Annonce
Annonce
Rejser

Top 5: Her er de vildeste skirejser

Sushi på pisten eller heliskiing fra en sukkertop? Se de 5 vildeste destinationer, der kan bookes hos de danske skirejsebureauer.

Gem til liste

Skal skirejsen gå til indiske Kashmir, russiske Sochi eller chilenske Valle Nevado for at udleve eventyret om dit livs skiferie, så vil du med stor sandsynlighed skulle i gang med at søge på nettet efter flybilletter og selv finde et hotel.

Meget få danske skirejsebureauer arrangerer nemlig rejser til andre end de sikre europæiske destinationer, samt Canada og USA.

Men der findes enkelte bureauer, der enten kan sende dig med helikopter til toppen af Sukkertoppen på Grønland eller sørge for, at du bliver én af de 50 årlige, danske skiturister, der bytter schnitzel og schnaps ud med sushi og sake på den anden side af jordkloden.

Her er 5 helt igennem vilde skirejser, som du kan booke via danske skirejsebureauer.

5. Aspen, USA

Sid med Robert de Niro i liften eller oplev Clint Eastwood suse forbi på bakkerne i verdens måske største kendis-skisportssted i byen Aspen i den amerikanske stat Colorado.

Aspen består af fire skiområder, alle med fantastisk skiløb og forbundet af gratis skibusser. Omkring 500 km pister står til rådighed, ligesom det både er muligt at bo på hotel, i hytte eller måske købe en ejendom hos den lokale ejendomsmægler, hvor priserne dog ofte kommer op over 200 millioner kroner.

LÆS OGSÅSkisportsstedet over dem alle: Her rejser danskerne på skiferie

Udover fantastisk skiløb med en række berømtheder, byder Aspen selvsagt på et væld af gourmetrestauranter, spas, gallerier, skønhedssaloner med mere.

Fra Danmark tilbyder Danski og Peacock Travel rejser til Aspen i flere forskellige prisklasser.

4. Ski Around the Rockies, Canada

Et skieventyr udover det sædvanlige venter i de canadiske Rocky Mountains, hvor du på otte dage besøger fem skiområder.

Turen mellem destinationerne foregår i en Van sammen med en guide, der henter dig i lufthavnen ved ankomst til Calgary, og i alt tilbagelægges omkring 2.000 kilometer i bil mellem de suveræne skisportssteder Fernie, Red Mountain, Whitewater, Revelstoke og Kicking Horse.

Særligt området Whitewater, der ligger ved byen Nelson, vil være en eksklusiv oplevelse, idet Whitewater blot har to lifter, ligger ude midt i ingenting, men byder på fremragende puddersne og skovløb.

Det er rejsebureauet Langley, der tilbyder Ski Around the Rockies.

3. Maniitsoq, Grønland

To løjper og to træklifte ved hovedstaden Nuuk er det tætteste man kommer på et alpincenter i Grønland, men dette kan måske bruges som blid opvarmning, inden der springes ud i det helt store, grønlandske skieventyr nord for Nuuk.

I Maniitsoq, også kaldet Sukkertoppen, er der mulighed for en uge med Heliskiing for folk med pengepungen iorden.

Enkelte danskere har taget turen, men ellers er heliskiing ved Maniitsoqs cirka 1.400 højdemeter forbeholdt nyrige russere og amerikanere, for en uge koster fra 8500 euro per person, og hvis du vælger den eksklusive udgave, så er prisen 65.000 euro for en gruppe på 3 personer.

LÆS OGSÅNy tendens redder danske skiløbere fra alvorlige ulykker

Men så har du også din egen helikopter på standby og til rådighed i en uge til at fragte dig op og ned med en samlet flyvetid på mellem seks og ti timer.

Selve heliskiingen drives af firmaet Heliski Greenland, men Grønlands Rejsebureau (spørg efter Tom) kan være behjælpelig med flybilletter, guides og mere info.

2. Shemshak og Dizin, Iran

Darbandsar, Shemshak og Dizin siger dig måske ikke så meget, men det er tre af skililleputten Irans største og bedste destinationer. Du har som oftest områderne for dig selv på nær lokale iranere, der især i weekenderne tager på skitur.

Man kan vælge blot af benytte de fine pister, men det er især off-piste-kørsel, der er det store hit for skiturister i Iran, for iranerne har tilsyneladende endnu ikke opdaget, hvor fantastiske skiområder, de har i Alborz-bjergene nord for hovedstaden Teheran.

LÆS OGSÅSådan vælger du det rette skiområde til børnene

Områderne befinder sig i en tidslomme i forhold til vanlig, europæisk standard, for liftsystemerne er ikke blevet fornyet nævneværdigt i de sidste 30 år, og er derfor, hvad man vil kalde rustikt, men er samtidig, sammen med den store indtagelse af te, en del af charmen ved en skiferie i Iran.

Det er rejsebureauet Langley, der arrangerer ture til Iran.

1. Niseko Ski Resort, Japan

Med omkring 12 meter sne årligt er japanske Niseko i Hokkaido den destination i verden, der modtager næstmest sne. Iskolde vinde fra Sibirien møder varm luft fra det Japanske Hav, der sender skyer ind over Japan, men på trods af den enorme mængde fnuglette puddersne, er Japan stadig et skjult marked for danske skiturister, og samtidig en, endnu, eksklusiv hemmelig, som kun omkring 50 danske turister besøger årligt.

Niseko Ski Resort tilbyder ski in/ski out, sushi kan indtages som frokost på områdets 63 pister, og udover skiløbet er der forkælelse på japansk manér med varme kilder i området, og gourmetmiddage med varm sake og frisk fisk.

LÆS OGSÅEr du Jesus eller chartergæst? Dine ski afslører dig

Niseko Ski Resort har også høj kvalitet på afterski, idet Japan er den foretrukne skidestination for australske skiturister.

Rejserne koster mellem 15.000 og 20.000 kroner alt efter kvalitet, men generelt er der ikke stor prisforskel på et 2-stjernet og 5-stjernet ophold over de 10 dage, turen varer.

Flyveturen går over Tokyo, og der er herfor mulighed for at forlænge turen med et ophold i den spændende hovedstad.

Det er rejsebureauet Japanspecialisten, som byder på ture til Niseko.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I November

Istanbul

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Paris

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Denne 100% håndlavede læderrem, med bredt nakkestykke, giver komfort i samme grad som den udviser stil. Remmen er 4.8 cm. bred i nakken, og kan indstilles i 4 længder mellem 120 til 157 cm.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Kabinekuffert Rullekuffert i håndbagagestørrelse med paneler af snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.785 kr. Alm. pris 2.099 kr. Køb
  • Rygsæk til børn<br>Juletilbud KUN 22. nov. Mini Kånken har en stor lynlås, som åbner hele hovedrummet, og er derudover forsynet med to siderum og en forlomme. I rygsækken medfølger et praktisk udtageligt siddeunderlag.

    Pluspris 425 kr. Alm. pris 499 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Øretermometer Omron GentleTemp 520 har den nyest infrarøde teknologi som sikre hurtige og meget præcise resultater. Den er meget brugervenlig med et ergonomisk flot design og kan måle øretemperaturen.

    Pluspris 299 kr. Alm. pris 359 kr. Køb