Annonce
Annonce
Rejser

Undgå at blive snydt på ferien: Her er de værste fupnumre

Foretrækker du at komme hjem med alle dine sager i behold. Så pak denne række velkendte fupnumre med i underbevidstheden, næste gang du tager på ferie.

Gem til liste

De fleste af os er opdraget til at tro på det bedste i folk, men lige netop den børnelærdom bør tages med et gran salt, når man vover sig ud i verden.

For verden over risikerer man at rende ind i en række fupnumre, som har til hensigt at lette uopmærksomme rejsende for deres ejendele.

Lonely Planet har samlet nogle af de fupnumre, der florerer blandt rejsende for tiden.

Her en en række situationer, hvor du bør være ekstra opmærksom.

Hot dog fup

Lufthavne, togstationer og stormagasiner er typisk steder, hvor folk på farten snupper en hurtig bid mad. Men præsterer en anden rejsende ved et uheld at sprøjte sennep eller ketchup på dig fra din hotdog, så hav antennerne ude. For mens den uheldige hotdogspiser kæmper for at tørre de krydrede saucer af dit tøj, er der en betydelig risiko for, at en medhjælper letter dig for dine værdigenstande i forvirringen.

Falsk politi

Blandt andet Thailand har været ramt af hændelser, hvor falske politibetjente opsøger rejsende og beskylder dem for at have begået kriminalitet. Eksempelvis at slukke en cigaret på et offentligt sted. Politibetjentene kræver kontant afregning på stedet, men bed om at se politibetjentens ID og om, at afregningen finder sted på den lokale politistation i stedet for midt på gaden.

LÆS OGSÅSådan bliver danskerne fuppet på ferien

Avisangreb

Især i Rom, men også andre steder, kan turister opleve at blive omringet af børn, som farer rundt og vifter med aviser. Umiddelbart virker det måske som harmløs leg, men pas på tasker og andre værdigenstande i processen, for tricket er at skabe distraktion, så andre kan snuppe tasker eller lette lommer for punge.

Tænk dig om i security

Umiddelbart virker lufthavnens securitycheck som et af de mere sikre områder, man passerer igennem som rejsende. Men heller ikke her bør man hvile på laurbærrene og trygt stole på, at ens ejendele er i suveræn sikkerhed.

For flere steder verden over har rejsende oplevet at lægge deres håndbagage op på båndet til gennemlysningsapparatet, for derefter at blive overhalet ved metaldetektoren af en anden passagerer - som så ender med at bøvle en masse med glemte nøgler og lignende i lommerne.

Det kan skyldes stress eller distræthed, men hold alligevel lige et øje på dine ejendele, for i flere lufthavne rundt omkring i verden har uheldige passagerer oplevet, at en medskyldig er smuttet igennem på forhånd og har stjålet tasker, når de er kommet ud på den anden side af gennemlysningsapparatet.

LÆS OGSÅLeonoras mareridts-rejse: »Jeg holdt fast i tasken og blev slæbt hen ad asfalten«

Falske munke

Der er ingen tvivl om, at Sydøstasien er et af de steder i verden, hvor rejsende bør pakke lidt ekstra sund fornuft, for her findes et væld af knap så hæderlige personer, der ser de rejsende som en oplagt mulighed for at skaffe penge på knap så ærlig vis.

Blandt dem findes falske munke, der kan være svære at spotte, fordi de klæder sig nøjagtigt som de ægte af slagsen. Til gengæld har de falske munke en tendens til at holde til i travle turistområder og være temmelig pågående i deres jagt på almisser.

Den flyvende baby

Især enlige kvinder bør tage sig i agt, hvis de bliver kontaktet af en ukendt kvinde. For i flere tilfælde har de rejsende fået kastet, hvad der tilsyneladende er en baby, i armene – reelt er det dog en dukke. Men forvirringen er komplet, og i mellemtiden bliver den rejsende lettet for sine ejendele af andre medgerningsmænd. Så vær særligt opmærksom, hvis tiggere henvender sig.

LÆS OGSÅHer bliver du snydt i taxaen på ferien

Jet ski

Efter en dag i bagende sol på stranden, kan det være fristende at få fart over feltet og saltvandsstænk i håret. Det har mange driftige forretningsmænd på thailandske strande fundet ud af og udlejer derfor jetski til turister. Det er for så vidt også fint nok, hvis ikke de i mange tilfælde udnytter turisternes fartbegejstring til at score en ekstra fortjeneste.

For et stort antal turister har oplevet, at når de vender tilbage til stranden efter en herlig tur på bølgerne, bliver de pludselig afkrævet store summer for skader på jetskiene. Nogle turister har forsøgt at imødegå problemerne ved at fotografere jetskiene, inden de stævner ud, men fupmagerne er ofte et skridt foran, og har sminket maskinerne med vandopløselig maling, så skaderne først bliver synlige efter noget tid på havet.

Undgå ufrivillige armbånd

Især Rom og Paris er ramt af lidt for snedige sælgere, som i første omgang virker som ganske rare mennesker, når de kontakter turister og spørger, om de skal vises på vej. Men venligheden bliver lynhurtig afløst af en snedig manøvre, hvor et armbånd bliver bundet om håndleddet på turisten - efterfulgt af en fremstrakt hånd og et krav om betaling.

Når turisten nægter, skriger fupmageren op om tyveri, så for at slippe for balladen, vælger mange turister at betale for at få ro.

LÆS OGSÅFalske døve fupper turister i Paris

Dobbelt bestjålet

Barcelona er kendt blandt rejsende for at være et af de steder i Europa, hvor man for alvor skal passe på sine ejendele. Ikke mindst hvis turen går ned ad Ramblaen. Her benytter snedige tyveknægte et væld af tricks for at lette rejsende for deres værdigenstande.

Et af de seneste tricks går ud på, at en cyklist kommer farende og snupper tasken fra en tilsyneladende uskyldig rejsende og cykler af sted. Her er det oplagt at gøre, hvad man nok ville ønske andre ville gøre for en selv, hvis man blev bestjålet - nemlig at smide, hvad man har i hænderne og sætte efter tyven. Men lad være med det, for du kan være ret sikker på, at en medgerningsmand står klar i nærheden til at snuppe tasker og kufferter, du måtte lægge fra dig i forvirringen.

Værdiløse juveler

Får du brug for et lift med en tuk-tuk i Asien, så sørg lige for, at du ikke har efterladt den sunde fornuft hjemme på hotellet. For mange chauffører tilbyder ganske gode priser på turen - og på stedet bliver turisterne så »tilfældigvis« kontaktet af en fremmed, der beretter begejstret om landets ædelstensindustri og ikke mindst de storslåede handler, man kan gøre sig.

Og heldigt nok kender han tilfældigvis en butik, hvor priserne er særligt gunstige. Og det er de også uden tvivl. Til gengæld er de såkaldte juveler sjældent meget mere værd end det farvede glas, de er lavet af.

LÆS OGSÅTricktyve har kronede dage i Berlin for tiden

Fuglene bør ikke fodres

Udenfor Grand Palace i Bangkok har et stort antal duer fundet ud af, at de kan få fyldt maverne ved hjælp af de mange turisters godhed. Men pas på, inden du lader dyrevenligheden løbe af med dig. For udenfor paladset flokkes mange fupmagere, som ynder at forsyne turister med små poser med majs, fuglene kan fodres med. Men når posen er tom, og fuglene mætte, følger en fremstrakt hånd og krav om betydelig betaling for fuglefoderet, der alligevel ikke var så gratis, som det måske umiddelbart havde virket.

Falder for dig

Det er de færreste, der vil mistænke en ældre dame for at være en gemen fupmager. Det har mange svindlere desværre også fundet ud af, så derfor bør man være særligt opmærksom på sine ting, hvis en ældre person falder om - eksempelvis på rulletrappen i Londons undergrundsbane. Dermed ikke være sagt, at man bare skal gå videre - men vær lige opmærksom på menneskerne omkring dig, mens du hjælper.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I April

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

PolitikenPlus
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Rejseudstyr GoToob er en smart tube i blød silikone, der er praktisk at have med på rejsen. Den prisvindende og patenterede tube er godkendt til fødevarer (FDA), samt shampoo, cremer, opvaskemiddel etc.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 89 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rejsepung Rummelig rejsepung i G-1000 materiale med plads til pas og ufoldede boardingkort - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 399 kr. Alm. pris 469 kr. Køb
  • Håndledsblodtryksmåler I hele verden har millioner af mennesker for højt blodtryk, og det er en af hovedårsagerne til hjertesygdomme og slagtilfælde. Hold øje med dit helbred med Omron R6 blodtryksmåleren.

    Pluspris 689 kr. Alm. pris 815 kr. Køb