Annonce
Annonce
Rejser

Ankara er et vindue til Tyrkiets sjæl

Den tyrkiske hovedstad er et godt sted at blive introduceret til det moderne Tyrkiets historie og identitet.

Sådan kommer du til Ankara:

Fly fra København eller Billund via Istanbul med bl.a. Turkish Airlines til Ankara Esenboga Airport. Der er 30 km fra lufthavn til centrum. En taxa fra lufthavnen koster ca. 130 kr.

Ankara er Tyrkiets hovedstad og landets næststørste by. Der bor lidt over 4 mio. mennesker – mod 30.000 for 100 år siden.De fleste af de nævnte seværdigheder ligger inden for gåafstand. Bussystemet er effektivt og billigt. Mange busser kører langs den nord-syd-gående Atatürk Bulvari. Taxa koster ca. 25 kr. for en tur gennem centrum.

Ankara har flere boutiquehoteller på borghøjen, bl.a. Angora House Hotel .

Rejsevejledning: En eksplosion fandt sted i det centrale Ankara 17. februar i år. Eksplosionen medførte et større antal dræbte og sårede.

Terrorangreb i Tyrkiet har primært været rettet mod tyrkisk militær og politi eller politiske forsamlinger og demonstrationer.

Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til landet, bortset fra 10 km fra grænsen til Syrien. Rejsende rådes til at holde sig på sikker afstand af alle politiske forsamlinger og demonstrationer samt til at følge myndighedernes anvisninger. Man bør holde sig orienteret om den aktuelle situation gennem medier og rejsebureauer.

www.um.dk

Ankara har ikke Istanbuls orientalske charme og stolte osmanniske fortid. Men den tyrkiske hovedstad har sin egen historie, som især knytter sig til landsfaderen, Atatürk. Det gælder ikke mindst i Ankara, byen på Den Anatolske Højslette, som Atatürk udså sig til hovedstad i det moderne Tyrkiet, en status, den fik i 1923. Dengang var Ankara blot en forvokset landsby med omkring 30.000 fattige indbyggere, de fleste analfabetiske bønder. Byens centrum var en gruppe forfaldne træ- og stenhuse omkring borghøjen, hvor der var rester af en fæstning fra byzantinsk tid.

Men stort set kunne Atatürk begynde på en frisk. Han gik systematisk og grundigt til værks – inspireret af europæiske samfund og deres stærke, ofte autoritære ledere. Han hyrede arkitekter og byplanlæggere fra den tyske Bauhaus-bevægelse, hvilket man tydeligt ser, når man bevæger sig ad byens hovedfærdselsåre, den nord-syd-gående Atatürk Bulvari. Langs den folder kvarter efter kvarter sig ud.

Først er det gamle centrum, Ulus, med basargader, operahus og et par museer om republikkens etablering. Her er også en stor park med tehuse, legepladser, lunapark, en kunstig sø og kitschede lysinstallationer. På nærmest kommunistisk vis planlagde Atatürk byen efter befolkningens behov – med plads til fornøjelser i grønne omgivelser.

LÆS OGSÅHer er tyrkernes egen badeferiefavorit

Byens største moske, Kocatepe Camii, blev opført 1967-87 og er en af verdens største. Den ligger på et højdedrag et par kilometer syd for Ulus, i bydelen Kizilay. Helt i tråd med både traditionen og moderne tendenser er der i underetagen et stort indkøbscenter – og shoppelysten kan desuden stilles i Kizilays net af gågader, hvor der sælges billigt tøj, sko, makeup, legetøj og musikinstrumenter. Det er her, middelklassen og de mange studerende shopper og hænger ud og fornøjer sig med livemusik og gode tilbud på raki (anissnaps), øl og snacks – hele kvarteret er som en udvidet dagligstue.

Bylivet i Ankara er på få årtier forvandlet fra landsbyliv til moderne storbyliv – med et stigende antal gallerier og museer – og med et væld af nye forstadsbyggerier, af- og tilkørselsveje og megamalls. Shoppingcentrene er dog ikke den største oplevelse. De følgende fem steder er til gengæld en god kombination, hvis man vil forstå, hvad det moderne Tyrkiet er bygget på – og hvor det er på vej hen.

1. Atatürk-mausoleet

Foto:  BjørnChristianTørissen/Wikipedia CC BY-SA 3.0 Arkitekturen på Anit Kabir, kæmpemausoleet for landsfaderen, Atatürk, gør et fascinerende og nærmest skræmmende indtryk. Den er enkel i linjerne, ren og næsten uhyggeligt nøgen. Materialet er sten fra Tyrkiet, mest i lyse nuancer. Alt er designet for at skabe ærefrygt og fortælle historien om den civilisation, som lå bag etableringen af det moderne Tyrkiet.

Arkitekturen afspejler Atatürks ønske om at skabe en tyrkisk selvbevidsthed bygget på fortidige anatolske civilisationer og moderne vestlige normer. Blandt andet er der løvefigurer, som kendes fra både seljukkisk og hittitisk tid, mens osmannisk arkitektur stort set kun er repræsenteret ved lidt kalligrafi i loftet inde i selve mausoleet.

LÆS OGSÅPer Munch på Babas Partyboat: »Everybody photo, paparazzi, venga, venga«

For at komme derop må man gå ad en 262 meter lang løveflankeret gade. Så når man frem til en enorm plads, på hvis ene side æreshallen med Atatürks sarkofag på 40 tons er placeret.

Har man hat på (helt i Atatürks ånd – han forbød den ’gammeldags’ osmanniske fez og gik kun med europæisk hat), må man tage den af i respekt.

Under æreshallen og i sidebygningerne er der museer med Atatürks ejendele – bøger, breve, stokke, hatte, manchetknapper og en romaskine! – plancher om hans reformer samt en patriotisk udstilling om den krig, der førte til skabelsen af det moderne Tyrkiet.

Anit Kabir, Akdeniz Caddesi

2. Museet for Anatolske Civilisationer

Foto:  BjørnChristianTørissen/Wikipedia CC BY-SA 3.0 Mennesker iklædt leopardskind jagter en hjort på et 9.000 år gammelt vægmaleri på Museet for Anatolske Civilisationer, og lerfigurer af dyr med dybe ridser viser, at indbyggerne i Catalhöyük, hvor maleriet er fundet, udførte ritualer, hvor de efterlignede jagtscenerne for at påkalde sig naturens velvilje. Kvindefigurer i ler fra samme by antyder, at det var et matriarkalsk samfund, hvor man tilbad en form for modergudinde.

Catalhöyük, som ligger et par hundred kilometer sydvest for Ankara, er et af mange fundsteder, som beviser, at Anatolien kan betegnes som civilisationens vugge, sådan som Atatürk gerne gjorde.

Da Atatürk lagde planer for museet, var det især hittitteperioden, han var optaget af at fremhæve. Og der er da også mange fund fra hittitternes rige, især hovedbyen Hattusas. Men museet er blevet udvidet til at omfatte alle de skiftende dynastier, riger og folk i Anatoliens historie, og de præsenteres på fornem vis i kronologisk rækkefølge. Her er kæmpemæssige hittiteløvefigurer af mørk basaltsten, bronzesmykker fra rige kvinders grave og dyrefigurer af ler, som børnene legede med for tusindvis af år siden. Museet er indrettet i en karavanestation fra 1500-tallet, og omkring den er en skyggefuld have med cafe og med romerske sarkofager og krukker, der ligger spredt nærmest som et barns legoklodser.

Anadolu Medeniyetleri Müzesi, Gözcü Sokak 2, Ulus

3. CER Modern

Foto:  Malene Fenger-Grøndahl En gammel toghangar er indrettet til et cool kunstcenter, CER Modern, med skiftende udstillinger af tyrkisk og europæisk samtidskunst, en superlækker café og en butik med topmoderne tyrkisk design og kunsthåndværk.

Hallerne er højloftede og med hvidkalkede vægge og loftspær og vinduesrammer i lyst træ. De skiftende udstillinger breder sig over maleri, skulptur, fotografi og installationskunst, og maden i cafeen anrettes så elegant, at det næsten i sig selv er en designpris værdigt.

Her kommer Ankaras kreative klasse, så vær forberedt på at sidde blandt folk i designertøj af den diskrete slags, som kun kendere kan identificere med nøjagtighed.

Cer Modern, Altinsoy Caddesi 3, Sihhiye

4. Erimtan Arkæologi- og Kunstmuseum

Foto:  Malene Fenger-Grøndahl Private museer er ikke noget særsyn i Tyrkiet, og ofte er de med til at hæve barren for museumsformidling. Det er også tilfældet med dette nyåbnede museum, skabt på initiativ af Yüksel Erimtan, ingeniør, kunstelsker og amatørarkæolog.

Fundene – mønter, glas, smykker, olielamper og våben – strækker sig tidsmæssigt fra hittittetiden til byzantinsk tid. De er ikke i sig selv så imponerende som på Museet for Anatolske Civilisationer.

Men formidlingen er i topklasse: En guldskat er udstillet i en montre, hvor der vises en computeranimeret historie om, hvordan skatten er blevet samlet, gemt og fundet igen, Et par glasfund fra romersk tid får liv med en animation om, hvordan glaspusterkunsten blev udviklet.

En række opskrifter fra romersk tid er oversat og sat op sammen med kogegrej og rekonstruerede vægmalerier af overdådige banketter i romertiden.

Erimtan Arkeoloji ve Sanat Müzesi, Gözcü Sokak 10, Necatibey Mahallesi, Altindag

5. Rahmi M. Koc-museet

Foto:  Malene Fenger-Grøndahl Koc-familien er Tyrkiets rigeste og mest indflydelsesrige – med et industriimperium, der rækker fra bilproduktion, landbrugsmaskiner og hårde hvidevarer til møbler, bankvirksomhed og olieproduktion.

Familiens tidligere overhoved, Vehbi Koc, begyndte sin karriere i en lille bygning i den osmanniske karavanestation Cengelhan lige uden for porten til Ankaras borgområde. Karavanestationen er nu restaureret og indrettet som et charmerende industrimuseum.

I de over 30 udstillingsrum gemmer sig pudsigheder som en motionscykel fra 1930, en strømpestrikkemaskine fra samme periode, et væld af modeltog og -biler samt adskillige veteranbiler i naturlig størrelse.

LÆS OGSÅHoteltjek: Bo i luksushule i Tyrkiets eventyrlige klippelandskab

I underetagen er det meste af inventaret fra et 100 år gammelt apotek – med trædisk, skabe med medicinglas og en skinnende messingvægt – samt et arbejdende værksted med en modelbyggende ingeniør, hvis stolthed er en model af verdens første bil i trekvart størrelse.

I den overdækkede gårdhave i midten af karavanestationen kan man – i selskab med velhavende tyrkere – nyde brunch eller frokost i det elegante brasserie.

Rahmi M. Koç Müzezi, Depo Sok. 1, Necatibey Mah. Altindag

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Her er otte af verdens mest spektakulære hoteller

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce