Foto: Per Marquard Otzen
Storby og kultur

Bliv turist på slagmarken

Oplev stederne, hvor de store krige har fundet sted med forladere, automatrifler og kernevåben.

Storby og kultur

Slagmarksturist – er det noget, der giver mening?

Jo, det giver mening at være slagmarksturist, hvis man som rejsende ønsker at tilføre sin historieskrivning konkrete oplevelser. Mange af os har set berømte krigsfilm om store invasioner og slag, der forandrede verdenshistorien. Fra oplevelsen i biografen eller foran fladskærmen er der ikke langt til at tage de geografiske og fysiske realiteter i øjesyn. Hvor der blev udkæmpet krige, blev verdenskortet og de politiske landskaber ofte ændret.



Tag med til Normandiet, Verdun, Arnhem og Hiroshima, der alle er knyttet til nogle af de største tragedier i det 20. århundrede. Og besøg Gettysburg, hvor Den Amerikanske Borgerkrigs største slag fandt sted i det 19. århundrede.

Normandiet, Frankrig
For den, der ikke kan ryste Steven Spielbergs uforglemmelige ’Saving Private Ryan’ af sig, er der ingen vej uden om en tur til invasionskysterne i Normandiet. Naturligvis er der rigeligt af andre gode grunde til at besøge Nordfrankrig (Calvados, Camembert), men man er et skarn, hvis man ikke inkluderer en tur ud til de strande, der skrev sig ind i verdenshistorien med de allierede troppestyrkers landgang 6. juni 1944, kendt som D-dag.

Det var Adolf Hitlers såkaldte Atlantvold, som de amerikanske og britiske generaler havde besluttet sig for at bestorme. Det skete med den såkaldte Operation Overlord, der stadig er den største landgangsoperation i militærhistorien.

Landgangen var en imponerende bedrift, der i kombination med den sovjetrussiske fremrykning i øst markerede indledningen på Europas befrielse fra nazistisk undertrykkelse. Krigshistorikeren Anthony Beevors bog ’D-Day’ chokerede i fjor offentligheden med oplysningerne om, at de allieredes luftbombardementer af store områder lige bag invasionskysterne kostede titusinder af civile franskmænd livet; en oplysning, som i årtier havde været fortiet.

Turisten kommer tættere på de historiske begivenheder i sommeren 1944 ved at besøge Musée Airborne i den lille by Sainte-Mere-Eglise.

I museets montrer er udstillet en række personlige ejendele, såsom soldaterbøger, som har tilhørt amerikanske veteraner, der overlevede operationen, og som i efterkrigstiden besøgte den lokalitet, hvor de fik deres ilddåb. Museet er oprettet på lokalt initiativ for at hædre de amerikanske faldskærmssoldater.

Verdun, Frankrig
Ingen Anden Verdenskrig uden et indblik i Første. I løbet af en eftermiddag kan turisten nå fra Normandiet til den lille provinsby Verdun i det nordøstlige Frankrig ved floden Meuse et par hundrede kilometer øst for Paris.

Slaget ved Verdun var det største og længste under Første Verdenskrig og varede fra 21. februar 1916 til ved juletid samme år. Selve Verdun by er beskeden i størrelse. Fra turistcenteret i byens centrum går der med halvtimes intervaller busture ud til de franske befæstninger, der ligger tilbage i det bakkede terræn vest for byen.

Et af forterne er istandsat og giver de besøgende mulighed for at komme ned i de underjordiske faciliteter, hvor de franske soldater levede et råt og usentimentalt soldaterliv. I forbindelse med stedets store soldaterkirkegård ligger et monument, der blev opført i løbet af 1920’erne for at hædre de faldne og for at fortælle omverdenen, at Den Store Krig skulle være den, der afsluttede alle krige …

Det langstrakte slag ved Verdun kostede hen ved en kvart million dræbte – 163.000 franske og 143.000 tyske – foruden en halv million sårede i rå tal. I dag står slaget ved Verdun som symbolet på Første Verdenskrigs meningsløshed. Der var ingen klar vinder, og krigens politiske udfald lagde som bekendt blot grundlaget for en fortsættelseskrig i 1939.

Arnhem, Holland
Har man gjort Verdun, er der for den bilende turist ikke langt til andre historiske lokaliteter af lignende kaliber: Slagmarksturisten kan fortsætte i stik nordlig retning fra Verdun, køre gennem Belgien og i løbet af en eftermiddag nå frem til endnu en kendt lokalitet fra Anden Verdenskrig, den hollandske by Arnhem.

Hen over en uge i september 1944 gennemførtes her Operation Market Garden, der var en allieret militær operation udtænkt af den legendariske britiske general Bernard Montgomery. Indsatsen ved Arnhem blev den største indsættelse af faldskærmssoldater i krigshistorien. Hensigten var at erobre broer over de største floder i det tyskbesatte Holland for at komme hurtigere ind i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Operationen lykkedes kun i første fase, da broen Waal ved Nijmegen blev erobret. Men Market Garden slog helt fejl, da den sidste bro over Rhinen, den ved Arnhem, ikke kunne modstå det tyske modangreb, der knuste en britiske luftbåren division.

I Arnhems naboby Oosterbeek ligger en soldaterkirkegård og et museumscenter. Sidstnævnte er udvidet og renoveret i fjor og rummer i dag en detaljeret beskrivelse af Operation Market Garden og udstiller en række soldatereffekter fra den tid. Museumscenteret i Oosterbeek er indrettet i den bygning, hvor de sidste britiske faldskærmssoldater holdt stand, inden de kapitulerede til den tyske overmagt. En stor udvidelse af museet i fjor har givet plads til en rekonstruktion af nogle af de oprindelige bygninger i Arnhem, der blev skudt i grus ved det tyske modangreb.

Hiroshima, Japan
Det er nok de færreste, der vælger Japan som turistmål med det hovedformål at besøge ørigets vestlige havneby Hiroshima, den lokalitet, som blev målet for historiens første anvendte kernevåben. Men er man alligevel taget til Japan og har tiden til det, kan turen fra Tokyo til Hiroshima med det legendariske Shinkansen-hurtigtog være en idé.

Kort efter kl. 8 6. august 1945 kastede det amerikanske B-29-bombefly Enola Gay bomben ’Little Boy’ over Hiroshimas centrum. Bomben eksploderede ca. 600 meter over jordoverfladen. Da paddehatteskyen var lettet, lå hele byen flad med flere end 80.000 omkomne. Sandsynligvis omkom et tilsvarende antal af brandsår og stråleskader i ugerne og månederne efter. Da den japanske militære ledelse ikke fattede budskabet, kastede amerikanerne en tilsvarende bombe over Nagasaki tre dage senere. Herefter var ikke bare Japan forandret for evig tid, det var den globale politiske magtlogik også.

I Hiroshimas bycentrum ligger Fredsmuseet, som jeg besøgte første gang i 1995 og anden gang otte år senere. I løbet af de otte år skiftede museet karakter. Ved første besøg noterede jeg naturligvis den minutiøse gennemgang af de voldsomme menneskelige og materielle skader, som bomben havde forvoldt. Men museets forklarende planchetekster var forbløffende sparsomme, når det gjaldt Japans rolle i verdenskrigen. Da jeg vendte tilbage i 2003, var formuleringerne ændret, og der blev nu talt mere ærligt og direkte om Japans hovedansvar i Stillehavskrigen og i Østasien.

I fredsparken ligger et særligt børne-monument: statuen af pigen Sadako, som i håbet om at overleve den leukæmi, som var et resultat af strålesyge efter bomben, ville folde 1.000 traner i papir. Hun døde, før hun var færdig med tranerne. Efterfølgende har besøgende skolebørn foldet og medbragt traner til monumentet. Arkitekten Kenzo Tange har foran en brændende ild udformet en smuk bue. Ilden er planlagt at brænde indtil den dag, hvor der ikke findes flere atombomber i verden.

Gettysburg, USA

For den, der vil tage springet tilbage til 1800-tallet, vil jeg anbefale Gettysburg i Pennsylvania, som sagtens kan kombineres med et besøg i New York eller Washington.

Fra 1. juli til 3. juli 1863 var Gettysburg skueplads for det største slag under Den Amerikanske Borgerkrig og dermed det største slag, der nogensinde er udkæmpet på det nordamerikanske kontinent. Mindst 7.000 døde, og 45.000 blev såret. Slaget betegnes som vendepunktet i den amerikanske borgerkrig, der først sluttede i 1865.

Gettysburg er i dag den mest besøgte slagmark fra borgerkrigen. Gettysburg National Military Park omfatter et areal på 2.400 hektar med et moderne museum og ikke mindre end omkring 1.400 monumenter og mindesmærker. I museumscenteret genopføres det berømte slag i et lyd- og lysshow i et rum på et størrelse med en sportshal.



Gettysburg er naturligvis et begreb i amerikansk historie, men ikke kun i det militære perspektiv. 19. november 1863, ved indvielsen af militærkirkegården i Gettysburg, holdt den amerikanske præsident, Abraham Lincoln, en kort tale, naturligvis kendt som Gettysburg-talen. I udstillingscenteret har Lincoln sin egen sektion, hvor plancher udstiller taledokumentet i forstørret udgave. I en lydoptagelse, der runger i flere lokaler, høres den anerkendte skuespiller Sam Waterston læse talen op. Det er ganske bevægende og virkningsfuldt som supplement til rundturen på slagmarkerne udenfor.

For den uforbederlige slagmarksturist er det nyttigt at have et uddrag af Lincolns berømte tale i baghovedet, når man tager en tur ud over de jorde, hvor mange soldater har afsluttet livet. Den afsluttende del af Gettysburg-talen lyder:

»I en større sammenhæng kan vi ikke helliggøre denne jord. De tapre mænd, levende og døde, som kæmpede her, har indviet den, langt mere end vores beskedne styrke kan gøre til eller fra. Verden vil ikke lægge mærke til eller huske, hvad vi siger her, men den kan aldrig glemme, hvad de gjorde her. Det er op til os, de levende, at være viet her til den store opgave, som fortsat står foran os – at disse ærede døde bibringer os en større hengivenhed for den sag, som de ofrede det sidste fulde mål – så vi her højtideligt beslutter, at disse døde ikke skal være døde forgæves – at denne nation, under Gud, skal have en frihedens genfødsel – og at regering af folket, ved folket og for folket ikke skal visne bort fra jorden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce