Annonce
Annonce
Annonce
Rejser

Hotelejer erklærer magtfuldt rejsesite krig

Hotelvært hiver Tripadvisor i retten for »falske og ondskabsfulde« anmeldelser.

Gem til liste

David går til kamp mod Goliat.

Richard Gollin har erklæret verdens største website med brugeranmeldelser, TripAdvisor, krig - og vundet det første slag.

LÆS OGSÅDom mod Tripadvisor: Må ikke kalde anmeldelser for troværdige

Gollin, som sammen med sin hustru, Joanna, driver det lille gæstehus Baille na Cille med seks værelser på De Ydre Hebrider nordvest for Skotland mener, at »falsk og ondskabsfuld« kritik af hans bed & breakfast har kostet ham bookninger til en værdi af 2.000 pund (ca. 18.500 kroner).

Og det begrunder han med, at TripAdvisor har nægtet at fjerne de »usande« kommentarer på hjemmesiden. Derfor er Gollin gået rettens vej og har krævet, at TripAdvisor erstatter de tabte indtægter.

Flodbølge af retssager
TripAdvisor, som hører hjemme i staten Massachusetts i USA, har hidtil undgået den slags søgsmål i Europa med begrundelsen, at selskabet ikke var underlagt udenlandsk og i dette tilfælde skotsk lov.

Når det gælder skotterne, har TripAdvisor imidlertid forregnet sig. En lokal domstol i hovedbyen Stornoway på øen Lewis, hvor Baille na Cille ligger, har netop afgjort, at TripAdvisor kan retsforfølges i Skotland.

LÆS OGSÅFlybilletter får smileys for bedste tid og pris

Afgørelsen kan betyde en flodbølge af retssager også uden for Skotland, hvor hoteller m.fl. lægger sag an mod det globale website efter det lille b&b’s sejr over Goliat, skriver den engelske avis Daily Mail.

For Gollin er sejren imidlertid bittersød, idet den lokale dommer Colin Scott Mackenzie har tilladt TripAdvisor at prøve sagen ved en højere retsinstans. Det betyder, at Richard Gollin bliver nødt til at hyre advokater, og det kan blive dyrt, hvis TripAdvisor vælger at trække sagen i langdrag.

10 millioner falske anmeldelser
Millioner af ferierende betragter TripAdvisor som en onlinebibel, der hjælper dem med at vælge de bedste hoteller og undgå de værste. Chris Emmins fra KwikChex, som er en engelsk organisation, der holder øje med og undersøger brugeranmeldelser på internettet, anslår, at der kan være op mod 10 millioner falske anmeldelser blandt de 75 millioner, TripAdvisor hævder at have.

LÆS OGSÅPopulært rejsesite i hård modvind efter kritiske indlæg

Dansk Erhverv, som repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer, har lavet en undersøgelse, som viser, at to ud af tre danskere har mistillid til brugeranmeldelser. 60 procent har »ofte« eller »nogle« gange været »i tvivl om, hvorvidt en brugeranmeldelse på nettet af et produkt, en ydelse eller en netbutik, var falsk«.

Brugeranmeldelser er ikke nødvendigvis falske, men i takt med at de bliver mere udbredte, dukker der eksempler op på bevidst snyd. I USA rapporteres der om firmaer, som tilbyder at skrive falske anmeldelser på nettet mod et honorar. Dansk Erhverv oplyser, at også i Danmark beretter virksomheder om kunder, som »tilbyder at skrive en positiv brugeranmeldelse mod gratis varer og ydelser eller rabat«.

LÆS OGSÅHotel-lokkemad: Skriv en god anmeldelse og få rabat

Forbrugerombudsmand
Caroline Kirk, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv, siger til Rejser, at hun ikke er bekendt med den skotske retssag, men i princippet mener, at den slags konflikter i Danmark bør overlades til Forbrugerombudsmanden, frem for at den enkelte skadesanmelder går til domstolene.

LÆS OGSÅRejseguru hædrer dansk flysøgemaskine

»I Dansk Erhverv arbejder vi for, at Forbrugerombudsmanden udarbejder et sæt retningslinjer for området, som han så også skal håndhæve. Forbrugerombudsmanden har da også tilkendegivet, at han vil udarbejde et sådant sæt. Dansk Erhverv har selv en række forslag med, men af respekt for arbejdet vil jeg helst ikke afsløre for meget. Vi mener dog, at når hjemmesiderne har et ratingsystem og eksempelvis uddeler stjerner, bør der være kriterier for, hvad stjernerne bygger på, så man ikke bare kan give én stjerne uden en begrundelse. Det skal også være et krav, at brugeranmeldelsessiderne kender identiteten af anmelderne«, siger Caroline Kirk.

Anmeldersites som Trustpilot.dk og Hotels.com bør også bidrage til udarbejdelsen af et sæt regler for brugeranmeldelser på internettet, mener Dansk Erhverv, som allerede selv har haft et møde med Trustpilot.

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I August

Hamburg

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Paris

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Dublin

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Denne 100% håndlavede læderrem, med bredt nakkestykke, giver komfort i samme grad som den udviser stil. Remmen er 4.8 cm. bred i nakken, og kan indstilles i 4 længder mellem 120 til 157 cm.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Rullekuffert Rullekuffert i slidstærke materialer og med snittesikkert wirenet og punktersikre lynlåse, der kan forhindre indbrud i kufferten.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • Rygsæk fra Helly Hansen Klassisk 33-liters rygsæk med 3 eksterne rum og polstret ryg og skulderstropper. Rygsækken har holdbare spænder og nem adgang til lynlåse.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Pung til kreditkort Minimalistisk pung i slidstærkt G-1000 materiale - perfekt til at medbringe på din rejse.

    Pluspris 169 kr. Alm. pris 199 kr. Køb
  • Termoflaske Du ved allerede nu at plastik er dårlig for miljøet og for dig selv ! Men det er ikke den eneste årsag til at drikke af en S´Well flaske:

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 399 kr. Køb