Advarsel. Militær uddeler pamfletter med oplysning om bekæmpelsen af zika-virus til turister ved Copacabana i Rio de Janeiro.
Foto: Leo Correa/AP

Advarsel. Militær uddeler pamfletter med oplysning om bekæmpelsen af zika-virus til turister ved Copacabana i Rio de Janeiro.

Sundhed og sygdom

Svært for gravide at droppe rejse til zika-ramt land

Så længe Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser til zika-ramte områder, kan man ikke kræve at få lov til at afbestille sin rejse. Men der kan være hjælp at hente hos flyselskab eller forsikring.

Sundhed og sygdom

Babyer med for små hoveder er blevet billedet på den plage, der lige nu optager verdenssamfundet: zika-virus. Den myggeoverførte sygdom kan formentlig kobles sammen med hjernedefekt hos nyfødte børn – microcephali. Sammenhængen er dog ikke endeligt bevist, men er meget sandsynlig.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at op mod fire mio. mennesker vil blive smittet i løbet af kort tid, og karakteriserer det som en »folkesundhedsmæssig krisesituation«. Der findes ikke en vaccine mod zika-virus.

Virussen giver influenzalignende symptomer, men er ellers ikke farlig. Den kan dog være et problem for gravide, fordi de kan smitte deres fostre under graviditeten, hvilket kan resultere i, at barnet får misdannelser.

Står man over for at skulle rejse til et land, der er ramt af zika-virussen, men ikke har lyst til at tage af sted, er man dårligt stillet i forhold til at få refunderet pengene for turen. Det siger Asta Ostrowski, seniorrådgiver inden for transport hos Forbrugerrådet Tænk.

»Man får en rettighed, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til det pågældende land. I det tilfælde får man mulighed for at få pengene tilbage eller komme hjem, hvis man er af sted« siger Asta Ostrowski.

Men Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til zika-ramte lande, og som situationen ser ud lige nu, har man altså ikke den mulighed.

Afbestillingsforsikring

Hvis man ikke har lyst til at rejse til et zika-ramt område, anbefaler Asta Ostrowski, at man kontakter sit forsikringsselskab, da den kan indeholde en afbestillingsforsikring i forbindelse med graviditet.

Hos Gjensidige og Nykredit Forsikring gælder det om at tegne en afbestillingsforsikring. Forsikringsselskabet oplyser, at gravide kvinder, som har en rejseforsikring med afbestilling, kan aflyse rejsen, og det gælder også for rejseledsagere.

Reglerne gælder også kvinder, der kan dokumentere, at de er i fertilitetsbehandling. Alle andre kan ikke aflyse rejsen, siger kommunikationschef Trine Andrup.

30 lande har nu registreret tilfælde af zika-virus. Brasilien er værst ramt, og der er set enkeltstående tilfælde i blandt andet USA, Tyskland og Danmark. WHO anbefaler indtil nu ikke restriktioner på rejser, men anbefaler kvinder at kontakte deres læge eller sundhedsmyndigheder før en rejse til et zika-ramt land.

Britiske myndigheder har indført krav om, at flyselskaberne sprayer flykabiner for insekter på direkte ruter fra zika-inficerede områder, skriver branchesitet Check-in.dk. Det overvejer Sundhedsstyrelsen endnu ikke at kræve.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce