Annonce
Annonce
Rejser

Iværksætter: »Bryllupsrejsen var min værste rejse«

Læs iværksætter Michelle Hviids bedste og værste rejseminder.

Gem til liste

Bag om Michelle Hviid

40 år. Hendes bog ’Skru op for livet’ (’Pretty Ink’) udkom 1. november.

Hun er iværksætter, primært kendt for Runningdinner.dk, ambassadør for Kvinder for Indflydelse og foredragsholder.

Min første rejse ...
var fra Australien, hvor jeg er født, og til Danmark. Min mor er oprindelig dansk, og min far er danskamerikaner. De bosatte sig i Australien i 1968. I 74 fik min mor nok af Australien – nok mest af min far – og så flyttede vi til Danmark og startede forfra. Jeg var 2 år, og jeg har aldrig været tilbage.

LÆS OGSÅKrimiforfatters rejseminder: »Jeg er skidebange for at flyve«

Min bedste rejse ...
var et egotrip til Maldiverne sidste år. Min første rejse alene i 20 år. Jeg tilbragte 10 dage i verdens smukkeste paradis. Maldiverne er ufattelig skønhed og luksus. Jeg fløj først til Male, så videre i en lille vandflyver fra Male ud til min vandvilla – piloten havde bare tæer. Vi fløj hen over hundredvis af atoller, og jeg har aldrig set noget så blåt. I 10 dage læste jeg, sov, badede, kiggede på delfiner, dyrkede yoga, dykkede og sugede alle nuancer af blå til mig.

LÆS OGSÅCaroline Henderson: Det var bare os og en masse aggressive bavianer

Min værste rejse ...
var nok min bryllupsrejse. Vi var på Mauritius og havde vores tre sammenbragte sønner med. Der var fantastisk smukt, og vi red på skildpadder, badede med farvestrålende fisk og legede lykkelige. Desværre vidste jeg allerede på bryllupsrejsen, at jeg aldrig skulle have været gift med ham. Jeg havde malet mig selv helt op i et hjørne, med et kæmpe glansbilledbryllup, med glansbilledbrudekjole og fælles baby i maven. Jeg smilede på billederne og spillede komedie for mig selv, indtil jeg var ved at segne. To år senere blev vi skilt.

Min seneste rejse ...
var en smuttur til Mallorca. Min kærestes familie har et lækkert hus i Andraixt. Han holdt sommerferie der, og jeg kiggede forbi. Det var skønt med et par dage i solen. I år var min første sommer i Danmark i 20 år. Og sidste. Jeg er ikke en af dem, som siger, at der ikke findes forkert vejr, kun forkert påklædning. Det er noget ævl. Der findes håbløst forkert vejr, og Danmark var hårdt ramt af det i år.

LÆS OGSÅEkspertens tips: Sådan finder du Mallorcas hemmeligheder

Mit bedste rejsemåltid ...
Gennem mit frivillige fundraisingarbejde for Kvinder for Indflydelse fik jeg mulighed for at besøge en kenyansk familie og bo sammen med dem i deres simple, lille lerhytte midt ude i bushen. Vi fangede og slagtede en kylling. Tilberedte den ved et lille bål under åben stjernehimmel. Det var så simpelt og så ufattelig stort, at tårerne trillede.

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ...
at glemme, at vi skiftede til sommertid. Der stod jeg i en lufthavn i Rom med knotten mand og fire unger og en flyver, som lettede for næsen af os. Det var en dyr huskekage. Sommertid, det glemmer jeg aldrig igen.

LÆS OGSÅPeter Bellis rejseminder: Smadrede sit hoved og skulder i Thailand

Jeg rejser altid tilbage til ...
Jeg sværger ellers til nye destinationer og oplevelser, men New York er noget særligt. Jeg har været der 15 gange de sidste 25 år og har altid længsel efter næste tur. Jeg vil nå at bo i New York, inden jeg dør.

LÆS OGSÅSe Grand Prix-værtens hemmelige tip til New York

Mit bedste tip til New York ...
at gå. Gå, gå, gå. Og kig på den fantastiske mangfoldighed, som New York er. I New York overgår virkeligheden fantasien daglig. Hver dag ser man mennesker, der lever, som de lyster, i yderste instans. Det er afsindig inspirerende. Spis på en af de dyre restauranter som Buddakan, men spis også burger og få milkshake på en lille snask af en diner.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I August

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Dublin

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Göteborg

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Prag

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Amsterdam

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

PolitikenPlus
  • Rygsæk Funktionel rygsæk fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer.

    Pluspris 465 kr. Alm. pris 549 kr. Køb
  • Bæltetaske Find din vilde side frem. Denne tasker byder på dyreprint og vegetabilsk garvet læder, og de helt rigtige detaljer. Denne serie dækker hele spektret fra det sjove til det funktionelle.

    Pluspris 169 kr. Alm. pris 199 kr. Køb
  • Pung Pung med plads til 5 kreditkort. Den er RFID sikret, som beskytter dig imod udefrakommende forsøg på at scanne dine personlige oplysninger, kreditkortoplysninger m.m. fra dine kort.

    Pluspris 195 kr. Alm. pris 229 kr. Køb
  • Taske Helly Hansens Duffel bag er ideel til dit træningstøj eller den korte tur.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Rejsepung Rummelig rejsepung i G-1000 materiale med plads til pas og ufoldede boardingkort - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 399 kr. Alm. pris 469 kr. Køb