SAS har gennem de senere år fået baghjul af andre flyselskaber, og efter en række spareøvelser tager selskabet nu skridtet udenfor Skandinavien og
Foto: Thomas Borberg

SAS har gennem de senere år fået baghjul af andre flyselskaber, og efter en række spareøvelser tager selskabet nu skridtet udenfor Skandinavien og

Fly og lufthavne

EU-politikere er uenige om bedre luftfartsregler i Europa

SAS vil have bedre definerede rammer for flyselskaber i Europa. Det vil blot flytte rundt på problemet, lyder det fra DF.

Fly og lufthavne

SAS har svært ved at klare sig i konkurrencen med de europæiske lavprisselskaber. Selskabet afslørede i sidste uge planer om, at det for første gang åbner to baser uden for Skandinavien, en i London samt en i Spanien, muligvis Malaga, samt opretter et datterselskab i Irland.

En af de store udfordringer for SAS er, at nogle af konkurrenterne har etableret sig i lande, de ikke har en naturlig tilknytning til. På den måde kan selskaberne holde deres omkostninger nede og få en konkurrence-fordel i forhold til konkurrenterne. Det forhold kaldes også 'regelshopping' og er ikke ulovligt. Det er muligt på grund af vag EU-lovgivning eller forskellig fortolkning af reglerne i de enkelte medlemslande.

Hertil kommer finurlige ansættelseskontrakter og uigennemskuelighed i forhold til, hvordan nogle flyselskaber aflønner sine ansatte og hvilke vilkår, de arbejder under.

Den problematik om ulige konkurrencevilkår og atypiske ansættelsesvilkår skal løses i EU, har SAS påpeget mange gange. Overfor Politiken uddyber Mariam Skovfoged, pressechef i SAS:

»Det er vigtigt at understrege, at det er de politiske rammevilkår, vi ønsker bliver ensartede. Vi går ikke ind i den enkelte medarbejders løn – og arbejdsvilkår«, siger Mariam Skovfoged og nævner som eksempel en fælles definition af hvor besætningsmedlemmer har base, hvor de har ret til sociale bidrag, og hvor de skal betale skat og i det hele taget, hvilke retsregler, personalet er omfattet af.

EU-politiker: Problemet vil blot blive flyttet rundt

Men spørger man i EU, så forstår parlamentsmedlem Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti godt det, han kalder en »automatreaktion« om opråbet om bedre fælles-europæiske regler.

»Jeg har bare ikke set nogen forslag til et regelsæt, der skulle kunne løse det på nogen måde«, siger han.

Selv hvis der blev indført minimumsstandarder for løn- og arbejdsforhold i Europa, så er konkurrencen indenfor luftfart ikke kun europæisk, lyder det fra Anders Vistisen. Han nævner som eksempel de arabiske staters luftfartsselskaber og Tyrkiet med Turkish Airlines. Og det vil blot være at flytte problemet rundt.

»Det her er et lavtløns-problem, som altid vil flytte til den næste i rækken. Selv om EU tvinger Rumæniens flyselskabs ansatte op på minimumsløn, der stadig vil være noget under danske forhold, så flytter man bare konkurrencen et led længere ud på de lange ruter, der for netværksselskaberne (såsom SAS, Lufthansa og British Airways, red.) stadig er en guldgrube«, siger Anders Vistisen med henvisning til, at nogle selskaber så blot vil flytte baser uden for Europa.

Det her er et lavtløns-problem, som altid vil flytte til den næste i rækken

Anders Vistisen mener, at den danske regering må tage diskussionen om, hvorvidt man overhovedet vil have et statsdrevet flyselskab i Norden. Hvis det er tilfældet, peger han på muligheden for at sænke skatten for ansatte i SAS.

»Skal SAS være konkurrencedygtig samtidig med, at medarbejderne skal have ordentlig løn og arbejdsvilkår, kan man for eksempel se på muligheden for at skattefritage de ansatte, så man kan give dem en hæderlig løn. Det er en oplagt mulighed, hvis det er en politisk prioritet at have et statsdrevet selskab«.

Det iværksatte man eksempelvis for år tilbage ift. off shore og skibsfarten, hvor man fjernede indkomstskatten for danske sømænd, der fik udbetalt nettoløn samt sænkede selskabsskatten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Urimelige arbejdsforhold

Men det mener Ole Christensen fra Socialdemokratiet og medlem af EU-Parlamentet siden 2004 ikke er vejen at gå.

»Vi kan ikke give subsidier (en slags statsstøtte, red.) til et luftfartsselskab og ikke et andet. Det er urealistisk i den globaliserede verden, luftfarten befinder sig i«, siger Ole Christensen.

Modsat Anders Vistisen mener Ole Christensen godt, at EU kan hjælpe til at skabe en mere fair konkurrence blandt flyselskaberne. Det er allerede sket på visse områder. Han peger på, at der allerede er kommet EU-tiltag omkring baser, som betyder, at hvis et flyselskab vil etablere en base for sine fly i for eksempel Danmark, så skal personalet tilknyttet den base aflønnes og generelt have vilkår, der følger dansk lov.

Men Ole Christensen medgiver, at der stadig er store huller, som skal lukkes. Han nævner som eksempel et lavprisselskab som Ryanair, der ifølge Ole Christensen benytter sig af kontraktformer i forhold til de ansatte, som aldrig er set før.

»Det er rigtig svært at finde ud af, hvor de pågældende ansatte egentlig har deres sociale sikring og for eksempel skal betale skat«, siger Ole Christensen.

Andre eksempler på urimelige arbejdsforhold i luftfartsbranchen er såkaldt 'nul-time kontrakter' hvor piloterne kun får løn for den tid, de befinder sig i cockpittet, og hvor de altså ikke er sikret en fast løn.

»Vi ser også selskaber, som benytter sig af ordninger, hvor de hyrer selvstændige piloter, hvilket betyder, at flyselskabet ikke skal betale for sociale omkostninger. Der er også eksempler på piloter, der betaler flyselskabet for at få lov til at flyve og på den vis håber på en mere fast tilknytning til flyselskabet. Det er helt vanvittigt, og man tror ikke, det finder sted, men det gør det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er helt vanvittigt, og man tror ikke, det finder sted, men det gør det

Ifølge Ole Christensen kommer der i næste uge en strategi fra Europa-Parlamentets transport- og beskæftigelsesudvalg. I den strategi er en række forslag, som skal være med til at lukke huller og gøre konkurrencen i de øvre luftlag mere fair. Ole Christensen forventer, at Europa-kommissionen kommer med ny lovgivning som baggrund på den rapport i år, muligvis allerede inden sommerferien.

»Den her kommission er anderledes end den tidligere, vi havde med Barroso (José Manuel Barroso var formand for EU-Kommissionen i ti år frem til 2014, red.), hvor der stort set ingenting skete i otte år. I denne kommission er man trods alt begyndt at komme med tiltag, selv om jeg må erkende, at det er et langsomt system«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce