre ophold i flere dage eller uger. At rejse ud er primært de voksnes behov, men skaber I faste rammer og tryghed for barnet, vil han sandsynligvis have det fint med at være med. Selv om basen er den samme, kan der sagtens ske nye ting hver dag.

Hvorhen?
I de danske sommermåneder er Sydeuropa et oplagt mål for en barselsrejse – her er varmt, og flyrejsen kort. I de danske vintermåneder må I længere væk for at få sol. Leveomkostningerne er lave i Asien, til gengæld er flybilletterne hertil dyrere end til Sydeuropa. I vores beslutningsproces gik vi i en stor bue uden om malarialande, da små børn ikke kan beskyttes helt mod myg og malaria.

Pris
Vi rejste to voksne og baby på otte måneder. Overnatning på Bali kostede os sammenlagt 20.000 kr. for to måneder. Flybilletter samt mad og forbrug løb op i ca. 10.000 kr. Vi lejede ikke bil, men betalte lokale taxaer for at køre os i fred, ro og aircondition.

Få mere information her: rejsemedborn.dkbornibyen.dk

Rejs med børn.
Martine Bentsen og Dorte Hansen.
People’s Press

Tjek eventuelt også Lonely Planet Travel With Children

En fugl skræpper uden for vinduet, og på ydersiden af myggenettet summer en enlig myg. Gennem væggen lyder det: »Ba-ba-ga-ga-prrr ...«.

Willy på 8 måneder er vågnet, klokken er 5.59 her på Bali, og udenfor varmer solen langsomt verden op. Hen mod middagstid vil vi nå de 30 grader.

Mens temperaturen hjemme i Danmark denne januardag rammer minus 23.

LÆS OGSÅ Familien Wickmann trak stikket ud og tog børnene med ud i verden

Allerede mens jeg ventede mig, besluttede min mand, Jonas, og jeg os for at tage to måneders barsel sammen, når vores kommende barn var omkring et halvt år gammelt. Og straks efter fødslen begyndte vi på de konkrete forberedelser til rejsen – to måneder på Bali.

Asien er let med børn
I årevis har det været tilladt at tage barselsdagpengene med til udlandet – så længe man blot lover, at man ikke tager arbejde, mens man er væk. Og det har åbnet døren for at tilbringe en del af barselsperioden ude i verden.

I rejsebranchen oplever man tydeligt, at barsel for mange i dag hænger sammen med at rejse:

»Der er desværre ingen danske undersøgelser, der mig bekendt understøtter, at flere og flere tager på barsel i udlandet. Noget andet er, at jeg vurderer, at der rent faktisk er en sådan tendens«, siger Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

LÆS OGSÅTag på paradisisk øhop i kæmpeøglernes rige

En rundspørge blandt rejsekonsulenter hos rejsebureauet Kilroy bekræfter tendensen, siger Rikke Laursen, der er training manager for Kilroy Denmark A/S.

»Især Asien er populært, fordi det er let med børn – store som små – samt relativt billigt«.

Lykkebringende baby
Asien er da også netop vores første tanke. Vores kriterier for at rejse er, at der skal være varmt, så vi slipper for barnevogn og flyverdragt i sne og sjap, der skal være malariafrit, og der skal være moderne hospitaler inden for få timers rejsetid. Derudover må det gerne være billigt, så vi har råd til at være væk i to måneder. Valget falder derfor på Bali, hvor Jonas har rejst før, og derfor er rimelig bekendt med kultur og faciliteter.

LÆS OGSÅBali blomstrer igen efter bomberne

På Bali er hele vores familie klar til dagens eventyr kl. 7. Heldigvis står balineserne også tidligt op, og på stranden på den anden side af huset, vi har lejet, er der allerede et par nysgerrige unger, der løber rundt efter en hund, mens en ansat fra det nærliggende resort holder sandet rent ved hjælp af to køer og en gammeldags plov.

Vi udnytter tiden, før det bliver rigtig varmt, til at gå langs stranden til fiskemarkedet et par kilometer væk. Willy snupper en lur i klapvognen på vejen.

På markedet kigger vi nærmere på fiskene, mens de lokale kigger på os. Lyst hår, blå øjne og seks blanke tænder skiller sig ud her. Et par kvinder spørger straks: »Hvor gammelt er barnet? Er det en dreng eller en pige? Hvor meget vejer han?«.

»Oh, little Willy, big boy, big boy«, hviner de, og et par af de yngre vil gerne holde ham. Tilsyneladende bringer det lykke at holde en kornfed baby, hvis man selv er gravid eller prøver at blive det, så vi overlader barnet til kvinderne, og han finder sig pænt i at gå på omgang.

Hjælp til rejsen
Journalist og forfatter Martine Bentsen, der sammen med Politikenjournalist Dorte Hansen har skrevet bogen ’Rejs med børn’, ser en klar tendens:

»Tidligere tog folk typisk på én rejse om året, f.eks. sommerferie, men i dag er der mange, der rejser flere gange årlig, både med børnene, men også med en veninde, hvor manden så bliver hjemme med børnene. Taler vi specifikt om barselsperioden, mener jeg helt afgjort, at der er flere end tidligere, der rejser ud med børn. Bl.a. fordi det er muligt at udskyde noget af barslen, til barnet er lidt ældre«.

LÆS OGSÅHer genskaber de paradis

Og Katrine Pedersen, grundlægger af og skribent på hjemmesiden www.rejsmedborn.dk, tilføjer:

»Et af de mest søgte ord på hjemmesiden er netop barsel i relation til rejse«.

Familiefred
Tilbage i huset på Bali er temperaturerne blevet så høje, at det er tid til at køle ned med en tur i poolen. Willy, der tidligere har hadet vand, er i de halvanden måned, vi har været her, blevet vænnet til at bade – og nu pjasker han livligt vand i hovedet på sine forældre og skriger i vilden sky, når han skal op.

Vi voksne nyder ungens fryd og glæder os over, at vi har mulighed for at tilbringe så stor en del af vores barsel sammen alle tre. Det giver os ro til at lære vores barn og nye familiesammensætning at kende, at finde ind i rollerne som far, mor og baby.

Rejsen betyder også en blid overgang mellem mors og fars barsel – efter to måneder sammen er vi begge lige gode til at tage os af Willy, og han er lige tryg ved os.

Men rejsen bekræfter os også i, at vores før så aktive rejseliv slet ikke behøver at stoppe nu, hvor vi er blevet forældre. Willy er bare glad, når der sker noget, og vi drømmer allerede nu om alle de lande og steder i verden, vi skal vise ham, mens han vokser op.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I Juli

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Göteborg

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Dublin

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Amsterdam

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Istanbul

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

PolitikenPlus
  • Pung Pung med plads til 5 kreditkort. Den er RFID sikret, som beskytter dig imod udefrakommende forsøg på at scanne dine personlige oplysninger, kreditkortoplysninger m.m. fra dine kort.

    Pluspris 195 kr. Alm. pris 229 kr. Køb
  • Skuldertaske til rejsen Skuldertaske i enkelt design fremstillet af G-1000 HD med klap, der kan foldes ned og fastgøres med tekstilremme og metalspænder. Tasken har en laptop-lomme og to flaskeholdere.

    Pluspris 929 kr. Alm. pris 1.099 kr. Køb
  • Taske Helly Hansens Duffel bag er ideel til din sommerrejse, til dit træningstøj, eller til brug som strandtaske.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Øretermometer Omron GentleTemp 520 har den nyest infrarøde teknologi som sikre hurtige og meget præcise resultater. Den er meget brugervenlig med et ergonomisk flot design og kan måle øretemperaturen.

    Pluspris 299 kr. Alm. pris 359 kr. Køb