Nerver. Her har flyet lige sluppet jorden, og så er der både lyd og rystelser i kabinen. Det kan skabe flyveangst.
Foto: Peter Dejong/AP

Nerver. Her har flyet lige sluppet jorden, og så er der både lyd og rystelser i kabinen. Det kan skabe flyveangst.

Fly og lufthavne

Ny app skal hjælpe mod flyskræk

En del frygter at flyve, men nu kan der være hjælp at hente.

Fly og lufthavne

Når et passagerfly letter, vil tre ud af ti af passagererne statistisk set hellere være et andet sted.

De er nemlig ikke glade for at flyve, og deres sindstilstand kan svinge lige fra, at de er lidt nervøse til, at de er decideret bange.

Det vurderer Ulrik Pedersen, kaptajn i SAS og indehaver af virksomheden Flytryg, der sælger kurser mod flyveangst.

»Vi kan ikke lide høje hastigheder, vi kan ikke lide at være spærret inde, vi kan ikke lide store højder, og vi kan ikke lide at afgive kontrol. Så flyvning er bagud på point allerede fra starten, og det ender med, at mange folk har en irrationel angst for at flyve«, siger han.

Erfaringer fra kurserne i ny app

Nu har Ulrik Pedersen taget en del af erfaringerne fra kurserne, som han gennemfører sammen med psykolog Torben Kjeldsen og lagt dem i en app, som flypassagerer kan bruge under flyveturen. Appen koster 45 kroner (se mere i faktaboksen).

Som begrundelse for at tilbyde noget af kursernes indhold i en app siger Ulrik Pedersen:

»Vi tror, at der er mange mennesker, der har en form for ubehag ved at flyve, men som ikke lider af en så altomfattende angst, at de vil på kursus. Derfor har vi prøvet at lave en form for selvhjælpsbog til disse mennesker, men vi har så gjort den elektronisk. Det passer rigtig godt til en flyvetur, at man kan have den på sin smartphone eller tablet«.

Brug appen under starten

De fleste flyselskaber tillader, at passagererne har tændt for telefonen også under start og landing. Telefonen skal dog være i flightmode, så man kan ikke tale i den.

Derimod kan man godt bruge telefonen til at læse de gode råd i appen, når der er mest brug for det. Især under starten er mange passagerer nervøse over de lyde og bevægelser, der opstår.

LÆS ARTIKEL

Ulrik Pedersen giver et bud på årsagen til nervøsiteten:

»Helt grundlæggende er der tale om tab af kontrol. Måske har man fuldstændig styr på sit liv på arbejdet og i det private. Så bliver man sat ind i en flyvemaskine, som er et langt, slankt rør. Man bliver spændt fast, og man kan ikke se ud. Og man forstår egentlig ikke, hvad der foregår under selve flyvningen. Mange bryder sig ikke om, at vi (piloterne red.) på den måde tager magten fra dem. Mange har også et problem med klaustrofobi«.

Mange er bange for turbulens

Og det kan blive værre under selve flyveturen:

»Mange er rigtig bange for turbulens, hvor flyet næsten kan hoppe. Mange tror, at der er huller i luften, og at det er dem, flyvemaskinen falder ned i. På kurset gør vi meget ud af at fortælle, at det ikke er tilfældet«, siger Ulrik Pedersen og fortsætter.

»Og så er der lydene, som folk heller ikke bryder sig om. Det kan give bekymring, som kan gå over i utryghed, som kan gå over i angst. Og så er det, at disse lyde i flyet, som er ganske uskyldige, kan blive lagt til den film, der kører inde i ens hoved, som siger, at nu er vi på vej til vores sidste time«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er mange lyde i et fly, især ved start og landing, og det har faktisk ikke ændret sig nævneværdigt i de seneste årtier.

»Når piloten giver gas på motorerne for at starte, synes folk, at det er en høj og meget voldsom lyd. Så er der lydene fra landingsstellet, når det kører op og ned, og det kan give et højt »klonk«, hvis man sidder nede omkring vingen. Og det sker lige, når man er kommet i luften og måske er allermest anspændt eller bange. Desuden kan det give en skurrende metallisk lyd, når piloten f.eks. kører flaps ud på vingerne. Næsten alle fly har også hydraulikpumper, der kan give en høj, hvinende lyd, når de kører«.

Ikke frivilligt at flyve

Det er ikke altid en frivillig sag at flyve. Det kan være et krav i éns arbejde:

»Vi har haft kursister, der har fået stillet stolen for døren af deres arbejdsgiver. De har fået at vide, de skal flyve til Malaysia to gange om måneden, og det står bare ikke til at ændre«, siger Ulrik Pedersen.

»Undersøgelser tyder på, at 30-35 procent af den vestlige befolkning ikke bryder sig om at flyve. Som pilot er jeg med til at levere en serviceydelse, og der er ikke mange brancher, hvor 30-35 procent af kundekredsen ikke bryder sig om varen, men alligevel køber den. Havde man været slagter, var man gået nedenom og hjem for lang tid siden«, siger Ulrik Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce