Sne og ski

Derfor er Wagrain danskernes Costa del Sne

Klik rundt på de 10 grunde i billedhjulet, som guider til de bedste oplevelser på skisportstedet 70 km syd for østrigske Salzburg.

Sne og ski

Wagrain er danskernes absolutte hjemmebane i ugerne 7 og 8, hvor man mange steder hører mere dansk end tysk. I den seneste sæson havde man næsten 158.000 danske overnatninger, hvilket er lige så meget som nummer 2, 3 og 4 på listen tilsammen (Bad Gastein, Sölden og Saalbach) ifølge Statistik Austria.

GUIDE

Lad os starte i skiudlejningen ved bunden af Grafenberg-liften ved siden af Kühberg Alm, hvor Rudi Huber JJ overvåger maskinen, som sliber og vokser skiene.

»Vi behøver intet at gøre«, råber han gennem maskinens støj og gennem den tunge rock, som kommer fra en iPhone-højttaler i værkstedet.

Rudi Huber Junior Junior er fjerde generation med det navn. Det hele startede med bedstefaderen, Rudi Huber, der forelskede sig i den 24-årige Tjæreborg-guide Lis Hansen. De to blev gift i 1970’erne og udviklede en effektiv skiudlejning, der som den første i byen holdt åbent også lørdag og søndag, når gæsterne ankom. For på den tid var alt lukket i weekenden i den strengt katolske bjergby.

I dag driver de tre store skiudlejninger og et testcenter, og selv Billa og Spar har lært at holde søndagsåbent. Rudi Seniors søn, kaldet Rudi Junior, kører byens største skiskole, Ski und Snowboard Schule Wagrain, hvor man fra starten fik en dansk afdeling med 20-25 instruktører fra Danmark til at tage sig af danske gæster i de store uger.

Den danske bæreteknik

Den danske forbindelse og den smidige modtagelse af turisterne i weekenden gjorde, at endnu flere danske charterselskaber sendte busser og fly mod Wagrain. Og Lis Hansens omdømme lever videre i kaldenavnet Gammel Kongevej, som benyttes om den brede, lette pist fra toppen af Grafenberg ned til byen. For her lå Bang Rejser, som Lis Hansen på et tidspunkt var guide for.

Og nu har Rudi Junior Junior, kaldet JJ, altså taget førerkasketten på og har for første sæson overtaget hele skiudlejningen. Selv om Lis og senior stadig hjælper til, når der er travlt.

»Vi fik infrastrukturen på plads. Hvis man både kan sørge for, at de får godt udstyr i en fart, og at de bliver dygtige til at stå på ski, så bliver de jo glade«, forklarer Rudi JJ, der altid har flere danskere ansat i sin butik.

»Hemmeligheden er, at vi behandler alle, som om de er vores gæster. Ikke kunder, som bare skal aflevere pengene«.

Foto: PER MUNCH

Når man presser Rudi JJ, fortæller han, at han nogle gange kan genkende danskere på deres måde at bære ski på. Han viser, hvordan farmand holder armene vandret, mens familien har stakket alle deres ski og stave ovenpå i en bunke. En bæreteknik, der også er kendt som ’brændestablen’.

»Men det er altså kun nogle gange. Og det gælder slet ikke alle«, understreger Junior Junior, der er flasket op med at tale pænt om gæsterne.

SE OGSÅ

Annonce

Skal han give et godt tip til danskerne, er det at skynde sig væk fra Lis Hansens Gammel Kongevej. Tage G-link til Flying Mozart-siden af bjerget og snuppe Rote 8-pisten.

»Det er bare en langt sjovere og mere afvekslende pist«, siger JJ, inden han på dansk uden nogen form for accent siger »Hav en god aften«.

Masser af lette smutveje

Næste morgen ved skiskolen i bunden af dalen i Juniorland er Noah på 10 år og Elliot Hansen på 4 år ved at få orange veste på af en dansk skilærer, inden de skal på hver sit hold. Noah var første dag på ski i går, men er allerede avanceret til et hold med to drevne tyske piger, der hjemmevant bruger transportbåndet, som kører op mellem mandshøje solsikker i skum og små slalomporte, der let bøjer, når man kører ind i dem. Og det gør man.

Mens Elliot stadigvæk arbejder med sin grundform ved at trampe sidelæns op ad et grønt filttæppe, inden turen går ned mod skilærerens arme.

»Vi havde hørt, at her var godt for børn. Samtidig synes vi, det er et fantastisk stort område, så vi tog herned en gruppe på fire voksne og fem børn fra Esbjerg, og vi synes, her er super. Udlejningen gik lynhurtigt, skiskolen, service ved lifterne, alle er meget venlige, typisk østrigsk«, siger Michael Schultz.

Thomas Lassen, der er chef for den danske afdeling af skiskolen og har været i Wagrain mere end 10 sæsoner, forklarer, at hele byen er et stort økosystem.

»Ekspedienten hilser pænt på mig i Billa, og så er jeg venlig over for hende og vores gæster, og når vi så kommer på bjerget, giver alle en hånd, hvis nogen har en barnevogn, der skal med. Man ville ikke kunne overleve hernede, hvis ikke man behandlede hinanden ordentligt«.

Foto: PER MUNCH

Ved siden af os i den brede, bagdelstempererende lift, sidder Jørgen Grane, 74 år, og hans venner fra Nykøbing Mors. Han er kommet med på en tur arrangeret af den lokale sportsbutik, som har fundet sted i 25 år. Han har kun været med i seks år, så han er stadig på prøve.

Men han ved da så meget, at når klokken slår 10, er det på tide at finde ned i Hachau Alm, blandt danskere kendt som ’Hans i hullet’, der ligger i lavningen, når man kører ned fra toppen af Grafenberg, væk fra byen.

»Nu har vi været i gang i en hel time. Så nu er vi tørstige. Og når klokken er 10, må jeg godt drikke for min kone«, forklarer han, inden det er tid til store fadøl og måske en snaps, hvis Hans i Hullet er i det humør.

Elefantkondom

Hans er i den grad i stødet. Han genkender, påstår han, store dele af selskabet fra Nykøbing Mors og byder på snaps. Og får Jørgen Grane til at iklæde sig den særlige danskerhjelm. En militærhjelm malet som dannebrog med påklistret gevir og motorcykelbriller.

Egentlig hedder han slet ikke Hans, for det var faderen, som i dag er 80 år gammel. Men Franz driver selvfølgelig familieforetagendet videre, som man gør i Østrig, og stikker et elefantkondom op i hovedet på Jørgen Grane.

Annonce

Annonce

Annonce

»Er det dig, der har glemt det her?«

De griner begge og skåler.

GUIDE

Franz i Hullet forklarer, at Hachau egentlig har været et osteri gennem 200 år, og at han hver sommer driver køerne herop, laver oste og serverer for vandregæster.

»Køer og ost hører sammen«, siger han og får lidt tårer i øjnene, inden han rabler videre:

»Kan du lide smørrebrød? Hav en god dag. Farvel min ven«.

I sauna med tøjet på

Når dagen er forbi, giver det mening at slutte i oplevelsesbadet Wasserwelt Wagrain. Oprindelig en udslidt udendørspool, som skulle have været revet ned. Men som byen og turistorganisationen i fællesskab købte og renoverede til hi-end badeland.

Her findes en ’tekstilsauna’, så danskerne kan slippe for at være i sauna med nøgne mænd og kvinder – det, man i den tyske del af verden kalder Freie Körper Kultur, FKK.

Foto: PER MUNCH

»Vi har rigtig mange danskere, som jo også er familiemennesker. Vi opdagede, at de gerne ville gå i sauna sammen, og det kunne jo ikke lade sig gøre, fordi de ikke bryder sig om at være nøgne som i FKK-saunaen, hvor man også skal være 16 år. Så nu har vi ’Tekstilsaunaen’, som er meget populær blandt danskerne«, siger direktør Elisabeth Hawle.

Så nu kan danskerne glæde sig over tøj i saunaen, søndagsåbent og en varm bagdel i lifterne.

Og skulle enkelte i den ældre generation savne noget på dansktoppen, kan man altid tænde for tv på en af de kanaler, der panorerer hen over Alperne, mens der bliver spillet populærmusik fra tiden, før verden gik af lave, og popmusik var til at synge med på.

Politiken var inviteret af Østrigs Turistbureau og Wagrain-Kleinarl Tourismus.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce