Annonce
Annonce
Rejser

Bistandsorganisationer: Slumturisme kan være en øjenåbner

Er turistbesøg i slummen safari med fattige mennesker, eller skaber det reflektion?

Vi turister kører ud i Johannesburgs sorte township Soweto. Vi går en tur i slumområdet Dharavi i Mumbai eller besøger et børnehjem i Bangkok.

Gør vi det for at støtte beboerne moralsk og økonomisk, eller gør vi det, fordi der efter hjemkomsten er prestige i at fortælle, at vi har besøgt et sted, hvor der ikke kommer ret mange mennesker?

Er vi i virkeligheden på en safari, hvor de vilde dyr er udskiftet med fattige mennesker?

LÆS OGSÅPå slumtur i Rio de Janeiros fattige favelaer

Nationalchef i Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Vibeke Vinther mener, at man skal opmærksom på, hvilke præmisser der ligger til grund for besøget i slummen:

»Hvem arrangerer besøget? Er det et rejsebureau inde i byen, som laver ture, hvor de fattige er statister? Så ville jeg ikke have lyst til at deltage, men er besøget funderet lokalt, hvor lokale organisationer siger, at de gerne vil vise deres område frem, tjene penge på det og have gang i en dialog, er det i orden. De kan bevare deres værdighed og måske starte en dialog om social retfærdighed, og hvad årsagerne er til, at de bor i slummen«.

Ikke nok at få en på opleveren

Vibeke Vinther håber, at det kan være med til at skabe en ligeværdig dialog, hvor turisterne finder ud af, at slumbeboerne er mennesker ligesom os – uheldige med at være født i slummen, men med mange ting tilfælles med os.

»Man skal mødes i øjenhøjde. Turisten skal ikke bare vise på Facebook, at han har besøgt et slumkvarter, men tænke over, hvad han kan gøre efterfølgende«, siger MS’ nationalchef.

LÆS OGSÅSafari kan også være bistandsarbejde

For kommunikationschef Annelie Abildgaard fra Ibis er det også afgørende, at slumbeboerne »har ejerskabet til turistbesøget, at de organiserer det, og at de får gevinsten ved besøget. De skal ikke udnyttes endnu en gang og udenforstående tjene på, at turisten får en på opleveren«.

»Hvis man er interesseret i et sådant besøg, skal man nok undersøge sit rejsemål lidt nøjere end normalt. Så kan man ikke nøjes med at tjekke, hvor varmt der er, og hvad for noget tøj man skal have med, men spørge kritisk til, hvem der styrer besøget og får gevinsten. Man skal mødes menneske til menneske, og turistens reaktion skal gerne være: ’Det her vil jeg ikke finde mig i. Det bliver vi nødt til at lave om’«, siger Annelie Abildgaard.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Tag på sightseeing blandt fattige og kriminelle

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce