Annonce
Annonce
Annonce
Rejser

Top 10: Danmarks fedeste designhoteller

Det er 50 år, siden Danmark fik sit første designhotel, men siden er mange flere kommet til i København og resten af landet. Se hvor du finder de bedste.

Gem til liste

Det hele begyndte med Radisson SAS Royal i København, der blev designet af Arne Jacobsen fra top til tå og stod færdig i 1960.

I dag 50 år senere har København fået adskillelige design- og koncepthoteller – fra det elegante over det sofistikerede til det grænsesøgende.

København mangler stadig flere virkelig gode eller interessante hoteller, hvis man skal stå sig i konkurrencen med andre storbyer rundt om i Europa, men med hoteller som Fox, Nimb og Skt. Petri, som i øvrigt er det eneste danske medlem af den internationale sammenslutning Design Hotels, er det de senere år blevet langt mere attraktivt at tjekke ind i Danmarks hovedstad.

Provinsen følger trop
Også andre dele af landet er kommet med på vognen. Århus har for eksempel fået sit eget designhotel, og det samme har Horsens. Det forpligter, når man har store ambitioner og armbevægelser og inviterer Madonna og Bob Dylan til byen.

I dag er der også stadig flere mennesker, der betragter et hotel og et hotelværelse som meget mere end blot et sted, hvor man får tag over hovedet. Hotellet må også meget gerne bære en oplevelse i sig selv.

Tjek ind her på Danmarks smukkeste og bedst indrettede hoteller. Fra hostel til luksus, fra klassisk sovekammer til østrigsk alpehytte og fra skandinavisk minimalisme til gotisk bryllupssuite.

Danmarks fedeste designhoteller

Best Western Hotel Oasia, Århus

Best Western Hotel Oasia er i huset i historiske bygninger et stenkast fra banegården og tæt på Århus’ mest interessante seværdigheder, herunder Aros, men i dag er det tidligere Eriksens Hotel i hjertet af Århus shinet op og udstyret med elegant, nordisk design fra kælder til kvist. Sengene er for eksempel fra Hästens og stolene fra Theselius samt møbelklassikeren Kjærholm. Rummene er lyse – det gælder også den fint indrettede morgenmadssal, hvor der i øvrigt diskes op med lækker buffet fremtryllet af lokalt produceret brød og friske råvarer. Hotel Oasia slog dørene op for sine gæster i 2008, og er en god grund til at besøge Århus.

Hvor: Kriegersvej 27-31, 8000 Århus C.

Et must i Århus – Her er de klassiske seværdigheder

Hotel Opus , Horsens
I Horsens er man da nødt til at have et designhotel. Hvor skulle verdensstjernerne, der har sat provinsen på verdenskortet, ellers bo? Madonna, Bob Dylan, Rolling Stones og alle de andre har nu mulighed for at bo i mere hjemmevante omgivelser på Hotel Opus Horsens, som er tegnet af den danske toparkitekt Kim Utzon, indrettet af Mikael Mammen og udsmykket med spændende fotokunst af fotografen Claes Bech Poulsen. Bag de store vinduespartier er der udsigt til naturreservatet Nørrestrand og naturen er også inviteret indenfor med søjleskov skabt ved hjælp af træ fra finske Kerto.

Hvor: Egebjergvej 1, Horsens.

LÆS OGSÅVerdens bedst beliggende hoteller

Hotel The Square, København

Flotte værelser i enkelt, stilrent design med stramme minimalistiske linjer – helt i den klassiske skandinaviske ånd - og forrygende udsigt ned over Rådhuspladsen. Der er morgenmadsrestaurant og bar i lobbyen – og begge steder er man glad for Arne Jakobsen, hvis svanestole er der første, sm fanger ens opmærksomhed, når man træder indenfor. Hotel The Square er et af Københavns absolut bedst indrettede trestjernede hoteller.

Hvor: Rådhuspladsen 14, 1550 København V.

Fra romantisk til sofistikeret – Her er Københavns bedste shopping

Danhostel Copenhagen City

Det 15 etager høje Danhostel ligger med flot udsigt til havnefronten og er på ingen måde noget traditionelt vandrerhjem. Da det åbnede i maj 2005 var det som Europas største designhostel – det er det danske designfirma GUBI, som blandt andet har leveret møbler til Museum of Modern Art i New York, der har indrettet den gamle HK/Hotel Europa bygning fra top til tå. Wallpaper har begejstret kaldt stedet det hotteste i København, men der er ikke noget eksklusivt over prislejet: Et fællesværelse i selskab med andre gæster fås for under 200 kroner, og så har alle værelser bad og toilet.

Hvor: H.C. Andersens Boulevard 50, 1553 København V.

LÆS OGSÅTop 10: De mest kulørte hoteller

Hilton Copenhagen Airport

Hotel Hilton Copenhagen Airport er tegnet af Vilhelm Lauritzens Tegnestue – den står også bag den flotte Terminal 3 i Københavns Lufthavn, der ligger udenfor hotellets vinduer. Her er gennemført nordisk hele vejen rundt med fint og stilrent skandinavisk design suppleret med et par gamle kendinge, herunder Arne Jacobsens møbelklassiker Ægget. Hotellet – og designet – fik rigtig god eksponering i Christoffer Boes spændende debutfilm Reconstruction fra 2003.

Hvor: Ellehammersvej 20, 2300 København S.

LÆS OGSÅSpar 50 % på hotelværelset

Hotel Astoria, København

Inden for den arkitektoniske funkisstil anses Hotel Astoria for at være en helt særlig skat. Hotellet, der fra Trommesalen på den anden side af Vesterbrogade opfylder hensigten om at ligne et buldrende lokomotiv, er skabt af en af den tids store danske mestre, Ole Falkentorp i 1935. I 2007 blev det totalrenoveret (blot ikke udvendig, som det tydeligt fremgår), og det danske designfirma GUBI, som i øvrigt også har leveret møbler til Museum of Modern Art i New York og DANHOSTEL Copenhagen City, blev sat til at stå for indretningen og de specialdesignede møbler. Dog har man bevaret et enkelt historisk værelse, der står som dengang, Falkentorp skabte stedet i 1935.

Hvor: Banegaardspladsen 4, 1570 København V.

Københavns bedste smørrebrød – De største klassikere

Danmarks fedeste designhoteller Top 5

Hotel Nimb, København

Tivolis nye kronjuvel, Hotel Nimb, ligger i det 100 år gamle Nimb-kompleks, og er bl.a. blevet blåstemplet af Condé Nast Traveller som et af de bedst beliggende og smukkest indrettede nye hoteller i Europa. Nimb har 13 værelser, og ikke et af dem er ens, men i modsætning til de fleste andre danske design- og boutiquehoteller er der ikke satset på skandinavisk minimalisme men på romantisk indretning med en blanding af antikviteter og moderne design. Det trækker næppe heller ned at hotelgæsterne har direkte adgang til den gamle forlystelseshave og at værelserne ligger oven på en af byens bedste – og smukkest indrettede Michelinrestauranter, Herman samt en af Københavns mest elegante cocltailbarer.

Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V

Hotel Fox, København

Her er værelser tapetseret med fantasiverdener, myter og legender, her er japanske haver, her er kitschede pop art-inspirerede universer, her er østrigsk bjerghytte, her er gotisk bryllupssuite, her er fornemmelsen af at sove i telt. Det siger næsten sig selv, at hotellets barskabe ikke blot består af vin i lommestørrelse, cola på dåse og mikroskopiske peanutposer, men at der kan vælges frit mellem tømmermændskit, filmposer, elskovskurve og skræddersyede godteposer, og at man kan leje meget andet end cykler – for eksempel iPods. Fox rummer 61 vidt forskellige rum, som er udsmykket af 21 internationale kunstnere. Det ligger et stenkast fra Rådhuspladsen og med udsigt til en af byens ældste bygningsrester på Jarmers Plads. Det åbnede i foråret 2005 og blev til som led i Volkswagens verdenspremiere på VW Fox.

Hvor: Jarmers Plads 3, 1551 København V.

Radisson SAS Royal Hotel, København
Radisson SAS Royal Hotel er fra 1960 og verdens første helt gennemførte designerhotel. Arne Jacobsen tegnede ikke blot hotellet, men også alt inventar fra bestik over dørhåndtag til klassikerstolene Ægget og Svanen. Svane-stolene står også i Bar Royal, som ligger i den lave udstrakte bygning, på hvilken det 18 etager høje og verdensberømte funkis-hotel hviler. I værelse 606 står i dag med Arne Jacobsens helt originale indretning fra 1960. Jacobsens bygning er i øvrigt stærkt inspireret af Skidmore, Owings & Merrills Lever House, som er en kontorbygning med tilhørende restaurant i New York, men det bliver det naturligvis ikke mindre smukt af.

Hvor: Hammerichsgade 1, 1611 København V.

LÆS OGSÅOtte hoteller med de vildeste hemmeligheder

Hotel Skt Petri, København
Luksushotellet i det gamle discountvarehus, Daells, kom for et par år siden på listen over verdens 100 bedste nye hoteller og er det eneste danske hotel, som er medlem af den internationale sammenslutning Design Hotels. Skt. Petri ligger i en funkisbygning fra 1933 tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen – ham, der blandt andet også står bag Folkets Hus på Vesterbro (der i dag huser spillestedet Vega) samt Radiohusets gamle bygning på Frederiksberg. I forbindelse med ombygningen til hotel blev alt inventar specielt fremstillet, og den danske kunstner Per Arnoldi står bag den karakteristiske farvesætning på hotellet, der bærer farverne blå, hvid og rød. Det er her Paris Hilton overnatter, når hun er i byen – og hun har som bekendt forstand på hoteller.

Hvor: Krystalgade 22, 1172 København.

Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder og barer
Storby:San Francisco, Rom, Lissabon, Berlin, Århus, Toscana
Sol & strand:New Zealand,Gran Canaria,Cypern, Mallorca

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I Juli

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Istanbul

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Amsterdam

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

PolitikenPlus
  • Rullekuffert Rullekuffert i slidstærke materialer og med snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • Pung Pung med plads til 5 kreditkort. Den er RFID sikret, som beskytter dig imod udefrakommende forsøg på at scanne dine personlige oplysninger, kreditkortoplysninger m.m. fra dine kort.

    Pluspris 195 kr. Alm. pris 229 kr. Køb
  • Solskygge Beskyt dig mod solens farlige stråler med denne smarte og funktionelle solskygge. Solskyggen er vendbar og er produceret i materiale så den kan vaskes i maskine.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 149 kr. Køb
  • Siddeunderlag Siddeunderlag der består af peruviansk alpacauld på oversiden, Thinsulate som fyld og et vandafvisende materiale på undersiden. Fylder næsten ingenting og er perfekt til skovturen!

    Pluspris 255 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Toilettaske Alsidig taske i G-1000 materiale til opbevaring af netop det du skal have med på din rejse.

    Pluspris 255 kr. Alm. pris 299 kr. Køb