Besøg et af verdens mest avancerede skisportssteder. Kilde: Politiken

Under Val d'Iseres pister ligger verdens største snefabrik

Vand, et tryk på 80 atmosfærer, 60 kilometer underjordiske rør og frostvejr giver snefnug.

Sne og ski

Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Hvis sneen ikke vil komme til Val d’Isère, så bygger man da lige verdens største snefabrik.

Og hvis ikke Solaise-bjerget egner sig så godt til børn og uprøvede skiløbere, ja, så får bakkesiden lidt tæv, og man udjævner 1,9 millioner tons materiale, så det bliver fladt og begyndervenligt.

Læg hertil en ny ekspreslift, 10-personers kabiner med indbygget varme og hifi, der står klar fra den kommende sæson, så børnefamilierne slipper for de stejle pister ned mod byen.

»Byen her vil gøre alt for at blive klar til sæsonen. Det mærker jeg og mit hold allerede i november«, forklarer direktøren Daniel Clarey, mens han står på betongulvet i L’atelier de Neige – snefabrikken.

Den ligger diskret under en af Val d’Isères centrale lifter, L’Olympique, der på fem minutter løfter skiløberne 900 højdemeter. Her, hvor pisten La Face ender, bliver der produceret sne døgnet rundt, når sæsonen starter.

Men i selve fabrikken er der ikke et eneste snekorn i sigte.

Foto: Johannes Skov Andersen

Tværtimod ligner det en maskincentral for udlejning af landbrugsmaskiner, hvor ejeren lider af rengøringsvanvid og i øvrigt er paranoid kontrolfreak med behov for måleinstrumenter og computertavler overalt.

Candyfloss på pisterne

Det, man laver her, er ikke sne, men tryk. Et tryk på 80 atmosfærer, som man sender gennem 60 kilometer underjordiske ledninger op til selve snekanonerne på bjerget.

Tryk plus vand, der sprøjtes ud i frostvejr, giver snefnug, akkurat ligesom man kan lave sukker om til lange tynde snore i en roterende candyfloss-maskine.

Men et tryk på 80 atmosfærer er svært at lave og håndtere lokalt oppe på bjerget, derfor har man altså turbiner, der producerer trykket centralt. Ligesom man også meget nøjagtigt kan rense og styre vandet, der skal forstøves af det høje tryk.

I begyndelsen af sæsonen, hvor man lægger sålen under pisterne på 40 procent af de vigtigste af Val d’Isères i alt 150 km pister, kan man acceptere urenheder i vandet, og at krystallerne bliver større og mere kantede.

Når sæsonen først er godt i gang, duer kun det reneste vand, for nu skal skiløberne have en let og fin snestruktur, som minder om naturens eget hvide guld.

»Men det er vigtigt for mig at sige, at der kun er tale om vand og tryk. Ingen kemikalier. Vi bruger opsamlet vand og gør det hele så lidt ressourcekrævende som muligt«, siger Daniel Clarey.

Direktøren for snefabrikken har 15 mand under sig, der i månederne fra november til februar knokler i døgndrift. For når først den vigtige bund er lagt, skal der hele tiden suppleres med sne, så pisterne kan holdes i høj kvalitet, mens turisterne flokkes derude.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skrøbeligt arrangement

De mange snekanoner ude i terrænet er ekstremt skrøbelige. For urenheder i vandet kan let stoppe de minimale dyser, som luften trykker dem ud af. Og så skal Daniel Clareys mænd op på snescooter og i gang med varmeblæsere og rensevæsker. Og den service skal helst foregå, når pisterne er lukkede, så det ikke generer dem, det hele handler om, skituristerne.

»Alle her i dalen lever af sneen. Og det er os, der sørger for, at det bliver muligt, uanset hvordan naturen arter sig. Det er et pres, kan jeg love dig«, forklarer Daniel Clarey, mens han viser sit cockpit frem.

Her sidder han som en kaptajn ombord på et krigsskib med en væg fuld af skærme, der viser, hvordan det ser ud lige nu ude på bjerget. Hvilket snekanoner yder hvor meget? Hvad er trykket og vandkvaliteten, og hvor længe skal den blive ved med at lave sne?

Gps-tracking overalt

Alle snekanoner og pistemaskiner og alle de snescootere, som Daniel Clareys mænd kører ud på, er forsynet med gps, så han fra kommandobroen under L’Olympique kan flytte rundt med ressourcerne og løse pludseligt opståede snekriser.

Foto: Johannes Skov Andersen

Men ud over det stationære net af snekanoner, forbundet med underjordiske slanger, har L’atelier de Neige også 60 mobile enheder, som en pistemaskine eller traktor kan trække rundt med. Og som blot skal forbindes til vand og lufttryksslangen, så vælter det ud med sne – hvis ellers temperaturen er under nul grader, helst under minus 2.

»Vi har jo lige haft det her Frostgun, en freestyle-konkurrence, som nogle danskere arrangerer (i sidste sæson, red.). Vi lavede al den sne, de skulle bruge til ramper og big air på to maskiner, der kørte i døgndrift på fem dage«, siger Daniel Clarey.

For selv om Val d’Isère ligger genialt fra naturens hånd for enden af en dal, der holder på kulden, samtidig med at man er omgivet af høje bjerge, der tvinger skyerne til at give slip på deres nedbør, kan man altså ikke regne med noget.

I december sidste år havde man en anden stor freestyle-konkurrence, og der var endnu ikke faldet et gram sne. Det klarede Daniel Clarey og hans snekultivatorer diskret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så snefesten kunne fortsætte. For hvis sneen ikke vil komme til bjerget, så må man altså selv bjærge en bunke sne at toppe op med.

Turistkontoret arrangerer gratis rundvisning i snefabrikken på fransk og engelsk. Tilmelding nødvendig på ww.valdisereski.com

Politiken var inviteret af turistkontoret i Val d’Isère og SAS.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce