PRISHOP. EU ønsker, at en 0,5 liters flaske vand i lufthavnen skal koste 1 euro (7,50 kroner). I Berlins Tegel-lufthavnen er prisen mere end tre gange så høj
Foto: Allan Graubæk

PRISHOP. EU ønsker, at en 0,5 liters flaske vand i lufthavnen skal koste 1 euro (7,50 kroner). I Berlins Tegel-lufthavnen er prisen mere end tre gange så høj

Fly og lufthavne

EU kræver billigt vand i lufthavnene

En pris på 7,50 kroner for 0,5 liter bør være rimeligt, mener EU-kommissær.

Fly og lufthavne

En flaske drikkevand har ingen chance for at komme med gennem lufthavnenes sikkerhedskontrol, og inde i terminalen kan en halvliters flaske kildevand koste fire-fem gange mere end i normale butikker.

Derfor kræver EU-kommissær Violeta Bulc med ansvar for transport, at lufthavne i Europa tilbyder en halvliters flaske vand for én euro (7,50 kroner). Desuden skal de billige vandflasker tilbydes umiddelbart efter sikkerhedskontrollen, så man ikke skal gå rundt i hele lufthavnen for at lede efter de billige vandtilbud. Det skriver den tyske avis Die Welt.

EU-kommissæren siger til den tyske avis, at 126 lufthavne, som til sammen står for halvdelen af flytrafikken i Europa, har givet tilsagn om at tilbyde billigt vand til de rejsende. Nogle af dem gør det allerede, f.eks. lufthavnene i Bruxelles, Frankfurt og München. Navnene på de 126 lufthavne er ikke offentliggjort.

Lufthavnen i Bruxelles fulgte allerede i sommeren 2015 en opfordring fra lufthavnsorganisationen ACI Europe om at tilbyde billigt vand til de rejsende.

Vand til selvbetjening

I Bruxelles er vandflaskerne som ønsket af EU-kommissæren stillet frem lige efter sikkerhedskontrollen, og de rejsende kan tage en flaske i forbifarten. Der er intet salgspersonale, men man opfordres til at betale 1 euro (7,50 kroner) for hver 0,5 liters flaske med mineralvand.

Københavns Lufthavn i Kastrup er klar med vand til en pris, der ligger tæt på kravet fra EU-kommissæren:

»Vi følger anbefalingerne fra vores brancheorganisation ACI, der er EU’s samtalepartner i denne sag. Man kan købe vand f.eks. i taxfree-butikken lige efter security, nemlig to flasker à 500 ml. for 20 kroner«, siger kommunikationsrådgiver Lars Lemche.

Andre steder i lufthavnen er en flaske kildevand dog noget dyrere. I automater giver man 20 kroner for én 0,5 liters flaske, og i en Baressso café er prisen 25 kroner.

I Billund Lufthavn har kommerciel chef Jan Hessellund ikke hørt fra EU om det billige drikkevand. Han siger:

»I Danmark kan vi heldigvis drikke vand af hanen, også i Billund Lufthavn, så gæsterne kan tage vand her og fylde i drikkedunke, som de har medbragt tomme. Hos os koster en 0,5 liters flaske Aqua d’or 17 kroner«.

Man kan også vente med at købe sin vandflaske, til man er kommet ind i flyet. EasyJet tager 19 kroner for 0,5 liter. SAS og Norwegian tager 20 kroner på flyvninger i Europa.

I USA har lufthavnene i Los Angeles, San Francisco og Fort Worth indført en regel om, at drikkevand højst må koste 10 procent mere end i normale forretninger. Ellers er det normalt i amerikanske lufthavne, at man betaler 5 dollar (ca. 35 kroner) for en flaske vand. Det krævede dog også en retssag i foråret 2015, før priserne kom ned.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Onsdag 7. december

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Velkommen til det nye Politiken.

    Som du måske har bemærket, har Nobels Fredscenter givet Politikens fotograf Mads Nissen mulighed for at følge årets prismodtager, Colombias præsident Santos, på allernærmeste hold. Se mere her.

    Vi glæder os også til at vise dig flere gode historier fra Football Leaks-lækagen.

    God fornøjelse!