Annonce
Annonce
Annonce
Rejser

Oplev livlige Barcelona, som kun de lokale kender den

Barcelona har et væld af tilbud til kulturforbrugeren, gourmanden, historienørden, festaben og fodboldfanen. Tag blandt andet med til den anden rambla.

kreativ. Graffitikunst liver op i Barcelonas gader. - Foto: Erik Jensen

kreativ. Graffitikunst liver op i Barcelonas gader. - Foto: Erik Jensen

Gem til liste

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER

3 gode råd

1. Turen rundt i byen
Selv om Barcelona har et fint net af busser og metro, er byens velbevarede arkitektur og atmosfære en bedre oplevelse i mere adstadigt tempo. Så indtag den til fods, gående eller lej en cykel.

2. Spis – og nyd det
Takket være råd nummer et får du masser af motion i byen, så drop alle forestillinger om at leve sundt og spare på kalorierne, mens du er i den catalanske hovedby. Den og dens mange restauranter er som skabt til at nyde livet.

3. Billige flybilletter
Overvej en omvej. Den billigste måde at komme til Barcelona fra Danmark er via Girona, en times bustur nordpå. Hertil flyver Ryanair fra både Malmø og Billund, og bussen er tilpasset flyveplanen. I et nedlagt værkstedrestaurerer og raffinerer det sympatiske italiensk-catalanske par,Annamaria Amato og Ramón Solé gamle møbler, de har fået foræret, købt eller fundeti containere eller på gaden.

Der er kun ét problem forbundet med at bo i Barcelona: Det er forbasket svært at sende sig selv hjem til arbejdsbordet.

For i en by, der byder på alt, hvad hjertet måtte begære af nydelser, er det sin sag at forlade et boblende glas cava og en lun tapas på et af de gadehjørner i den ’nye’ bydel Eixample; tårnene på evighedsbyggeriet af den berømmede eventyrkirke La Sagrada Familia; indkøb af friske skaldyr på det store marked La Boqueria til tilberedning i eget køkken eller indtagelse af en iskold fadøl og iagttagelse af alverdens mennesker på La Rambla eller en aften i fodboldens katedral, Camp Nou, hvor spillets guder fra Barça elegant sætter de fleste modstandere til vægs.


Men prøv.

I denne guide bevæger vi os væk fra den mest fladtrampede turiststier i den by, titusindvis af danskere bevæger sig ned til hvert år. Om det ligefrem er Barcelonas hemmeligheder, vi forsøger at afsløre, er tvivlsomt.

LÆS OGSÅBarcelona classic: Få det bedste af byen på en weekend

I en af Europas bedst bevarede storbyer gemmer der sig talrige historier i de snævre gader i middelalderkvarterer som Barri Gotic og (El) Born(e). Selv folk, der er opvokset og har boet hele deres voksne liv i Barcelona, fortæller, at byen bliver ved at afsløre nye sider af sig selv for dem.

guiris, som de lokale kalder os fremmede, skal ikke sådan komme og føre sig frem med deres viden.

Ikke desto mindre opdager man interessante steder, der ikke lige står på side 1 i turistguiderne, når man giver sig til at slippe arbejdet og begiver sig ud i Barcelonas gader med fristelser og nydelse for alle sanser, man ikke finder mage til mange andre steder.

LÆS OGSÅEl Bulli er død: Men her kan du spise hos restaurantens kokke

FREDAG I BARCELONA

Kl. 14: Frokost hos familien
Byens gamle fiskerkvarter, la Barceloneta, er et sted for rejsende med kulinariske interesser. Her finder man talrige tapasbarer og gamle sømandsknejper, og på menuen er fortsat fisk og skaldyr, som mormor tilberedte det hjemme i sit lille køkken.

I modsatte hjørne af den livlige, centrale plads, Plaça Poeta BoscÀ, står næsten altid en gruppe mennesker uden for et par brune trædøre. Selv om man dårligt kan finde et navneskilt, gemmer en af Barcelonas bedste restauranter, La Cova Fumada (Den røgfyldte Hule) sig her.

Med mama som overvåger af aktiviteterne i det lille køkken og hendes to sønner som henholdsvis cheftjener og manden bag baren er det lille familieforetagende leveringsdygtig i blæksprutte, fisk, ansjoser, artiskok og den lokale specialitet, bombas (kugler af kartoffel med kød i midten).

Det kan dog være svært at hitte ud af, hvad ’Hulen’ egentlig har at byde på, da menuen kun er nedfældet med nærmest ulæselig skrift på en tavle. Men skyller man maden ned med vermouth er man helt i tråd med de bedste skikke i kvarteret.

La Cova Fumada, Baulard 56.

LÆS OGSÅInsiderguide: Her er Barcelonas bedste restauranter

FOTO:  Erik Jensen
Kl. 16: Strandpromenade
En af Barcelonas særkender er, at strandene strækker sig ud langs storbyen med Middelhavets blå vand som spejl for henholdsvis sol og måne. Fra Barcelonetas centrale plaça går turen gennem små gader, der skærer hinanden på kryds og tværs, under ophængt vasketøj på balkonerne og ned til strandene.

I Barceloneta-parken spiller det lokale hold FC Barceloneta med havudsigt, og den canadiske arkitekt Frank O. Gehrys store guldfisk, Peix, har været stødt på grund, siden De Olympiske Lege besøgte byen i 1992.

Efter en god tur langs stranden, når vi frem til Parc del Fòrum, hvis skæve vinkler og skarpe hjørner rager op på kanten af havet. Arkitekturparken fra 2004, der lægger grund til flere koncerter og den årlige sommerfestival Primavera, er det perfekte sted at iagttage solnedgangen på modernistisk vis.

Parc del Fòrum, Avinguda Diagonal 1.

FOTO:  Erik Jensen

Kl. 21.30: I en verden af vin
Er der noget, den nordspanske region Catalonien, hvor Barcelona er hovedby, formår, er det at fremavle fantastiske vine og den spanske variant af champagne, cava. Ingen steder i millionbyen møder man et så righoldigt udvalg af begge dele samt vine fra hele verden som på restaurant og vinbar Mon Vinic.

Lige indenfor døren sidder stedets vinkypere, flere blandt Europas bedste, i et lille børslignende kontor foran computerne og kommunikerer med vinavlere fra hele verden. Takket være deres indsats har restauranten en af Spaniens mest omfattende vinkældre, og der er gode chancer for at finde alt her.

Mon Vinic serverer også moderne fortolkninger af de catalanske køkken samt specialiteter som kalvetunge med det bedste fra hav og bjerge – hovedingredienserne i det righoldige, lokale køkken. Kan man ikke få bord, er der måske plads i vinbaren, hvor man kan nyde et glas fra de omkring 30 vine, som hører til dagens selektion.

Mon Vinic, Carrer Díputacío 249.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HERLørdag og søndag i Barcelona

TUREN GÅR TIL GODE REJSEMÅL I Juli

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Amsterdam

Amsterdam

Kanalhuse, Rembrandt, skæv tobak og multikulturel spændvidde. Amsterdam er...

Paris

Paris

Paris har efterhånden udtømt listen af superlativer, der med rimelighed...

Barcelona

Barcelona

Lækre tapasbarer, eventyrlig arkitektur, sprudlende natteliv og et...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

London

Dekadente stormagasiner, mad-templer, teatre og gigantiske museer....

Dublin

Dublin er cremet skum og fløjlsblød fyldighed i en Guinness, storslåede ...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Hamburg

Hamburg er Europas næststørste havneby. Og havneområdet HafenCity er da...

Göteborg

Fem Michelin-restauranter, verdens bedste samling af nordisk kunst,...

Istanbul

En by, to verdensdele, 9.000 års historie og 14 mio. indbyggere

Budapest

Smukt udsmykkede termalbade med velgørende varmt vand, gamle kaffehuse med...

Prag

Højt skummende øl på værtshuse, der minder om gamle landevejskroer....

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Berlin

Anarkistisk, fandenivoldsk og tilbagelænet. Men også svulstig og...

PolitikenPlus
  • Pung Pung med plads til 5 kreditkort. Den er RFID sikret, som beskytter dig imod udefrakommende forsøg på at scanne dine personlige oplysninger, kreditkortoplysninger m.m. fra dine kort.

    Pluspris 195 kr. Alm. pris 229 kr. Køb
  • Skuldertaske til rejsen Skuldertaske i enkelt design fremstillet af G-1000 HD med klap, der kan foldes ned og fastgøres med tekstilremme og metalspænder. Tasken har en laptop-lomme og to flaskeholdere.

    Pluspris 929 kr. Alm. pris 1.099 kr. Køb
  • Taske Helly Hansens Duffel bag er ideel til din sommerrejse, til dit træningstøj, eller til brug som strandtaske.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Øretermometer Omron GentleTemp 520 har den nyest infrarøde teknologi som sikre hurtige og meget præcise resultater. Den er meget brugervenlig med et ergonomisk flot design og kan måle øretemperaturen.

    Pluspris 299 kr. Alm. pris 359 kr. Køb