Annonce
Annonce
Rejser

Sådan vælger du den perfekte skiferie

Snart er det tid til at finde ski og solcreme frem, men hvor skal man tage hen i år? Vi guider dig til de bedste skiområder i Europa.

Gem til liste

Som børnefamilie vil man helst ikke ende på pister, hvor snowboardere og fartdjævle høvler forbi poderne i faretruende høj fart. Eventyreren gider ikke kede sig ned ad en godt brugt bakke i Trysil, og de ældre skientusiaster vil helst ikke bruge deres skiferie på et sted, der er vinterens svar på Sunny Beach i Bulgarien.

For at få en vellykket skiferie er det med andre ord en god ide at bruge noget tid på at vælge det rette sted. Men hvad skal man så tænke på, når Val Thorens, Geilo eller Canazei alle bejler til en?

Man skal først og fremmest tænke på, hvem man er sammen med, mener Per Munch, skiskribent gennem 10 år på Politikens rejsetillæg 'Rejser'.

"Det sociale aspekt er vigtigt. Har man børn med, skal det fungere. Så skal man bo tæt på lifterne. Skal man på ferie med venner, er det måske en god ide at være i en by, så man kan gå ud om aftenen. Man skal først og fremmest tænke på, at det er en social ferie."

Herefter kan man overveje indkvartering og udbudet af pister, siger Politikens skiskribent.

Vi har fået Per Munch til at komme med sine anbefalinger til, hvilket skiområde, man skal vælge, alt efter om man er børnefamilie, til langrend, det midaldrende par, de unge, der vil have god afterski eller eventyreren, der har fart i blodet. Vi starter med børnefamilien.

Børnefamilien

Generelt: Find et lille sted som børnefamilie. Det stresser at have brugt mange penge på en toptunet skiferie, når man har trætte unger, der vil hellere slås i sne. Bad Gastein i Østrig er eksempelvis et ret lusksusagtigt sted, men man skal gå 300 meter gennem byen for at tage liften. Når man endelig er kommet derhen, har man glemt børnenes vanter. Ingen får glæde af det. Sæt niveauet ned, så sætter man samværskvaliteten op.
Her skal I hen: Kläppen, Sverige.
Kläppen ligger cirka 600 km fra Helsingborg og lige under området Sälen. Det er et mindre sted, men der er en rigtig fjeldfølelse. Man er oftest mere tryg ved at have sine børn med på små skisteder, hvor folk ikke kommer drønende på snowboard fuldkommen uhæmmet ned over begynderbakkerne. Kläppen er også rigtig godt til børn, fordi hytterne ligger lige ved bakken. Det er ultimativt vigtigt, at der ikke er langt til hotellet. Man kan gå hjem og spise frokost og tage en pause. Det giver ny energi og betyder, at ungerne kan tage en time til i sneen, frem for at man har pint alt ud af dem om formiddagen. Det er logisitik, og det virker. Der er også en forhindringsbane, som er sjov for børn. Også de små kan være med.
Prisniveau: Kläppen er et lille lidt hengemt sted. Her er ikke tivoli, pizzaboder og Lalandia-stemning. Niveauet er holdt nede, og man skal ikke hele tiden bruge penge.
Mad: Der ligger et fint cafeteria for foden af bakken, hvor man kan få kjöttbullar til rimelige penge, og der er også et madpakkehus. Man skal gå omkring 500 meter for at købe ind i supermarked.
Overnatning: Hytter af fin standard. Nogle af dem ligger direkte på bakken, forsøg evt. at leje dem.

Læs mere om pister og ski i Kläppen her

Langrend

Generelt: For langrendsentusiaster er der kun et sted i verden, der rykker: Norge. De fleste norske langrendssteder har et stort net af løjper, og de er velholdte.
Her skal I hen: Skeikampen, Norge.
Der findes langrendssteder i Norge, der er mere øde og fantastiske. Men i Skeikampen har man 200 km løjper. Få tager på decideret langrendsferie, men denne kan kombineres med resten af familiens lyst til slalom. Man må ikke snyde sig selv for en 14 km lang tur rundt om Skeikampen-klippen. Man befinder sig i højfjeldet over trægrænsen og foran ligger de store vidder. Det er en fantastisk naturoplevelse. Man har fjeldområdet Jotunheimen i baggrunden, og man kan se så langt øjet rækker. Der er ingen mennesker, ingen lyd. Tag af sted, så du kan se solen stå op. Start med pandelygte, og efter en halv time begynder det at lysne.
Overnatning: Her er to gamle højfjeldshoteller. Det ene er Thon Hotel Skeikampen, og selv om det er blevet udbygget, ligger det lige til liften. Man skal drikke varm kakao og høre det østeuropæiske orkester, som spiller om aftenen. Det er rigtig Norge.
Prisniveau: Det er en smule dyrt (prisniveauet er dyrt i Norge generelt) men der er gode rabatter i januar.

Læs mere om pister og ski i Skeikampen her

Eventyreren

Her skal I hen: Chamonix, Frankrig.
Man kan finde mere eksotiske steder som Canada, men jeg vil anbefale Chamonix. Det er ikke så kendt af danskere, men helt forrygende. Chamonix er et kæmpestort område og en 200 år gammel turistby, som ligger i dalen ved foden af Mont Blanc. Man skal tage op i 2800 meters højde og ud i den yderste ende af skiområdet i Chamonix, Les Grands Montets. Denne del af skisystemet præpereres ikke, og man kan tage vilde off piste-ture her. Mange har lavinerygsække på, skovle og lavinebeepere. Den mest berømte off piste-tur er gennem Blanche Vallee, den hvide dal. Man tager to kabinelifter fra byen til en spids i 3800 meters højde. Her står man på gletcheren og kigger ud over de forevne klippetoppe. Skyerne i dalen gør, at man kun kan se klippetoppene, og man tænker, det er her ligner Nepal. Der ligger så meget sne parat til en, og så står man off piste hele vejen ned. Det er det bedste ski, man kan komme til med lifter. Ren slaraffenland. Man kan følge andres spor, men lej en guide, alt andet er for farligt.
Overnatning: De fleste bor rundt om i byen, og man skal ikke lade sig forskrække af det fashionable præg. Der findes både billige pensionater og lejlighedshoteller. Det er her, man skal bo, for netop byen er en del af områdets charme. Her er østersboder, gode danserestauranter, konditorier og hyggelige gågader.
Prisniveau: Ulempen er prisniveauet. Det er dyrt og for de rige fra hele Europa.

Læs mere om ski og pister i Chamonix her

Det midaldrende par

Her skal I hen: Åre, Sverige
Åre er Nordens svar på Charmonix, og det er et af de nordligste skisportssteder i Sverige. Det er hamrende fedt. For 100 år siden kom de rige stockholmere hertil med tog lige til torvet, og så kørte de 400 meter op ad bjerget med bjergbane og indåndede helsebringende dufte. Det var naturrørelse for rige storbymennesker. Den dag i dag har man stadig den gamle bjergbane på torvet. Man kan komme med sovetog fra Malmø og vågne næste morgen og tage bjergbanen op og stå på ski. Åre er for dyrt for børnefamilier, men stedet for det kræsne, midaldrende vennepar, som vil stå på virkelig god ski, men også vil på gode gourmetrestauranter. Åre er som et modent skisted, der har fundet sig selv. De fleste pister er omkring 600 meter i fald, og der er 1.000 faldmeter fra toppen og ned, og så er der masser off piste. Tager man den lange tur til området Åre Bjørnen, kører man alene gennem skoven.
Overnatning: Byen byder på utrolig mange steder at bo, både lejlighedshoteller og rigtige hoteller, højfjeldshotel og hytter. Der er lige åbnet et fem-stjernet hotel, som dog ligger langt fra de gode lifter.
Prisniveau: Ikke værre end i København. Et lille sted i Østrig ville være billigere, men det kan sagtens lade sig gøre til en fornuftig pris med den lave svenske krone. Dog koster det stadig omkring 50 svenske kr. for en øl.

Læs mere om ski og pister i Åre her

De unge

Her skal I hen: Saalbach, Østrig
Det ville være forudsigeligt at sige Val Thorens i Frankrig, men problemet er, at det er dyrt at være på skiferie der. Østrig og Saalbach er værd at fremhæve. Det er en gammel skiby fra starten af 1900-tallet og et af de første steder, wienerne begyndte at komme til. Her er grønne bakker, så der skal ikke meget sne til, før man kan stå. Området Skicirkus har omkring 200 km sammenhængende og gode pister. Man står på ski ned gennem skoven, og det minder om meget andet alpint skiløb, men man kommer forbi bondegårde, og det er altså ikke blot på det golde højfjeld. Her er desuden super gode lifter med varme i sæderne. Saalbach er en behagelig by, ikke så ungdommelig som Val Thorens, men her finder man også double up og happy hour. Der er især ét fantastisk afterski-sted, som ligger 150 meter før, man kommer til byen. Det er en gammel bondehytte i to etager, som mest af alt ligner et kæmpe kukur. Her er altid live orkester og fuld gang i den – tyrolerbusker, ild i pejsen, der bliver skålet og råbt, og ikke mindst har man fornemmelsen af noget oprindeligt. På pisterne kan man stoppe ved en schirmbar (skærmbar) som er runde barer, som står rundt omkring i terrænet, så man kan få noget varmt at drikke. Men Saalbach har også masser af dyre restauranter og wellness.
Overnatning: Man skal bo i byen, det er her, alting foregår. Der er gode lejlighedskomplekser.
Prisniveau: Hvis man er ung og vil drikke sig i hegnet, er det billigere i Østrig end så mange andre steder, inklusiv Italien.

Læs mere om pister og ski i Saalbach her

Hvad mener du?

Vi vil gerne have dine tips og gode råd. Er der andre skisportssteder i Europa, du kan anbefale? Så del dine oplevelser i kommentarsektionen herunder.

Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder, caféer og barer
Storby:San Francisco, Rom, Lissabon, Berlin, Århus, Toscana, Se flere
Sol & strand:New Zealand,Gran Canaria,Kreta,Cypern, Mallorca, Algarve

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I Oktober

Göteborg

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Hamburg

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Paris

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Budapest

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Berlin

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

PolitikenPlus
  • Termoflaske Du ved allerede nu at plastik er dårlig for miljøet og for dig selv ! Men det er ikke den eneste årsag til at drikke af en S´Well flaske:

    Pluspris 219 kr. Alm. pris 279 kr. Køb
  • Pengekat Alsidig lille taske i G-1000 HeavyDuty. Tasken har justerbar rem, hovedrum med lomme til telefon og sikkerhedslomme på bagsiden.

    Pluspris 238 kr. Alm. pris 279 kr. Køb
  • Kabinetrolley Find din vilde side frem. Denne kuffert dækker hele spektret fra det sjove til det funktionelle, og er i mål, som er godkendt til at medbringe ombord på fly.

    Pluspris 765 kr. Alm. pris 899 kr. Køb
  • Drikkeflaske Rethink water. I forbindelse med COP15 blev det belyst, i hvor høj grad plastikflasker og købevand skader miljøet, Og Retap opstod som en erkendelse af, at der var behov for at tænke i alternativer.

    Pluspris 79 kr. Alm. pris 99 kr. Køb
  • Rygsæk Funktionel rygsæk fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer.

    Pluspris 465 kr. Alm. pris 549 kr. Køb