Dedikation. Asama er en af de ambitiøse kaffebarer i Chiang Mai.  Ejeren, den unge kvindelige kaffeaficionada Asama Avaichit, er certificeret dommer ved World Barista Championship, som er verdens mest prestigiøse kaffekonkurrence. Foto: Asser Bøggild Christensen

Dedikation. Asama er en af de ambitiøse kaffebarer i Chiang Mai. Ejeren, den unge kvindelige kaffeaficionada Asama Avaichit, er certificeret dommer ved World Barista Championship, som er verdens mest prestigiøse kaffekonkurrence. Foto: Asser Bøggild Christensen

Nyheder

Kaffe er det nye opium i Thailand

Tidligere rejste mange til Thailand for madens skyld, men nu kan kaffe blive det næste trækplaster. Med ca. 1.500 cafeer er Chiang Mai på vej til at blive Asiens kaffehovedstad.

Nyheder

Cafeerne er alle vegne i Chiang Mai. På hvert eneste gadehjørne i det trendy Nimmanhaemin-kvarter, i den gamle historiske bykerne og ja, selv enkelte templer har åbnet deres egen udgave.

Kaffe har indtaget Chiang Mai, Thailands næststørste by, i en sådan grad, at det efterhånden ses som en del af den lokale kultur på linje med orangeklædte munke eller karrysuppen khao soi.

De officielle tal lyder på, at der er 1.500 cafeer i Chiang Mai. Samtidig har Thailand med 60.000 tons kaffe om året distanceret lande som Kenya, Panama og Cuba som kaffeproducent.

Naruemon Taksa-Udom, der normalt går under kælenavnet Poon, har fulgt udviklingen over årene helt tæt.

Hun er direktør for kaffevirksomheden Hillkoff, som hun har overtaget efter sin far.

Poon forklarer, at kombinationen kaffe og Thailand er relativt ny. Indtil 1970’erne var det bestemt ikke koffein, de lokale bønder var afhængige af, men derimod helt andre substanser.

»Opiumsvalmuen var meget udbredt dengang. Mange landmænd var narkomaner, og det var et typisk billede at se kvinderne arbejde i marken med spædbørn på ryggen, mens manden lå derhjemme og røg opium«, fortæller Poon.

Droppe den farlige valmue

Myndighederne i Thailand bad FN om hjælp, og sammen med blandt andre Poons far, der kendte bønderne i landsbyerne i bjergene, lykkedes det lige så stille at overtale flere og flere bønder til at droppe den farlige valmue til fordel for den mere fredelige kaffe.

I starten var kvaliteten ikke specielt høj, forklarer Poon, men det gjorde ikke det store, da størstedelen af produktionen alligevel blev købt af Nestlé til brug i instant kaffe.

Men i 2002 blev markedet ramt af en bombe: Nestlé droppede arabicakaffen i Nordthailand til fordel for en langt billigere og mindre smagfuld kaffevariant ved navn robusta, som særligt produceres i Vietnam og Vestafrika. Pludselig var udbuddet meget større end efterspørgslen.

Tog kaffen til sig

»Heldigvis var de lokale unge så småt begyndt at få øjnene op for kaffe og særligt espresso.

Der kom en ny generation, som havde gået på universitetet, og de tog kaffen til sig og begyndte at arbejde tæt sammen med farmerne og certificere sig selv som baristaer, ristere og så videre.

I dag har de lokale cafeer en ekstremt høj standard. Selv på små cafeer ser man ofte espressomaskiner, som koster mere end en bil«, forklarer Poon.

Hun mener ikke, at det er helt ved siden af at karakterisere Chiang Mai som Asiens kaffehovedstad. Både den amerikanske og den europæiske specialkaffe-forening er begyndt at afholde events og kurser i byen.

»Ved de seneste arrangementer har jeg set folk, som er fløjet ind fra Kina, Indonesien, Filippinerne og Myanmar. Vi har alt her i området, når det kommer til kaffe«, siger Poon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den fjerde bølge af kaffe

Lee Ayu er en af de nye unge kaffeentreprenører i Chiang Mai. Den 31-årige iværksætter startede virksomheden Akha Ama i 2010 som et kooperativ, der skulle sikre hans folk – det såkaldte Akha-folk – en fair pris for deres bønner.

I stedet for at sælge kaffen til mellemmænd, som skulle bearbejde og videresælge kaffen, begyndte bønderne i den lille landsby Maejantai selv at forarbejde og markedsføre kaffen.

Allerede i virksomhedens første leveår blev Akha-kaffen udtaget til World Cup Tasters Championship.

Siden er kvaliteten i kaffen steget år efter år.

I dag har Akha Ama to cafeer i Chiang Mai, og ejerne af verdens måske mest indflydelsesrige kaffefirma, Stumptown Coffee Roasters fra USA, har taget Lee Ayu under deres vinger.

»I Thailand har man tidligere drukket meget mørk kaffe, fordi den er blevet brugt til iskaffe«, forklarer Lee Ayu.

»Da jeg første gang så, hvor lyst Stumptown rister, var jeg overrasket. Men i dag er det også sådan, vi rister i Akha Ama. Med bønner af høj kvalitet vil man gerne bevare så mange af de lokale karakteristika som muligt ved at riste den lyst«.

Unikt på verdensplan

Akha Ama er på rekordtid blevet en succeshistorie i kaffeverdenen, og i år vil firmaet for første gang høste arabicakaffe af den helt specielle geisha-sort – verdens mest eftertragtede kaffe, som ofte går til en pris på mere end 1.000 kroner kiloet på auktioner.

Spørger man Lee Ayu, hvad der er så unikt ved kaffekulturen i Chiang Mai, peger han på den tætte kontakt mellem alle led. Fra kaffebønder over ristere til caféejere og i sidste ende dem, der drikker kaffen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De fleste andre kaffeproducerende lande – for det meste fattige nationer omkring Ækvator – har ikke en lokal kaffekultur.

Men i Thailand er efterspørgslen på kaffe så stor, at det hjemlige marked kan aftage hele produktionen. Og mere til.

»Det er unikt. Der findes ikke noget andet sted i verden, hvor man kan tage direkte fra moderne cafeer i byen ud til plantagerne på én eller to timer. Det samarbejde gør, at det er noget helt specielt, som sker her lige i øjeblikket«, siger Lee Ayu.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce