Bag om Martin Krasnik
- 42 år og journalist på DR 2, hvor han er kendt for sine
konfronterende interview.
- Han er opvokset i både Jerusalem og København og er uddannet
cand.scient.pol fra Københavns Universitet, men har også
studeret på Hebrew University i Jerusalem og London School of
Economics.
- Han har arbejdet på Weekendavisen og været korrespondent i Jerusalem
og London. Som 27-årig blev han medlem af chefredaktionen på
Weekendavisen.
- Han har bl.a. lavet dokumentarfilmen ’På guds parti’ og
udgivet bøgerne ’De retfærdige – en islamisk stafet’,
’Min amerikanske drøm – på jagt efter stjernerne’,
’Ritt og Søren – samtaler om krig og kærlighed’
og ’Pundik & Krasnik og resten af verden’.
- Martin Krasnik er på trettende år kæreste med Iben, og sammen
har de en søn og en datter.
Min første rejse ...
gik til Israel. Mine forældre flyttede dertil, da jeg var 1 år gammel i 1972.
Vi slog os ned i Jerusalem og boede der i to år. Det er vildt underligt at
have boet to år et sted og blive fyldt op af sprog, kultur og mennesker, og
så kan man ikke huske noget. Jeg har stået foran det hus, hvor vi boede, og
gloet, men det hjalp ikke på hukommelsen.
Min bedste rejse ...
er fyldt med eventyr og skræk og rædsel for, hvad der dukker op bag det næste
hjørne. Derfor må den bedste nok have været min første interrail, da jeg
stod på Københavns Hovedbanegård og skulle tage toget til Paris og derfra
videre til Grækenland for at møde nogle venner. Det var min første rejse
helt alene ud i verden. Jeg kan huske, at jeg stod på perronen og ventede på
toget. Jeg var sindssyg spændt og fyldt med forventning og bange anelser.
Den følelse får jeg stadig, især når jeg rejser alene. Den fornemmelse
forsvinder ikke med alderen, når man skal besøge et sted for første gang.
LÆS ARTIKEL Nicolai Moltke-Leths
rejseminder: »Vi efterlod alt og flygtede i fuld fart ned til båden«
Min værste rejse ...
var en charterrejse til Rhodos som 18-årig. Det er det værste, jeg nogensinde
har gjort, og jeg har aldrig været på charterrejse siden. Folk var dumme,
grimme og ubegavede, og jeg rejste sammen med en pige, som jeg var dybt
forelsket i, og som ikke ville have mig. Det var muligvis det sidste, som
gjorde, at det var min værste rejse. Den ville jeg gerne have været foruden.
På rejsen medbringer jeg altid ...
Melatonin, når jeg tager til USA, for jeg lider vildt af jetlag. Jeg har et
ret stort lager af Melatonin, og det hjælper virkelig.
Min favoritrejsepartner ...
er mig selv. Jeg kan godt lide at rejse alene, men det er jo lidt egoistisk.
Jeg er ret uforudsigelig og skaber en spændt stemning, som er god at have
med. Ellers er min kæreste, Iben, god at rejse med. Hun er bare helt utrolig
cool at rejse med og har en god evne til at være det sted, hun er rejst til,
som om det lige så godt kunne være derhjemme.
Min seneste rejse ...
gik til den græske ø Hydra i sommer sammen med 20 andre. Vi boede i et hus,
som vi havde lejet. Jeg rejser altid til Grækenland om sommeren.
LÆS OGSÅ Allan Simonsen: Dumt at veksle
penge på det sorte marked i Bulgarien
Mit bedste feriemåltid ...
er den første græske salat, man får, når man er ankommet til Grækenland.
Efter fire dage er man ved at brække sig over græske salater. Det samme
gælder, når man kommer til Thailand og får en grøn karry. Selv om den er
lavet i et totalt lokumskøkken i Bangkok, bliver man mindet om, hvorfor der
ikke findes rigtige thai-restauranter uden for Thailand. Det at spise udgør
omkring 80 procent af rejseoplevelsen.
Det dummeste, jeg har gjort på en rejse ...
var at forsøge at reparere en walkman med en schweizerkniv på færgen mellem
Bali og Lombok. Kniven lukkede ned over min tommelfinger og skar halvdelen
af fingeren op. Vi var en time fra Lombok. Jeg skulle nok have ventet, til
vi anløb Lombok og fået fat på en skruetrækker. Jeg har fingeren endnu, men
det smadrede halvdelen af rejsen, fordi vi kørte rundt på Lombok på jagt
efter en klinik, der havde nål og tråd.
Jeg rejser altid tilbage til ...
Israel, selvfølgelig. Ud over at jeg er blevet hjernevasket til at synes, at
det er mit andet hjemland, føler jeg mig lige så meget hjemme der som i
København, og så er Israel et socialt eksperiment, som ikke findes andre
steder. Man samler folk om en fællesnævner, der er så lav, at pluralismen
eksploderer.
LÆS OGSÅ Frederik Løchtes værste
flyvetur: »Jeg har aldrig, heller ikke på en tennisbane, svedt så meget«
Mit bedste tip til Israel ...
er at tage til Tel Aviv, så ofte man kan. Byen er et af verdens fedeste
steder at opholde sig. Der er gang i den, god mad, sjove mennesker og den
før omtalte pluralisme – alle slags mennesker. Og så en strand der ligger på
langs af byen fra nord til syd.
En tilsvarende strand findes vel kun i Barcelona, og der ligger den langt fra
de gode barer og restauranter. Tel Aviv er en vidunderlig by.
Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er ...
ingen. Det undrer mig, så sjældent man møder interessante mennesker i
flyvemaskinen. Jeg sidder altid ved siden af overvægtige, indadvendte mænd
med ekstreme mængder af skæl på skuldrene, som snorker meget, meget højt og
ikke respekterer, at man skal deles om armlænet.
LÆS OGSÅSkuespiller: Dumt at invitere
min vegetarkone på tatar-restaurant i Paris
Jeg tror, at i al min flyvetid har jeg kun haft to interessante samtaler på et
fly. Derfor er der også nogen, som er begyndt at matche passagerer på
Facebook. Det, synes jeg, er en god idé.
Min næste rejse ...
går næsten altid til Israel, hvor min søster Ilana bor, så mon ikke det
bliver Israel. Vi besøger ofte Ilana.
Krasniks flyveture: Jeg sidder altid ved siden af overvægtige, indadvendte mænd
Krasnik er på én gang fyldt med rædsel og spænding, når han besøger nye steder.
Eventyr. Følelsen af at være spændt og fyldt med forventingerne er en følelse Martin Krasnik stadig får når han rejser. Foto: Thomas Wilmann
Bag om Martin Krasnik
Min første rejse ...
gik til Israel. Mine forældre flyttede dertil, da jeg var 1 år gammel i 1972. Vi slog os ned i Jerusalem og boede der i to år. Det er vildt underligt at have boet to år et sted og blive fyldt op af sprog, kultur og mennesker, og så kan man ikke huske noget. Jeg har stået foran det hus, hvor vi boede, og gloet, men det hjalp ikke på hukommelsen.
Min bedste rejse ...
er fyldt med eventyr og skræk og rædsel for, hvad der dukker op bag det næste hjørne. Derfor må den bedste nok have været min første interrail, da jeg stod på Københavns Hovedbanegård og skulle tage toget til Paris og derfra videre til Grækenland for at møde nogle venner. Det var min første rejse helt alene ud i verden. Jeg kan huske, at jeg stod på perronen og ventede på toget. Jeg var sindssyg spændt og fyldt med forventning og bange anelser. Den følelse får jeg stadig, især når jeg rejser alene. Den fornemmelse forsvinder ikke med alderen, når man skal besøge et sted for første gang.
LÆS ARTIKEL Nicolai Moltke-Leths rejseminder: »Vi efterlod alt og flygtede i fuld fart ned til båden«
Min værste rejse ...
var en charterrejse til Rhodos som 18-årig. Det er det værste, jeg nogensinde har gjort, og jeg har aldrig været på charterrejse siden. Folk var dumme, grimme og ubegavede, og jeg rejste sammen med en pige, som jeg var dybt forelsket i, og som ikke ville have mig. Det var muligvis det sidste, som gjorde, at det var min værste rejse. Den ville jeg gerne have været foruden.
På rejsen medbringer jeg altid ...
Melatonin, når jeg tager til USA, for jeg lider vildt af jetlag. Jeg har et ret stort lager af Melatonin, og det hjælper virkelig.
Min favoritrejsepartner ...
er mig selv. Jeg kan godt lide at rejse alene, men det er jo lidt egoistisk. Jeg er ret uforudsigelig og skaber en spændt stemning, som er god at have med. Ellers er min kæreste, Iben, god at rejse med. Hun er bare helt utrolig cool at rejse med og har en god evne til at være det sted, hun er rejst til, som om det lige så godt kunne være derhjemme.
Min seneste rejse ...
gik til den græske ø Hydra i sommer sammen med 20 andre. Vi boede i et hus, som vi havde lejet. Jeg rejser altid til Grækenland om sommeren.
LÆS OGSÅ Allan Simonsen: Dumt at veksle penge på det sorte marked i Bulgarien
Mit bedste feriemåltid ...
er den første græske salat, man får, når man er ankommet til Grækenland. Efter fire dage er man ved at brække sig over græske salater. Det samme gælder, når man kommer til Thailand og får en grøn karry. Selv om den er lavet i et totalt lokumskøkken i Bangkok, bliver man mindet om, hvorfor der ikke findes rigtige thai-restauranter uden for Thailand. Det at spise udgør omkring 80 procent af rejseoplevelsen.
Det dummeste, jeg har gjort på en rejse ...
var at forsøge at reparere en walkman med en schweizerkniv på færgen mellem Bali og Lombok. Kniven lukkede ned over min tommelfinger og skar halvdelen af fingeren op. Vi var en time fra Lombok. Jeg skulle nok have ventet, til vi anløb Lombok og fået fat på en skruetrækker. Jeg har fingeren endnu, men det smadrede halvdelen af rejsen, fordi vi kørte rundt på Lombok på jagt efter en klinik, der havde nål og tråd.
Jeg rejser altid tilbage til ...
Israel, selvfølgelig. Ud over at jeg er blevet hjernevasket til at synes, at det er mit andet hjemland, føler jeg mig lige så meget hjemme der som i København, og så er Israel et socialt eksperiment, som ikke findes andre steder. Man samler folk om en fællesnævner, der er så lav, at pluralismen eksploderer.
LÆS OGSÅ Frederik Løchtes værste flyvetur: »Jeg har aldrig, heller ikke på en tennisbane, svedt så meget«
Mit bedste tip til Israel ...
er at tage til Tel Aviv, så ofte man kan. Byen er et af verdens fedeste steder at opholde sig. Der er gang i den, god mad, sjove mennesker og den før omtalte pluralisme – alle slags mennesker. Og så en strand der ligger på langs af byen fra nord til syd.
En tilsvarende strand findes vel kun i Barcelona, og der ligger den langt fra de gode barer og restauranter. Tel Aviv er en vidunderlig by.
Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er ...
ingen. Det undrer mig, så sjældent man møder interessante mennesker i flyvemaskinen. Jeg sidder altid ved siden af overvægtige, indadvendte mænd med ekstreme mængder af skæl på skuldrene, som snorker meget, meget højt og ikke respekterer, at man skal deles om armlænet.
LÆS OGSÅSkuespiller: Dumt at invitere min vegetarkone på tatar-restaurant i Paris
Jeg tror, at i al min flyvetid har jeg kun haft to interessante samtaler på et fly. Derfor er der også nogen, som er begyndt at matche passagerer på Facebook. Det, synes jeg, er en god idé.
Min næste rejse ...
går næsten altid til Israel, hvor min søster Ilana bor, så mon ikke det bliver Israel. Vi besøger ofte Ilana.
Udforsk Ukraines vilde bjergområde
Hoteltjek: Udsigt til Copacabanas smukke kroppe
Træd ind i Sofias hemmelige skatkammer
Brug for inspiration? Her er landene, du skal rejse til i 2017
Indien er det farligste land at tage selfies i