LYKKEPILLE. »Dans kan sammenlignes med en lille lykkepille, og fra første dag kan jeg se på deltagerne, at det virker«, siger danseinstruktør og indehaver af danseskolen Swingtime Elisabeth Dalsgaard.
Foto: Lisbeth Holten

LYKKEPILLE. »Dans kan sammenlignes med en lille lykkepille, og fra første dag kan jeg se på deltagerne, at det virker«, siger danseinstruktør og indehaver af danseskolen Swingtime Elisabeth Dalsgaard.

Sol og strand

Deltager på danseferie: »De træningsformer, jeg dyrker derhjemme, holder mig fit - det her gør mig lykkelig«

På Lanzarote er balkjole og høje hæle skiftet ud med træningstøj og solcreme.

Sol og strand

Solen hænger som en stor og brændende varm lysekrone over det udendørs dansegulv med udsigt til vulkanøens bjerge. Musikerne sætter i med en vals, og 32 kvinder på gulvet ranker ryggen og indtager en elegant dansefatning med en usynlig partner. Som på tælling glider vi ud i en henført vals og fører os selv rundt på gulvet, mens vores træningstøj forvandler sig til store smukke balkjoler. I hvert fald i vores hoveder. Vi er på danseferie på Lanzarote og danser Ballroom Fitness.

»Det gode ved den her dans er, at I selv vælger jeres partner. Vælg den mand i verden, som I allerhelst vil danse med og kast jer ud på gulvet med ham. Læn jer ind i drømmemandens arme og lad ham føre jer rundt på gulvet. Og George Clooney er taget«, råber danseinstruktør og indehaver af danseskolen Swingtime Elisabeth Dalsgaard fra sit podie.

Hun står bag danseugerne på Club La Santa Sport og har udviklet konceptet Ballroom Fitness, der kombinerer standarddanse som vals, rumba, tango og foxtrot med fitness. Man behøver ikke tvinge sin partner eller have sådan en for at blive en stjerne på et dansegulv og være med i sin helt egen udgave af Vild med dans. Helt uden risiko for at blive stemt hjem.

»Her handler det ikke om at være den bedste eller om pailletter og høje hæle. Det handler om livsglæde og glæden ved at danse. Jeg plejer at sige, at dans kan sammenlignes med en lille lykkepille, og fra første dag kan jeg se på deltagerne, at det virker«, siger Elisabeth Dalsgaard.

En danseferie er en slags sommerudgave af en skiferie: Du er ude i den friske luft, aktiv hele dagen og går træt i seng. Her er det bare dans under sydens sol og med mulighed for at køle af med en dukkert i poolen. I Ballroom Fitness danser man 10 forskellige standarddanse, men med mere vægt på motionen. Elisabeth Dalsgaard holder tempoet højt med sin egen energiske danseglæde og et par kommandoer, når det er nødvendigt.

»Hold armen oppe i dansefatning. Det ser ud, som om jeres partnere bliver mindre og mindre, mens I danser. Nogle af jer danser med dværge. OOOOPP med armene, kom så«, råber hun og får de dansende damer til at grine.

Den yngste på holdet er 23 år, den ældste 71. Mange af de ældre kvinder er så heldige, at de har gået på danseskole som børn og har trinnene lagret i kroppen, andre danser derhjemme, og nogle har aldrig danset før. Alle kan være med, og alle går op i det med liv og sjæl. Og med krop. Otte deltagere har aldrig været med før, men resten er gengangere.

»Jeg var med i 2012 for første gang og blev fuldstændigt bidt af det. Jeg kom hjem med et helt andet overskud end normalt efter en ferie. Jeg var fuld af energi og høj i måneder bagefter. Kombinationen af sol, varme, musik og dans er den perfekte ferieform for mig, og nu har jeg været her otte gange. Både med og uden min mand«, fortæller Maj-britt Christoffersen på 56 år.

Hun er en af fem kvinder på holdet, der har deres voksne døtre med på danseferie.

»Det er en helt anden og dejlig måde at være sammen på end derhjemme. Vi oplever noget sammen, og danseglæden har vi altid haft til fælles«, siger datteren Christina på 35 år, der også bruger dansen som et tiltrængt pusterum fra livet som småbørnsmor.

Dans et halvmaraton om dagen

Det er frivilligt, hvor meget man vil danse. Club La Santa Sport byder også på andre motionsformer og liggestole ved poolen, men de fleste vil ikke gå glip af dansen. Selv i pauserne bliver der trænet trin. Vi danser cirka seks timer om dagen og ifølge skridttælleren på Elisabeth Dalsgaards håndled, bliver det til godt 24 km dans om dagen. Eller det samme som et halvmaraton.

Det føles ærligt talt også sådan, men på en god måde. Vi leger med de forskellige udtryk i hver dans og kommer hele verden rundt på dansegulvet. Fra den fornemme engelske vals til den rockede jive, den romantiske og langsomme rumba og den fyrige salsa med løse hofter, rystende numser og sexet latinattitude. Det sidste er en udfordring for en flok ferieramte danskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ligner lidt en gymnastikopvisning. Det er altså latindans, det her og ikke DGI’s Gymnastrada. Angrib gulvet og marker slaget i musikken med hoften. Bam, bam, bam. Giv mig nogle lækre feminine latinarme og præsenter, hvad I kommer med«, udfordrer Elisabeth Dalsgaard.

Vi bliver sendt ud på en catwalk for at få den indre latinamerikaner mere frem. En lille kvinde i 60’erne skiller sig pludselig ud som en stjernemodel, der skrider frem i den rigtige rytme med sving i hofterne og masser af udstråling under solhatten. Vi andre prøver at lure tricket af.

Ugen går med intens træning, masser af sol, sved og afslappende siestaer ved poolen. Der kommer hele tiden nye trin og kombinationer til, og nogle gange virker det umuligt at få kroppen til at gøre det rigtige. Hjernen brænder sammen med mellemrum, men så kommer der et ekstra godt musiknummer, og energien vender tilbage. Elisabeth Dalsgaard afsætter også tid til en mere teoretisk musikforståelse, så deltagerne lærer at høre, hvornår musikken spiller en vals, en foxtrot eller en tango.

»Musikken er jeres vigtigste dansepartner. Lyt til musikken, følg rytmen og lad musikken hjælpe jer. Så kan I også bruge dansen, når I kommer hjem«.

Midt i koncentrationen og kampen for huske trinnene sker magien. Som når solen bryder gennem en sky, falder alt pludselig på plads, og bevægelser, trin og musik mødes i en højere enhed. Så kommer danselykken.

»I løbet af ugen begynder deltagerne for alvor at tage dansen til sig. Også uden for træningen. Jeg kan se det på deres gang og ranke holdning, og det gælder begge køn. Kvinderne bliver mere feminine og får mod til at åbne lidt mere op og præsentere sig selv på en helt anden måde. Dans kan forandre mennesker fuldstændigt, og jeg bliver helt rørt, når jeg ser, hvor meget glæde og livskvalitet det kan give«, fortæller danseinstruktøren.

Noget er i hvert fald forandret. Man vender sjældent hjem fra en uges ferie med fornemmelsen af både at være i bedre humør og i bedre form, end da man tog af sted. Eller som Jane fra England udtrykker det:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De træningsformer, jeg dyrker derhjemme, holder mig fit - det her gør mig lykkelig«.

Politiken var inviteret af La Santa Sport

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce