Annonce
Annonce
Rejser

Gå rundt i fortiden: En rest af DDR lever stadig

Museum fortæller om livet dengang Øst- og Vesttyskland var skilt ad.

Om DDR-museet

Museet Grenzhus Schlagsdorf blev grundlagt i 1999. Den udendørs udstilling med bl.a. et ægte DDR-vagttårn blev etableret i 2001.

Museet ligger ca. en halv times kørsel i bil fra Lübeck.

Museet har åbent alle dage. Entré: 4 euro (30 kroner). Rundvisning koster 30 euro (220 kroner) og skal forudbestilles.

En app, Grenzhus Geo, fortæller om museet. Fås til Android.

Pigtråden er ægte og lige til at skære sig på. Snubletrådene kunne man let falde over, og man kan let forestille sig DDR-grænsevagter oppe i det næsten 10 meter høje vagttårn.

Alle disse effekter er ægte og stammer fra den tid, da DDR havde en 1.400 kilometer lang, bevogtet afspærring langs sin grænse til Vesttyskland. Vi er i det lille Grenzhus-museum i landsbyen Schlagsdorf en halv times kørsel fra Lübeck, og placeringen er den helt rigtige for et DDR-museum.

LÆS OGSÅLad kaffeduften guide dig rundt i Hamburgs historiske bydel

»Vi befinder os i det særlige Sperrgebiet, spærreområde, der lå i de sidste 5 kilometer op til grænsen. Her kunne lokalbefolkningen ikke bare komme og gå, som de ville. De var underlagt mange begrænsninger i det daglige, og det har sikkert ikke været så behageligt at bo her så tæt på afspærringen«. Det fortæller danske Jon Thulstrup. Han studerer historie på Syddansk Universitet, og han var i praktik på museet, da Politiken var på besøg i efteråret. Derfor kunne han også give en rundvisning på dansk, men nu har han sagt farvel til museet og er vendt tilbage til studierne i Danmark. Jon Thulstrup har lavet en folder om museet på dansk, som kan bruges af de gæster, der ikke betaler for en egentlig rundvisning.

DETALJER.  Vesttysk politi byggede denne model af grænseområdet. Så kunne de se, hvordan DDR indrettede sig. Foto: Allan Graubæk

I det overskuelige museum er der masser af fotos og plancher, der fortæller om skæbner i årene, da Tyskland var delt i to. Vi ser en omhyggeligt udformet model, der viser, hvordan afspærringen forløb i et lille bysamfund. Modellen blev i sin tid bygget af det vesttyske grænsepoliti, så de havde overblik over, hvordan deres DDR-modpart havde indrettet sig.

Vagttårn fra DDR-tiden

Men vi rykker lidt i Jon – det er meget godt med plancher og film, men vi vil se de ægte effekter fra DDR-tiden, f.eks. vagttårnet. Det har museet selv opført af originale materialer, som er opstøvet i årene efter Murens fald og genforeningen af de to tysklande.

SAMLING.  Grenzhus-museet dokumenterer skiltningen ved den tysk-tyske grænse. Foto: Allan Graubæk

Vi skal på en lille gåtur for at se de rigtige DDR-rester. En gammel grusgrav ca. 500 meter fra museet har lagt jord til en rekonstruktion af grænseområdet. På vej derhen peger Jon Thulstrup på en majsmark 200-300 meter væk.

LÆS OGSÅKom helt tæt på dyrene i Hamburg Zoo

»Det var lige der, afspærringen lå. Dengang kunne Schlagsdorfs beboere ikke få lov at dyrke så høje afgrøder som majs. Flygtninge kunne jo gemme sig mellem planterne, så de fik ikke lov til at dyrke noget, der var højere end kartofler«.

Grænseafspærringen lå i et skarpt bevogtet område, som skulle forhindre tyskere fra Øst i at komme igennem. Det nøjagtige antal flygtninge kendes ikke, men tysk Wikipedia anslår tallet til over 3 millioner i årene 1949-90. Flygtninge fra DDR skulle gennemføre et ret makabert forhindringsløb på vej fra Øst mod Vest. Dels var der den regulære afspærring. Dels kunne der være et pigtrådshegn, som kunne være et par meter højt. Området var ryddet for gemmesteder, og det hele blev overvåget af vagter fra tårnene. Snubletråde, miner og bidske vagthunde gjorde ikke flugten lettere.

Stålkugler fra selvskydeanlæg

Desuden installerede DDR en djævelsk form for selvskydeanlæg, der fyrede 80-100 små stålkugler af sted, når en flygtning rørte ved et af hegnene i området.

GENOPFØRT.  DDR-vagttårnet er bygget af originale materialer, men i virkeligheden var det et par meter højere. Foto: Allan Graubæk

»Det kan være lidt svært at gøre folk interesserede i fotos og plancher, men når vi står herude og kan snakke om miner og selvskydeanlæg, så fanger vi folks interesse«, siger Jon Thulstrup.

LÆS OGSÅSamlerens paradis: Her kan du se hele 47.000 skibsmodeller

Turister vil nok også tage en selfie eller to i området. Det helt rigtige sted at gøre det er oppe i vagttårnet.

»Der er egentlig ikke adgang til det, men vi kan godt finde nøglen frem, hvis folk gerne vil derop«, siger Jon Thulstrup. Tårnet er sammensat af de originale materialer, men det er ikke helt så højt, som tårnene var i virkeligheden.

Beskyttelse mod Vesten

DDR gav selv en helt anden forklaring på alle forsvarsmekanismerne ved grænsen:

»De sagde, at det var en antifascistisk mur, der skulle beskytte DDR mod angreb fra Vesten. Men selvskydeanlæggene vender nu altså kun ind mod DDR selv«, siger Jon Thulstrup.

FÆLDE.  Vejen hen mod Muren var garneret mod snubletråde. Der kunne også være miner i jorden. Foto: Allan Graubæk

En anden indretning har også to funktioner; en ca. 1 meter dyb grav med stejle sider skulle gøre det ekstra svært at flygte mod Vest.

»Graven ligger lige ved siden af et transportspor, hvor DDR-grænsevagterne kørte og patruljerede i deres biler. Graven skulle også forhindre vagterne i at få lyst til at brage gennem afspærringen med deres køretøjer og flygte mod Vest«.

LÆS OGSÅHoteltjek: Få traditionel tysk stemning i populær julemarkedby

Museet i Schlagsdorf ligger i et naturskønt og meget landligt område. Det er et såkaldt Biosphere-reservat, som støttes af Unesco, og det er også med til at trække gæster til området, siger Jon Thulstrup.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Missilbase giver et kig direkte ned i ragnarok

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce