FALD. Nye tal viser, at færre danske skiløbere får skader i hovedet på skiferien.
Foto: Trotsche

FALD. Nye tal viser, at færre danske skiløbere får skader i hovedet på skiferien.

Sne og ski

Ny tendens redder danske skiløbere fra alvorlige ulykker

Antallet af hovedskader falder. Hjelmbrug er blevet politisk korrekt, siger ekspert.

Sne og ski

At køre med hjelm eller ikke køre med hjelm.

Det har været spørgsmålet på skiferien de sidste mange år, men nu ser det ud til, at danskerne er begyndt at vælge hjelmen til i stor stil, når de har alpinski under fødderne.

I hvert fald viser nye tal fra assistanceorganisationen SOS International, at antallet af såkaldte hovedlæsioner faldt fra 87 i sæsonen 2010-11 til 48 i sæsonen 2011-12. Godt nok rejste færre danskere af sted i sidste sæson end sæsonen før, men den samlede skadesprocent lyder på et fald fra 1,2 til 1,0 procent tilskadekomne ud af antallet af rejsende.

Ifølge Søren Hedegaard Madsen, skadeschef i SOS International, viser de nye tal, at de initiativer, der har været sat i værk de seneste år for at få danske skiløbere til at bære hjelm på pisten, nu viser resultater.

Og den udlægning er formanden for Den Danske Skiskole, Rasmus Lundby, helt på linje med.

»Jeg ser mange, mange flere, der kører med hjelm. Det er eksploderet«, siger han.

Rasmus Lundby fortæller, at der tilsyneladende er sket et decideret paradigmeskift i holdningen til at køre med hjelm.

»Det er helt klart blevet politisk korrekt at køre med hjelm. Det er meget få, der ikke gør det, og den gruppe er ikke velset«.

Grunden til, at hjelm på pisten nu er blevet normalen er ifølge skiskoleformanden et udslag af flere forskellige ting.

Den folkelige bølge, der fokuserer på hjelmbrug på skiferien er gået hånd i hånd med holdningen til cykelhjelme, men skibutikker og hjelmproducenter har også fået øjnene op for et boomende marked med store kommercielle muligheder, og så har både bedre kvalitet og nyt design gjort hjelmene attraktive.

Og Rasmus Lundby ser ikke umiddelbart, at hjelmene på pisten pludselig forsvinder igen.

»Det er en tendens, der er kommet for at blive. Det er slut med kampagner, fordi majoriteten kører med hjelm«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce