ATTRAKTION. Borgmesteren i den populære badeby, Seaside Heights, synes, at den oversvømmede rutschebane skal blive for turisternes fornøjelse.
Foto: Julio Cortez

ATTRAKTION. Borgmesteren i den populære badeby, Seaside Heights, synes, at den oversvømmede rutschebane skal blive for turisternes fornøjelse.

Storby og kultur

Borgmester vil gøre offer for superstormen Sandy til turistattraktion

Flere turistattraktioner - blandt andet i New York - er fortsat lukket på grund af stormskader.

Storby og kultur

Efter superstormen Sandy, der hærgede ind over dele af Caribien og den amerikanske østkyst i slutningen af oktober, står det skelsættende motiv af en rutsjebane i rasende bølger tilbage i vores hukommelse.

Da superstormen piskede ind over land, blev den store rutsjebane rykket fri på Casino Pier og slynget ud i havet ved Seaside Heights, New Jersey. Billedet af den druknende forlystelse gik verden rundt, og blev blandt andet brugt til flere tophistorier på Politiken.dk.

Og nu kan det sælsomme syn potentielt blive en permanent turistattraktion.

I hvert fald hvis det står til borgmesteren for den populære badeby ved New Jerseys kyst, der foruden sin forlystelsespark og havnepromenade huser en lang række klubber og barer og er kendt fra MTV-realityserien 'Jersey Shore'.

Borgmesteren, Bill Akers, har ifølge Telegraph fortalt tv-stationen NBC 4 New York, at han har bedt kystvagten om at finde ud af, om rutsjebanen står stabilt i havet. Han tilføjer i samme interview, at han mener, at den vil udgøre »en stor turistattraktion«.

Seaside Heights, der promoverer sig med sloganet 'Dit hjem for sjov med familien siden 1913', er et af de områder, der blev hårdest ramt af orkanen Sandy, og udgifterne til reparation af området er blevet anslået til 1 milliard dollars.

Fire ud af 44 forlystelser ved havnepromenaden står uskadede efter stormen, og byggehold har fjernet resterne af den ødelagte promenade, der dog bliver genopbygget i starten af næste år.

Ikke kun Seaside Heights' turisme er påvirket af superstormen. Flere attraktioner i millionbyen New York, et af verdens absolut største turistmål, er lukket for offentligheden som følge af Sandys omfattende skader.

Blandt andet byens mest berømte vartegn, Frihedsgudinden, der ellers netop var åbnet efter mange år, samt Ellis Island, New York Aquarium på Coney Island og Entrepid Sea, Air and Space.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden