Annonce
Annonce
Rejser

Nu kan du få pyramiderne næsten for dig selv

Revolutionen i Egypten har skræmt turisterne væk. Men du kan trygt rejse tilbage til landet, mener to eksperter, som Turengårtil.dk har talt med.

5
Gem til liste

Sikkerhed

Læs Udenrigsministeriets rejsevejledning her

Rejsemuligheder

  • Swiss flyver fra København til Kairo via Zürich. En returbillet med udrejse den 18. juni og hjemrejse den 25. juni koster 2.689 kroner.
  • Flere charterselskaber har rejser til Egypten.

På vej til Egypten?

Læs vores guider til:

Store dele af Mellemøsten med især Egypten, Tunesien og Yemen i spidsen har været en smeltedigel af oprør og demonstrationer siden årets start.

I Egypten, som i de andre lande, har de demonstranter rettet deres vrede over arbejdsløshed, dårlige levevilkår og tyranni mod styret. I Egypten forsøgte den tidligere præsident, Hosni Mubarak, at lappe hullerne i den synkende skude, men vandet fossede ind, og til sidst måtte han gå af.

Samtidig forlod turisterne landet. Rejsebureauer evakuerede sine gæster, og den 30. januar skærpede Udenrigsministeriet sin rejsevejledning og frarådede alle ikke-nødvendige rejser til Egypten.

LÆS OGSÅRejsebureauer opgiver Egypten

I dag er der gået fem måneder, siden optøjerne startede, og kun få turister er kommet tilbage. Billedet af en urolig region hænger fast på manges nethinder, selv om rejsevejledningerne til Egypten og flere andre lande for længst er slækket .

Eventyr at komme tilbage efter revolutionen
Og det er da heller ikke nu, man bør besøge Bahrain, Libyen og Yemen, som Udenrigsministeriet helt fraråder rejser til. Men i flere andre lande er der igen ved at være ro på, så man ikke skal frygte for sin sikkerhed, hvis man ellers blot undgår demonstrationer.

LÆS OGSÅHele Egypten er nu åbent for turister

Det gælder eksempelvis for Egypten, der i første kvartal af 2011 oplevede et fald i turismen på 45 procent i forhold til året før.

Rasmus Bøgeskov Larsen, som er Politikens korrespondent i Mellemøsten, befinder sig i øjeblikket i Kairo. Han fortæller, at det primært er backpackere, der har fundet vej tilbage til det ellers populære ferieland.

»Jeg besøgte for nylig et hostel i Kairo, og her var der næsten fyldt. Så backpackere er begyndt at vende tilbage. De ser, at forholdene er ok, og det er et eventyr for dem at komme tilbage til et land, der har haft en revolution«.

Men, tilføjer Rasmus Bøgeskov Larsen, det er bare ikke dem, der spytter en masse kroner turistkassen.

'Business is down'
Ellers vælger mange turister, der kommer tilbage til landet, primært at besøge badebyerne. Det siger den danske ambassadør i Egypten, Christian Hoppe.

»Der er ikke fuldt ud belagt, men det er blevet bedre. Men i byer som Kairo og Alexandria er turismen ikke rigtig kommet tilbage. Guider og dem, der driver museer og anden forretning i turismebranchen, klager over, at 'business is down'.

Rasmus Bøgeskov Larsen tror ikke, de manglende turister kun er betinget af situationen i Egypten, men at det også påvirkes af, at hele regionen er i oprør. Tv-billederne har været dramatiske, og selv om der er ro i Egypten, kan de afholde folk fra at rejse dertil.

LÆS OGSÅ Optøjer vil kvæle Egyptens turisme

Politikens korrespondent har ikke oplevet nogle problemer med at opholde sig i byen, selv om der stadig er demonstrationer mod militæret. Den opfattelse deler ambassadør Christian Hoppe, der bor i Kairo.

»Jeg mærker ikke nogen væsentlig forskel efter revolutionen i forhold til før, bortset fra at der ikke er så mange turister i gadebilledet. Turismen har en stærk økonomisk betydning for landet, og den har været en stor arbejdsgiver, ikke mindst for unge mennesker. De arbejdede for eksempel som tjenere og i køkkener, men mange af dem er blevet afskediget, og det har ledt til større arbejdsløshed«.

De svære økonomiske tider skaber frustration blandt befolkningen, og samtidig vil alle efter revolutionen sige åbent, hvad de mener. Det er positivt, mener Christian Hoppe, men:

»Det har også ført til yderligere strejker om højere løn, og så bliver det hele lidt selvforstærkende«.

Mere kriminalitet
Netop arbejdsløshed er en af de faktorer, der har været med til at få kriminaliteten (primært berigelseskriminalitet) til at stige i million-byen, der trods sin størrelse har haft meget lidt kriminalitet. Hverken Christian Hoppe eller Rasmus Bøgeskov Larsen har hørt, at det er gået ud over turister, men derfor skal man alligevel passe på taske og punge - som man ville gøre i enhver anden storby.

Selv om man altså ikke vil mærke den store forskel på Kairo før og nu, er der nu mulighed for at få en god oplevelse i byen - og i resten af landet -, mener Rasmus Bøgeskov Larsen:

»Kom endelig. Man kan opleve pyramiderne uden en stor sværm af turister eller sejle en stille tur ned af Nilen, uden at den er fyldt af folk. Desuden er her en speciel stemning efter revolutionen. Man mærker det først og fremmest til de fredelige demonstrationer, hvor folk udtrykker stor optimisme om deres land. De har en stolthed, de gerne vil formidle«.

Få overblik over situationen og rejsemuligheder i Tunesien, Marokko og Jordan på næste side.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER
SIDE 2 Det arabiske forår: Her kan du holde ferie igen

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I September

Barcelona

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Amsterdam

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Budapest

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Dublin

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Paris

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

PolitikenPlus
  • Toilettaske Alsidig taske i G-1000 materiale til opbevaring af netop det du skal have med på din rejse.

    Pluspris 255 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Pengekat Alsidig lille taske i G-1000 HeavyDuty. Tasken har justerbar rem, hovedrum med lomme til telefon og sikkerhedslomme på bagsiden.

    Pluspris 238 kr. Alm. pris 279 kr. Køb
  • Rejsepung Rummelig rejsepung i G-1000 materiale med plads til pas og ufoldede boardingkort - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 399 kr. Alm. pris 469 kr. Køb
  • Rullekuffert Rullekuffert i slidstærke materialer og med snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • Rem til kamera Håndlavet kamerarem i et stykke kraftigt læder. Remmen passer bedst til kameratypen kompakt, samt semi-SLR. Remmen er 12 mm. bred, 3,1 mm. tyk og er 92 cm. lang.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 295 kr. Køb