Annonce
Annonce
Rejser

Pas på med at betale med dansk valuta på ferien

Det er ofte dyrere at vælge egen valuta, når man betaler med sit kreditkort i udlandet.

Gem til liste

Det er blevet mere og mere normalt, at man bliver spurgt om, hvilken valuta man vil betale med kreditkortet i, når man er på ferie i udlandet – den lokale valuta eller i danske kroner. Den service hedder Dynamic Currency Conversion.

For mange kan det være fristende at vælge den danske valuta, fordi man er tryg ved den og ved, hvad man skal forholde sig til. Det er modsat den lokale valuta, hvor man i nogle tilfælde bliver udfordret på matematikken for at omregnet beløbet.

Men man skal være opmærksom på, at det kan blive dyrere at vælge at betale i egen valuta, fordi der lægges et omregningsgebyr på det beløb, man skal betale. Det siger Søren Winge, der er pressechef i Nets (det tidligere PBS).

"Jeg vil nødigt sige kategorisk, at det ene er bedre end det andet, men forvent, at det kan blive lidt dyrere, hvis du vil have egen kurs, når du skal betale," siger Søren Winge og tilføjer:

"Man skal se det at kunne betale i danske kroner som en service, der muligvis koster ekstra."

LÆS OGSÅ: Skjulte gebyrer på kreditkortet i udlandet

Typisk er det omkring tre procent af den samlede pris, man skal lægge oven i beløbet. Til gengæld slipper du for kursomregning i din egen bank, som medfører et omregningstillæg på 1-1,5 procent på Visa/Dankort.

Det vil sige, at hvis man har købt for eksempelvis 500 kroner i en butik og vælger at få omregnet prisen til danske kroner, vil det blive cirka fem til 10 kroner dyrere. Vælger man at betale i danske kroner, har man krav på at se den kurs, beløbet bliver omregnet i, understreger Søren Winge fra Nets.

Presserådgiver i Nordea, Bjarne Rostbøll Christiansen, fortæller, at Nordea ikke vil anbefale den ene eller anden betalingsløsning, men:

"Når man betaler med kort i butikker, er der den problemstilling, at hvis man vælger danske kroner, får man den vekselkurs, som butikken har aftalt med dens bank - og det er som regel dyrere, end hvis man betaler i lokal valuta."

Bjarne Rostbøll Christiansen fra Nordea tilføjer, at nogen foretrækker at betale i danske kroner, fordi de ved, hvad beløbet er.

LÆS OGSÅ: Danskerne elsker kolde kontanter

Læs på næste side en række gode råd om at bruge kreditkort på ferien.

Der var en gang, hvor de fleste hævede en ordentlig pulje penge ad gangen på ferien og brugte dem, men i dag er det blevet mere almindeligt at bruge kreditkortet for eksempel i butikker og på restauranter. Men ferien kan hurtigt blive ødelagt, hvis man får stjålet sit kort eller bliver snydt. Se her en række gode råd fra Nets (tidligere PBS).

Før ferien


1. Sørg for alternative betalingsformer

Det er en rigtig god idé at have alternative betalingsformer med, hvis du mister dit kort, får det stjålet eller spærret. Nets anbefaler et ekstra betalingskort, fordi det er nemmest at have med at gøre.


2. Læs kortbetingelserne inden afrejse

Visa/Dankort er ikke alene om at være underlagt nogle restriktioner i udlandet. Mens restriktionerne er ens for Visa/Dankort, kan de variere meget afhængig af, om du vælger MasterCard, American Express, Diners eller andre kort. De kan også variere fra kortudsteder til kortudsteder. Derfor er det klogt på forhånd at sætte sig ind i betingelserne for, hvor høj kortets beløbsgrænse er, og hvad det koster at hæve på kortet.


3. Udnyt kortets fordele

Det kan betale sig at undersøge kortbetingelserne grundigt inden afrejse. Mange kortselskaber tilbyder nemlig en række ekstra services til sine kunder, alt afhængig af hvilket kort og hvilket niveau (guld, platin osv.) man har. For eksempel tilbyder flere af selskaberne forskellige former for rejse- og bagageforsikringer. Men undersøg nøje, om dækningen er grundig nok – og om forsikringen kun gælder, hvis rejsen er købt med kortet, som reglen ofte er.


4. Tjek udløbsdato

Du bør kontrollere udløbsdato på dit kort i god tid, inden du rejser, så du er sikker på, at du kan bruge kortet under hele rejsen. Udløbsdatoen står på forsiden af kortet og er opstillet i måned/år. Det vil sige, at hvis der for eksempel står 08/11, gælder kortet til og med august 2011. Fornyelseskortet modtager du automatisk i løbet af udløbsmåneden.


5. Informér evt. bank/kortudsteder

Fortæl banken eller kortudsteder om dine ferieplaner, hvis du skal være på ferie i længere tid og kommer til at have et atypisk forbrug på dit kort.

Under ferien

1. Pas på pinkoden

Nøjagtigt som herhjemme gælder det også i udlandet om at holde et vågent øje med omgivelserne, når du taster din pinkode. Får du afluret din pinkode, og kortet bliver stjålet og misbrugt, risikerer du at skulle betale en selvrisiko på 1.200 kr. Har en kortholder været groft uagtsom, for eksempel ved at have pinkoden liggende sammen med kortet, er selvrisikoen 8.000 kr.


2. Hold øje med kortet

Ligesom du skal være varsom med at beskytte pinkoden, skal du så vidt muligt heller ikke slippe kortet af syne, når du betaler med det.


3. Opbevar ikke alle dine kort sammen

Kort skal opbevares med samme påpasselighed som kontanter, pas, sygesikringsbevis og lignende. Men du skal naturligvis ikke have det hele liggende sammen, da du risikerer at miste alt på én gang.


4. Kontroller kvittering

Du bør kontrollere dine kvitteringer og sørge for, at de altid er udfyldt, før du skriver under. Gem kopier af alle dine kvitteringer og automatudtræk, så du kan tjekke din konto efter endt rejse.


5. Hvis du har mistet kortet eller har mistanke om misbrug

Reagér øjeblikkeligt, hvis dit kort er bortkommet, eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Kontakt hurtigst muligt din bank eller kortudsteder. Uden for bankens åbningstid kan du kontakte Nets (tidligere PBS) på telefon +45 44 89 29 29.


6. Kend beløbsgrænserne – især på Visa/Dankort

På Visa/Dankort kan du ved udenlandske betalinger kun bruge 20.000 kr. i løbet af 30 dage – både i hæveautomater og som betalinger. De 20.000 dækker alle transaktioner. Hvis beløbsgrænsen bliver overskredet, bliver kortet afvist. Desuden kan du højst hæve 2.000 kr. om dagen på dit Visa/Dankort i kontantautomater.


7. Vær opmærksom på gebyrerne

Det er nemt at stikke kortet i en automat og hæve penge efter behov, men vær opmærksom på, at det koster lidt ekstra, hver gang automaten spytter penge ud. For Visa/Dankort er gebyret 30 kr. for at hæve op til 2.000 kr., mens det kan variere for andre korttyper.


8. Køb med kort koster en procent

Vær opmærksom på, at banken opkræver et omregningsgebyr på 1 procent, når du bruger dine kort i Europa, og 1,5 procent uden for EU. Gebyret dækker, at banken er sikret, hvis der er udsving mellem den danske og udenlandske valuta.


Efter ferien


1. Hold øje med kontoen

Det er en god idé at gemme dine kvitteringer og holde lidt ekstra øje med din konto efter ferien for at tjekke, at transaktionerne passer med det, du har brugt kortene til. Gør de ikke det, skal du øjeblikkeligt kontakte din bank eller kortudsteder.

LÆS OGSÅ: Danskerne er bange for tyveri på ferien

Kilde: Nets

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I April

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

PolitikenPlus
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Rejseudstyr GoToob er en smart tube i blød silikone, der er praktisk at have med på rejsen. Den prisvindende og patenterede tube er godkendt til fødevarer (FDA), samt shampoo, cremer, opvaskemiddel etc.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 89 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rejsepung Rummelig rejsepung i G-1000 materiale med plads til pas og ufoldede boardingkort - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 399 kr. Alm. pris 469 kr. Køb
  • Håndledsblodtryksmåler I hele verden har millioner af mennesker for højt blodtryk, og det er en af hovedårsagerne til hjertesygdomme og slagtilfælde. Hold øje med dit helbred med Omron R6 blodtryksmåleren.

    Pluspris 689 kr. Alm. pris 815 kr. Køb