SNYDETAMP. I Stansted-lufthavnen nord for London er forespørgsler på kørestole steget med cirka 10 procent i det seneste år. TEGNING: Jørn Villumsen

SNYDETAMP. I Stansted-lufthavnen nord for London er forespørgsler på kørestole steget med cirka 10 procent i det seneste år. TEGNING: Jørn Villumsen

Fly og lufthavne

Flyrejsende lyver sig syge for at komme først om bord

Såkaldte 'mirakelflyvninger' kendes dog ikke i Københavns Lufthavn.

Fly og lufthavne

Flyrejsende rundt om i verden har fundet et trick, der betyder, at de kan slippe for de lange køer ved sikkerhedskontrol og boarding af flyet i lufthavnene: De lyver sig sløje eller ligefrem handikappede for at få hjælp til at komme først om bord.

I den amerikanske flybranche er fænomenet åbenbart så udbredt, at de ansatte har opfundet et nyt udtryk: ’mirakelflyvninger’.

Her er der folk, der har snydt sig til en kørestol og dermed hjælp til at komme først ind i flyet, men så snart de har fundet deres plads, springer de veloplagte ud af kørestolen og indtager deres sæde uden mindste problem, skriver den australske avis Herald Sun.

LÆS OGSÅ Der er dog også ulemper ved at snyde sig til en status som handikappet – de er nemlig de sidste, der forlader flyet, da gangene skal være ryddede, før der er plads til at få en kørestol gennem flyet. Ukendt problem i Danmark Rejsende fra danske lufthavne dyrker tilsyneladende ikke dette trick i synderligt omfang. Både Norwegian og SAS siger, at det er et ukendt problem for dem. I virkeligheden er det dog ikke flyselskaberne selv, der står for assistancen til handikappede i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Det arbejde står Falck for, og stationsleder Birger Anders Post kan ikke genkende billedet af ’mirakelture’, hvor passagerer rejser sig op fra kørestolen, når de er kommet frem til flyet.



»Man kan altid bede om en kørestol, dog finder det naturligt sted i forbindelse med check-in eller fra de særlige call points i terminalerne. Og ikke umiddelbart bare fordi man ser en lang kø i security. Vi oplever tit, at ældre mennesker bliver trætte og ikke kan gå helt så langt, som de selv troede. Derfor kan man indimellem se passagerer, der bliver sat i en kørestol andre steder end ved de naturlige opsamlingspunkter«, forklarer stationsleder Birger Anders Post.

Længere køer giver flere kørestole

Men hos f.eks. American Airlines er problemet så udbredt, at en steward har sagt til New York Times: »Ikke alene sørger vi i besætningen for at servere drikkevarer og garantere folks sikkerhed – nu helbreder vi også de syge«.

LÆS OGSÅ I Storbritannien er det tilsyneladende ofte synet af de lange køer ved security, der har udløst ønsket om en kørestol. En talsmand for ISS World, der står for assistance til handikappede i Stansted-lufthavnen nord for London siger, at forespørgsler på kørestole er steget med ca. 10 procent i det seneste år.

I samme periode har der ofte været problemer med ekstra lange køer i de engelske lufthavne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Smil for helvede ...

    Engang grinede man af aarhushistorier - som den om, at der ligger p-piller i gaderne, fordi aarhusianerne ikke vil have børn i trafikken.

    Men i dag er det Smilets By, der har grund til at grine. Aarhus har byggeri på vej for 50 milliarder kroner, i international presse fremstår byen som mere trendy end København, og i dag åbner Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

    Verdens mindste storby er blevet en vinder.

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce